tirsdag, juni 05, 2007

"Rumpiloten" er vendt hjem igen

Ja så er der klar igen til et nyt træf ved bordet her. Hold op hvor her er blevet diskuteret mange ting, spist masser af alt godt fra havet og alt godt fra grill og komfur. For slet ikke at nævne alt det gode vin der er blevet drukket her ved dette bord.

Nu er jeg så vel hjemme igen efter at have skuret og skrubbet på livet løs, så huset er frisk til næste gang vi kommer!


Planer er til for at blive ændret! Meningen var at vi skulle have været her i ca. 1½ dag sammen og rigtig have slappet af og nydt hinanden.

Desværre måtte min mand tage på arbejde idag alligevel fordi en kollega var blevet indlagt og der var nogle arbejdsopgaver som han så skulle have delt ud til nogle andre.

Så kunne jeg så få den tvivlsomme fornøjelse at skulle pakke huset ned og gøre rent alene.

Nu er der så det at sige til det at jeg er vant til at klare mig selv ;-)

Så det gik jo egentlig meget godt hvis jeg selv skal sige det. Nu hjælper det også lidt på det at vi ikke har brugt nogle værelser denne gang, så alt i alt en nem tjans.

Så er det med at nyde fridagen herhjemme og det er heller ikke at kimse ad. Og forresten var det også blevet regnvejr ved Vesterhavet - (det havde jeg bestilt når jeg nu var nødt til at tage hjem)

mandag, juni 04, 2007

Smuk tur på arbejde i dag

Ja arbejdet kalder i dag lige fra middag og til aften så turen hjem fra sommerhuset var en nødvendighed. Men det er da kun en fornøjelse når der er smukke ting at kigge på.

Jeg kører langs med Ringkøbing Fjord og har Vesterhavet på den anden side og smukt er begge dele.

Men i min verden er Fjorden nok det smukkeste sted i verden lige præcis her ved Ese-husene. I husene sad kvinderne i gamle dage og ordnede (esede) fiskenettene så de var klar til næste tur ud på fjorden.

Kloge hoveder vil vide at det er derfra at Esbjerg har fået sit navn.

Stedet er nu et dejligt sted hvor man kan nyde stemningen og også komme indenfor i husene for at kigge nærmere.

Og en lille kutter er der også blevet plads til.


Der er stadig fjordfiskeri i området men de når sjældent helt ned til vores område. Men som det måske kan skimtes er der ruser ude af og til.


Og lystfiskere nyder skam også den smukke natur .....



Se det var min tur hjem fra vest og når klokken nærmer sig 17.oo kører jeg skam derud igen.

Jeg har nemlig fri i morgen og vejret skal nydes mens det er her.

lørdag, juni 02, 2007

Et spørgsmål om liv og død

Ikke langt fra vores sommerhus ligger der en redningsstation. Tit og ofte når jeg kører forbi tænker jeg på alle de skæbner der knytter sig til det sted.




Både dem hvis liv der blev reddet og dem der mistede livet enten fordi redningsfolkene ikke kunne nå ud til dem eller fordi hjælpen kom for sent.

Men sandelig også de mange redningsfolk der også mistede livet for at redde andres.

Nogle gange kan man næsten fornemme de mørkklædte kvinder der stod på klitterne og spejdede efter godt eller dårligt nyt.


Tiderne har heldigvis ændret sig, så det ikke er med livet som indsats at være fisker - til gengæld er der så andre måder at slå fiskeriet ihjel på ....... men der er nok ingen der ønsker sig de gamle dage tilbage !

Så var det lige pludselig mit ansvar !

Ja som en ganske fredelig bilist ude i det danske sommerland må jeg konstatere at disse cyklisters ve og vel pludselig er blevet mit ansvar.



Som vi så tit har oplevet det var vi taget i sommerhus lige præcis den lørdag hvor der blev cyklet Fjorden Rundt.

Fjorden vi taler om er Ringkøbing Fjord og turen er et motionscykel-løb hvor man cykler langs med Fjorden ude på landevejen forståes.

Der findes ganske vist cykelstier hele vejen rundt men de er åbenbart ikke farlige nok at cykle på.

Med hjertet oppe i halsen var vi pludselig blevet ansvarlige for at ingen kom galt afsted.



Afspærringer var der ingen af - det eneste vi så var nogle frivillige der viste cyklisterne vej når de skulle ændre kurs.




Og så sidder jeg tilbage med følelsen af at nu var det altså mig der skulle passe på cyklisterne for de havde jo alt for travlt med at cykle til at holde øje med trafikken.

Så det havde de ligesom folk til!!


Det er fan'me uhyggeligt du - HOST!!


fredag, juni 01, 2007

Jeg er vel nok en heldig kartoffel....

Ja, jeg er for lige nu sidder jeg oppe i sommerhuset ude på terassen med min bærbare!

For ham jeg deler alle udgifter med ;-) han har simpelthen ordnet det sådan at jeg nu kan få tingene til at fungere herude ved mit elskede Vesterhav.

Er jeg ikke heldig både med ham og alt det andet.

Eller som Mathilde ville have sagt er du heldig eller hvad!!!! Jeps jeg er heldig!!!

En fantastisk aften har vi haft

Se hvor smukt solen gik ned bare for vores skyld-

Hjerting strand har altid haft en stor plads i vore hjerter helt fra dengang vi boede i Esbjerg i et fattigt studentermiljø. Dengang drømte vi om at få råd til en middag på Hotel Hjerting.

Lige siden muligheden har været til stede har vi fejret vores bryllupsdag på Hotel Hjerting og det har været en fornøjelse hver gang.

Dengang vi boede i byen og vores søn var meget lille tog vi af og til cyklen for at køre ud til stranden og se solen gå ned. Og det kan stadig fascinere os.

Vesterhavet er noget helt specielt og det er Hotel Hjerting også hvis I spørger mig.

Og der er alt hvad hjerter og ganer kan ønske sig af både meget lækker mad (kunst) og gode vine.



Vores bord var klar til os ...




og vi nød maden og hinanden .... som vi har gjort i 38 å.r.


For da der kun var råd til en "klapsammen-mad" var det også en festdag når vi havde bryllupsdag.
Godt der er dage at fejre og dage der kan få os til at tænke over hvor heldige vi er med at have hinanden.

torsdag, maj 31, 2007

Hvor blev alle de år dog af ...




Her tager jeg ud at spise i aften .....




Idag kan jeg fejre en meget speciel dag sammen med ham jeg holder af.




Idag er det lige præcis 38 !!! år siden vi sagde ja til hinanden i Rise Kirke i Sdr.Jylland.






Og jeg er blevet inviteret ud at spise på vores yndlingsrestaurant http://hotelhjerting.dk.





Og det er da klart at solen allerede skinner - det gør den også i min mave ....

onsdag, maj 30, 2007

Efter regn kommer sol ....

Ja vi har vel nok fået meget vand.


Det tordnede igår i flere timer og vi vågnede op til det mest grålige gråvejr i mands minde.
Heldigvis havde jeg et lille hængparti i form af en sølvbryllupssang der efterhånden var begyndt at spøge lovlig meget i mit hovede. Så det blev lige et morgenprojekt.

Og inden man får set sig om er solen kommet frem og dagen tegner lys og god. Om et øjeblik skal jeg på arbejde og jeg tror det bliver en fin dag. Det er min "sendedag" idag hvor jeg også lukker butikken kl. 17.00 så det er rigtig dejligt.

Og også dejligt at være på banen igen. Det gik nogenlunde igår med at være igang - og idag har jeg bestemt at det bare skal gå helt fantastisk så det gør det selvfølgelig.

tirsdag, maj 29, 2007

Derhjemme ventede det her

Ja mine bonderoser stod i fuldt flor .... meget dejlig velkomst.

Ja en dejlig frisk have ventede på os da vi kom hjem. Her havde det regnet temmelig meget så alt var frisk og nyvasket.

Så det var dejligt at gå en lille tur og se på alt det grønne og friske.

Nu buldrer og brager det om ørerne på mig .. vi har et frygteligt tordenvejr .... og tæt på lige nu!!!


Så blev det farvel og tak for denne gang

Ja så blev det tid til at sige farvel og tak for denne gang.
Vi har vel nok fået slappet af og har virkelig nydt at der var en dag ekstra at tage af i denne uge. Det har så også gjort at der har været tid til at kigge lidt på hvad der trænger til at blive ryddet op i og hvad der efterhånden kan blive smidt ud.
Det sidste er vi bestemt ikke særlig gode til nogen af os "for måske får vi brug for det senere". Men lidt har vi da fået ordnet og hvis alt går efter planen tager vi derop igen i den kommende week-end og bliver færdig med at rydde ud og op .....

søndag, maj 27, 2007

Så skete det igen .. hun fik en ide

Ja jeg havde lige et enkelt nøgle af det skønne Noro garn og tænkte jeg prøver lige at hækle en lap for at se hvordan det ville virke i et tæppe. Og inden jeg så mig om var jeg lige her http://www.hostrik.dk Det er jo det rene slaraffenland for os der gerne vil lave noget med vores hænder.

Og hold da op hvor er der blevet lavet lapper til et tæppe som jeg tror vil klæde min gamle svenske slagbænk. Intet og jeg mener intet har jeg lavet herude, andet end håndarbejde.
Idag er det silende regn og blæst herude. Alligevel er jeg næsten sikker på at vi skal ud for at lufte støvler og regntøj.


Men indtil videre er der ingen der klager - vi hygger gør vi !!!



Så er vi landet ved det dejlige vesterhav ...

Fantastisk himmel var klar til at tage imod os mod vest. Vi har rigtig mange traditioner når vi er i sommerhus.
En af dem er at hvis vi ankommer mens det er lyst, så skal flaget op som det første.
Når der er folk i huset er det en fast regel at flaget skal hejses.

Mest af alt fordi vi synes det er en fest at holde fri herude, men også fordi at for en sønderjyde betyder dannebrog rigtig meget.Og så er det rigtig vigtigt at vise at her er det danskere der holder til.

Og det har ikke noget at gøre med at jeg har noget imod tyskere - jeg tror bare det har noget med min opdragelse at gøre at det har været vigtigt at vise at man er dansk.
I den lille by hvor jeg voksede op var det nemt at se hvem der var tyske og hvem der var danske.

Der hvor der var en flagstang i haven der boede der en dansk familie :-)
Og som det ses: Vi er kommet!!

Og der er gjort klar til noget aftensmad og et godt glas rødvin og så skal der slappes af....



fredag, maj 25, 2007

Ja - go' morn

Tidligt oppe - har bestemt at lige idag skal jeg komme fastende op til min læge for at få taget en blodprøve for at tjekke mit kolesterol-tal.

Har trukket det lidt for længe men nu skal det være.

Sidder lidt og nyder min yndlings-morgen-udsigt der som vanligt har en telefon hængende på øret.
Kommer afsted og glæder os til pinse-fri og hvad sker der. Kommer op til lægen og får at vide at de da ikke kan få analyseret en blodprøve her op til week-end/pinse.

Gong-gong kunne man slå sig selv for panden og køre hjem igen.

Nu tager jeg så tilløb til at vi tager på pinseferie i sommerhuset. Så hvis ikke der kommer nyt her på bloggen er det fordi at den bærbare ikke virker - eller det kan også være fra albuen og opad den er gal. Alt kan tænkes lige for tiden....

torsdag, maj 24, 2007

Vingeskudt er hvad jeg er ....

Ja som tidligere nævnt var jeg jo på kursus i sidste uge. Og det gik jo ikke så godt.
Mine fantastiske kollegaer har faktisk lavet en lille tegneserie som de var forbi med igår sammen med en blomst. Der er stadig brug for at "skroget" er plastret lidt til og jeg skal da lige love for at sådan et par bøjede ribben kan lige minde een om at man er i live.

Brev og tegning viser lidt om hvad det er for nogle fantastiske søde kolleger jeg har - jeg er så glad for dem alle - hver og een. Hvis du dobbeltklikker på brevet er faktisk til at læse.
Tegninger og brev er Jannies værk og stenen har Linda-dejlig lavet til mig.
Men bortset fra det skal jeg lige huske at spørge om størrelsen på billedet virkelig svarer til min (er faktisk bange for det) Alt det andet ligner til forveksling ......




onsdag, maj 23, 2007

Lidt "Camilla Plum" har man vel lov til at være


Ja efter en lille tur i haven kom jeg til at kigge ned på skoene og det mindede mig lige om en dejlig dame som vi er flere i blogland der elsker at se gå amok i haven.
Og så matcher skoene da meget godt min nyudsprungne bonderose hvis jeg selv skal sige det....

Hold da op hvor er jeg overrasket - over mig selv

Ja jeg skal da lige love for at jeg blev overrasket over en beslutning jeg tog igår sammen med "min lille ejegode mand" naturligvis.
Vi var til træf i en kunstcirkel vi er medlemmer af og inden vi fik set os om havde vi valgt et billede med lidt mere tju-bang end vi er vant til.

Og jeg kigger og jeg kigger og jeg kan bare så godt li' det. Normalt vælger vi næsten altid blå billeder (ja,ja jeg har set at der er blåt i - hvis du spørger mig er det nu turkis) men hold da op sikke en gang liv og glade dage der er blevet her hos os...... Lidt fedt synes jeg faktisk



tirsdag, maj 22, 2007

Èn gang spejder ....

Ja der var lige en anden blogger, nemlig Lene der mindede mig om min spejdertid som leder i Det Danske Spejderkorps.

Som mor til en dreng i troppen og en pige der var ulveunge var jeg heldig at have begge mine børn med på Blå Sommer i Haderslev. Drengen havde travlt med at charmere alle pigerne fra både syd og nord så ham mærkede jeg jo ikke så meget til og jeg hørte jo også til hos ulveungerne.

En aften kom der et barn og sagde at min datter lå i teltet og græd og var meget ulykkelig.
Vi ledere havde en aftale om at hvis der var problemer med vores egne børn så var det en af de andre ledere der måtte klare ærterne. Så min leder-kollega Bente tog tjansen og gik ned til teltet for at se hvad problemet var.

Vi har moret os over det mange gange: Pigebarnet manglede sin far!!!

Når man tænker på at hun var heldig både at have sin mor og sin bror med så er det da lidt morsomt. Og hun er da også blevet drillet med det mange gange siden.

mandag, maj 21, 2007

Åh syrener af den hvide slags ....



Ja jeg holder så meget af den hvide syren. Og duften sætter minder igang om min barndom. Som de fleste ved er jeg fra sønderjylland.

Der er der tradition for ringridning og da jeg var barn også noget der hed cykelringridning for børnene. Cyklerne blev pyntet med de smukkeste crepe-papir i alle regnbuens farver.

Som det så tit er sket i min familie var det i sidste øjeblik at min far kom i tanker om at jeg da skulle med og at min cykel da skulle pyntes. Desværre var der ikke indkøbt crepe-papir eller lignende til lejligheden.

Men nu var min far aldrig rådvild. Så han gik på jagt i haven og ved hjælp af min morbror og vistnok min storebror (jeg husker det ikke helt) blev min cykel pyntet med hvide syrerne og en hale af gul gyvel.

Jeg husker tydeligt fornemmelsen af at cykle på en hvid sky og kan også mindes et billede hvor jeg står med cyklen med en hvid matroskjole på. Ja,ja, jeg tror vi taler om ca. 1958 så det er et par dage siden. Jeg ved ikke om jeg fik præmie men jeg ved at det var en herlig dag for både barnet og de voksne der sikkert har hygget sig med et par krus øl og masser af grin og gode ideer.....

Fundet!!!

Længe har vi gået og snakket om at vi skulle en tur til Svendborg for at få suppleret nogle snapseglas som vi holder meget af.

Vi købte dem på en ferietur men nu var der lige lidt for mange smadrede til at jeg kunne dække et pænt bord. Og hvad sker der så:

Tingene findes lige for næsen af dig hvis du kigger ordentlig efter.

Da vi nu havde en hel søndag liggende foran os hvor vi syntes vi havde fortjent at se lidt til den store verden, kørte vi en tur til Vesterhavet og gik en tur op og ned ad gaden i Blåvand.

Der er der en forretning som jeg ihvertfald har meget svært ved at gå forbi. Så ind og kigge.
Og der var sandelig nok at se på.

Og bedst af alt: Vi fandt "vores" snapseglas og fik suppleret op så .... hvis der er nogen af jer der kommer her forbi - ja så kan I få en dram af vores yndlingsglas!!




søndag, maj 20, 2007

Ja, de kan skam godt bestille noget

Ja hold da op hvor de kan få noget ordnet i en ruf ....


Ja sådan ser det ud når et ungt smukt par knokler for at gøre en farmor og farfar tilpas.
De er da meget søde både sammen og hver for sig.....


Dejlige børn

Ja, det er nogle helt fantastiske børn vi har haft fornøjelsen af at have på besøg.

Billedet af smukke Freya taler jo da for sig selv og at Asger er en ansvarlig storebror er der da ingen tvivl om når man ser ham med møje og besvær køre en tur i farmors have.....

At Freya er lidt svær at få øje på skyldes nok at hun er faldet omkuld i barnevognen. Hendes farmor havde ellers stavlet hende op at sidde, men det holdt ikke så længe.

Hvem lærer hvem hvad?

En situation der minder utroligt meget om dengang Jesper havde problemer med matematikken og hans far skulle kloge sig. Da så Jesper ud på samme måde.

Jeg ved ikke lige om rollerne er de samme måske er de byttet om - hvem ved. Men æblet falder ikke så langt fra stammen og ingen af dem går nogen steder uden den bærbare som det ses, og begge har de travlt med at snakke job - måske lidt for travlt.

Heldigvis er vi så et par piger der kan sige stop og stands...... Men at de hygger sig sammen er der vist ingen tvivl om.....

Der er blevet hygget og der er blevet arbejdet

Ja vi har vel nok hygget os med hinanden og alligevel er der blevet malet og ordnet en hel del mere end vi havde drømt om.
De unge mennesker har jo masser af energi og så er det da bare med at benytte sig af at de har lyst til at bruge noget af den her hos os.
Men tid til hygge har der da også været og Asger har da både været en abe i et træ og har skam også mødt løver og tigre i farmors urskov !

Og der lyttes meget intenst når der bliver fortalt røverhistorier.

fredag, maj 18, 2007

Situationsrapport


Her har vi så et billede af hvordan der nu ser ud og det er da meget hyggeligt ikke?

I dag står den på fisketur, men jeg skal lige en tur forbi lægen. Kurset forleden endte med en glidetur på vådt græs så hende den gamle har nok i det mindste bøjet et par ribben. Fa'ens ondt gør det ihvertfald.

Ja, ja så kan hun måske lære det. En gammel kone på snart 60 skal altså ikke lege fangeleg med alle de unge. Sådan er det bare.

tirsdag, maj 15, 2007

Jeg hader simpelthen at gøre rent

Ja det er faktisk ikke engang løgn - jeg hader at gøre rent men elsker til gengæld når det er gjort.
Idag har det været tiden at tænke på hvad min gamle mor sagde for mindst 100 år siden !!! (Tror jeg nok)

"Bare du har friske blomster og rene håndklæder så kan du gøre rent når gæsterne er taget hjem" Ja det er jo meget godt og fungerer sikkert også i et hjem hvor man ikke roder halvt så meget som vi gør.

Helt tilfældigt faldt jeg over hele 2 smukke buketter der var beregnet til at gøre en mor glad på mors dag.
Nu var lejligheden ligesom forpasset så jeg kunne købe dem for en slik :-) Og da vi her i huset har inviteret børn og svigerbørn til et "maler-ophold" hvor det er meningen at træværket på huset skal have en omgang, ja så har det ligesom været en nødvendighed at suse lidt rundt med en støvsuger i hele huset.
Mine børnebørn skulle jo nødig udvikle en eller anden allergi fordi vi her i huset ikke svinger støvekosten alt for tit.

Og det er altså ikke gjort med at hænge våde klude opvredet i Ajax vand på radiatoren som jeg kan huske en kollega har fortalt om. Nej den gælder ikke her hos os.

Og da jeg ikke er hjemme hele dagen i morgen hvor jeg tager på kursus kl. 7.00 så er der kun idag til at forberede at huset bliver fyldt op de næste par dage. Hvilket også betyder at der nok ikke bliver så meget tid til at komme på bloggen. Så jeg vil nyde at have fri når jeg når til onsdag aften og nyde at have familien omkring mig.


Der er en lappeløsning på vej

Ja, om jeg så må sige .... Der hækles lapper til den store guldmedalje og der bliver godt nok brugt nogle bomuldsrester....

Åh nu må der ikke dø flere danske drenge i Basra

August kom snart så vi kan få drengene hjem i god behold. Hvor er det frygteligt at det nu igen har krævet en ung mand i Irak.

Det er så forfærdeligt at være forældre til en FN-soldat. Jeg har prøvet det på egen krop. Min Jesper har været i eks-jugoslavien som hold nr. 2 og blev skudt på hver eneste dag når han skulle køre forsyninger fra Kiseljak til Sarajevo.

Vi gik i en evig angst i 6 måneder og hver aften når vi kom i seng bad vi om at vores dreng havde det godt. På det tidspunkt havde soldaterne ingen mulighed for at kontakte os derhjemme, men Hærens Operative Kommando havde en nyhedstelefon som vi aflyttede flittigt og når der var forhøjet beredskab var vi løver i et bur.

Og det var en festdag da han landede med en stor Hercules i Skrydstrup og var uskadt hjemme igen.

Sådan skulle det ikke gå for den unge mand der mistede livet igår. Jeg tænker så meget på hans familie.

mandag, maj 14, 2007

Jeg kan da blive så edderspændt rasende ....

Har netop haft min datter i telefonen.

Ulykkelig over en episode i ulvetimen. Går ind i Bilka for at handle med to børn i indkøbsvognen og kommer hen til kassen for at betale.

Tasken er lynet op og pungen er stjålet. Der var ikke mange penge men til gengæld mange alt mulig andet. Jeg nævner i flæng kørekort,dankort,sygesikring ..........

Øv,øv

Min velkomstblomst er på plads

Hvert år ved denne tid bliver min krukke på væggen ved hoveddøren fyldt med pink petunia og lige præcis i år har jeg ikke kunnet finde den helt rigtige farve.
Der er blevet kigget allevegne og nu måtte jeg så bide i det "sure" æble og vælge en lilla - men den er da også meget sød ?