fredag, august 05, 2011

Så sprang hun da!!!

Hvor sprang hun da hen? Ud af skabet såmænd. Og puha det har vel nok været grænseoverskridende.

Men nu hænger der billeder i selskabslokalerne i Hodde Tistrup Hallen. Så nu er der ingen vej udenom….

Nu er jeg så ikke “skabsmaler” længere.

Altså jeg kan godt stadigvæk male et skab i en anden farve, men det med malerierne er nu helt officielt Smiley

Tistrup, mere og mere kendt for kunst..

 

Og når det kommer til stykket er det jo meget sjovt, og jeg har endda fået lidt ros for mine billeder.

Og sidst,  men ikke mindst havde jeg et par med over at kigge i går. En tidligere kollega havde besøg og ville gerne vise mine billeder frem. Og jeg kan kun sige at billedet der vises her faktisk blev solgt ved den lejlighed.

Så det er nok ikke helt galt.

Ialt 17 billeder hænger nu ude i det offentlige rum og jeg viser dem gerne frem. Kom bare forbi ;o)

God dag til dig der kigger med her på adressen Smiley

onsdag, august 03, 2011

En sommermåned smuttede lige så stille …..

Tænk at der ikke er blevet skrevet et eneste ord her på adressen i en hel måned!!! Det er da næsten for utroligt – men det virkelige liv har endnu engang krævet min opmærksomhed.

IMG_5980

Der har været sommer-ferie-børn og der har været ting der har fyldt i hovedet. Og jeg tænker hold da op det kræver sin mand/kvinde at være børnefamilie. Ikke at det er særlig anstrengende – overhovedet ikke – kun dejligt.

Det jeg mener er, at man skal være på dupperne hele tiden for at holde små ører og øjne væk fra det der sker ude omkring.

Sommeren har indeholdt mere drama end en Jussi Adler nogensinde ville kunne komme i tanker om.

Et lille barn er blevet så grusomt mishandlet at det kostede ham livet. Og endda af dem der skulle holde allermest af ham. Ikke engang to år blev han.

Så blev en teen-ager stukket ihjel med en kniv af en jævnaldrende.

Og sidst men ikke mindst skete den mest forfærdelige tragedie i Norge. Der har sandelig været mange ting at forklare og lige så svære at forståIMG_6091…..

Så bliver man da dybt taknemmelig over at vi alle har det godt! Og som vi nyder at have ferie-børn. Der bliver snakket, hygget og der er så mange kram i luften så jeg næsten har fået blå mærker. Det er da fantastisk!!!!

I dag tager ham-I-ved-nok børnebørn med til PostDanmark Rundt – alt imens jeg bøvler lidt rundt med en udstilling og et besøg af en journalist fra Holland der godt vil vide lidt om det at være borger-journalist…..

Som I kan fornemme går tiden fint – og lige om lidt har jeg lovet mig selv, så skal der blogges lidt mere regelmæssigt ;o)

God dag til dig der kigger med – stadigvæk!!!