Så er jeg ved at kravle op af det sorte hul jeg har befundet mig i nu i næsten 3 uger.
Lungebetændelsen har jeg sagt farvel til uden at sige tak! Nu mangler jeg bare at sige farvel til den utrolige træthed der kom snigende i kølvandet.
Det kræver stadig pauser, hvor der skal slappes af og vejret skal trækkes ned i maven….
Bittesmå ryk kendetegner hverdagen lige nu. Der er indkøbt nogle af julegaverne og der er bagt lidt – men det har vel også ret!
Men vi nyder at tænde lys og bare tage det i det tempo vi nu er i stand til at præstere. Og det er jo vel egentlig også godt nok!
Vi ved det jo godt: Julen kommer uanset om vi er klar til det eller ej – og det er jo meget heldigt!!!
Hvis der skulle sidde en enkelt der venter på det årlige julebrev, kan jeg kun sige: Giv tid og måske bliver det til en realitet…… Og hvis ikke – ja så håber jeg at I klarer jer uden…..
God dag til dig der kigger;o)