torsdag, december 31, 2009

Tusind tak!

For at jeg kan være en del af netop dit liv …… dig der kigger med her på bloggen og tager del i glæder og sorger.

For at jeg også får lov at se en flig af din hverdag og dit liv!

IMG_4775

Og det er jo fantastisk at vi nu i 10 år har skrevet 2000 foran årstallet. Og det har været 10 fantastisk spændende år.

Ikke mindst har vi sagt goddag til fire helt utrolig dejlige  små børnebørn.

Og jeg har sagt farvel til arbejdsmarkedet og ham-I-ved-godt siger også snart farvel og tak. Og det er noget han helt selv har besluttet sig for og det kan man ikke klage over.

Og så venter der masser af gode oplevelser sammen i fremtiden og det glæder vi os til!

Alle jer der kigger ønskes et rigtig godt nyt år,  med tak for jeres søde kommentarer i året der er gået!

søndag, december 20, 2009

Rigtig glædelig jul til alle!!!

Alle jer der kigger med ønskes en rigtig glædelig jul!!IMG_6610  IMG_6620

Her holdes  fri – også her på adressen….

torsdag, december 17, 2009

Hej Mormor:))

Jeg har lige haft Mathilde i telefonen:

“Det er sådan en sjov dag i dag mormor…. vores skole er lukket fordi der er alt for meget sne idag!!!

Men vi har godt nok haft et problem fordi jeg skal til fødselsdag idag, men det har mor ordnet. Fordi vi tager bare skitøj på og så tager vi kælken med:-)”

Ja, det kan jeg da godt se er en sjov dag – det eneste jeg kunne have ønsket var at jeg skulle med – og at kælken var skiftet ud med en kane….

mandag, december 14, 2009

En skalle

Det er dét den skal have i dag: En skalle!!!!

Der skal købes gaver både her og der, der skal (måske) skrives julepost og der skal (måske) også bages en småkage eller to….. og så skal vi helt sikkert til julefrokost i Janusbygningen i aften…..

En god ven bliver 60 i dag og holdt fest i fredags – så nu mangler vi kun fire fødselsdage i december….. ;))

Sønnen havde inviteret i onsdags og det er aldrig kedeligt IMG_6587

.. og tænk at han nu er nået dertil, hvor man fjerner nullet for at få plads til lysene i lagkagen!!!!!

IMG_6599

Nåh men jul bliver det sikkert uanset hvordan…. vi samles første gang på lørdag for at hygge med to af vore børnebørn der skal til deres far juleaften. Og det glæder vi os til……

God dag til dig der kigger;o)

onsdag, december 02, 2009

Velkommen!!!!

Velkommen december…. og ikke mindst velkommen frost!!!!

Hvor har vi ventet på at det skulle blive denne høje klare luft. Luft der er lige til at snuse ind og til at blive i godt humør af!

IMG_6541

Nu er der jo nok nogle der tænker, at vi har meget travlt her i huset fordi det snart er jul! Det er så ikke helt rigtigt – vi har meget travlt her i huset fordi det er december!

December i vores familie er nemlig “store-fødselsdags-måned”! Vi starter på lørdag med skønne Mathildes 6 års fødselsdag og så går det ellers løs. Og i år har vores søn et skarpt hjørne der skal rundes den 10. december. Når først man har “børn” der fylder 40, ja så har man vel lov til at læne sig lidt tilbage og tage den lidt med ro.

IMG_6551

Det gør vi så også lidt indimellem, men for det meste er der nok at tage sig til. Men der skal være tid til at kigge på nettet og det gør vi så ……

Men bliv ikke urolig over at der er stille på bloggen ….. jeg er her endnu ….. tiden bliver bare brugt andre steder!

mandag, november 23, 2009

Så bliver det ikke ret meget bedre …..

Har hørt det mest fantastiske musik ….. ingen kan som Michala Petri betjene fløjte-instrumenter så man hører englene synge. Og jeg kan kun sige at Mads Doss vil aldrig være det samme efter den aften.

Hold da op at kunne spille melodistemmen, samtidig med at du lægger en bas på og så nynne melodien – det hele på een gang!!!!!

IMG_6538

 

Svigerinden (på 75!!!!) havde lige startet bilen i Nyborg og var kommet til det vestligste Jylland for at være med på en lytter.

Der er nok nogen der villle tro at hun så var træt dagen efter … de tager så grundigt fejl! Hun var klar til morgenmad inden det blev lyst …..

IMG_6539

… og så tog hun lige en tørn sammen med os andre da vi skulle passe Galleri lørdag eftermiddag.

Hun er kommet godt hjem igen har vi fået meldinger om – og her har hverdagen indfundet sig med vandgymnatik i formiddag og møde i aften!!!!

søndag, november 15, 2009

Bare glem det ….

Alle de gode råd om vitaminer her om vinteren …. wellness-ophold til flere tusinde kroner …… udlandture for at se lidt mere lys ….

 

For vores vedkommende kan en tur til Fyn hos meget gode venner gøre det ud for det samme. Sådan en udsigt er der ikke mange der har fra sofaen i stuen!!!! Og godt samvær er så fantastisk. Mange emner er blevet vendt …. og der blev snakket til sent!

IMG_6466

Og som altid var der lige lidt der skulle kigges på ude i det virkelige liv.

Så derfor måtte vi afsted til Humlemagasinet i Harndrup. Der var nemlig juleudstilling …. og der var også mulighed for at drikke kaffen af blå blomst……

IMG_6499

…… ja, så føler man sig vel nærmest hjemme;o)))

IMG_6500

Skulle vejen falde forbi så er det med at komme indenfor … der serveres kaffe i de private gemakker …. og der er nok at kigge på … og bedst af alt: Man må gerne!!!!

IMG_6507

… og man føler sig i den grad hensat til gamle dage – hvor hyggen bestemt breder sig i takt med indtagelsen af både kaffe og lagkage…

IMG_6514

Og julen var næsten også kommet til Fyn, der var ihvertfald nok af julepynt at vælge imellem….

IMG_6481

Hvis du skulle få lyst til at se mere til Humlemagasinet … så kig med!

Og fyn ligger jo som bekendt lige midt i Danmark … og for os er det så godt for humøret at komme der!!!!

God dag til dig der kigger;o)

onsdag, november 11, 2009

Så kan det vist ikke blive mere gråt og trist …

eller kan det? Hold da op hvor er det rigtig trist og kedeligt november-vejr.

Så er det ekstra vigtigt at samle på de lyse timer – så derfor blev det nødvendigt i denne uge med en tur til Kolding Fjord sammen med vores to dejlige børnebørn…..

IMG_6442

Og der er skam nok at kigge efter – og som altid er Mathilde meget målrettet – det er bare med at komme afsted…..

IMG_6446

Men en hyggelig snak blev det til – og der var te-kurv og kage og tykke vattæpper og vi havde bedt guderne om godt vejr – og de hørte efter – om ikke andet så holdt det da op med at regne;o)

IMG_6450

I haven er de sidste krampetrækninger igang – men enkelte lyspunkter er der dog at få øje på……..

IMG_6453

… og mors lampe er stort set tændt hele dagen!!!! I morgen kommer slyngveninden forbi i en bestemt anledning, og fredag tager vi til Fyn til gode venner som vi ikke har set i evigheder.

Lyspunkterne er man nødt til selv at skabe for at få øje på dem her i november.

God dag til dig der kigger;o)

onsdag, november 04, 2009

Der er nok at drømme om …..

Man kan drømme sig tilbage til de smukke tulipaner, der kunne plukkes ind ude fra haven, da det var forår. Åh en fryd at stikke næsen ned i den fantastiske farve……..

IMG_5433

Eller drømmen om at springe i det græske ø-hav fra en båd. Ned i det flotteste vand – åh det er så godt for sjælen med den slags oplevelser – der kunne jeg drømme mig hen igen ……

IMG_5866

Men lige nu er hverdagen fyldt med lys i mørket ………

IMG_6428 

både ude og inde…. Mørket har taget over og det føles som om der er hundrede år til at lyset vender tilbage!!

IMG_6439

 

Heldigvis kom der lige en pakke med posten igår fra Hostrik. Det er det rene guld – Noro når det er bedst. Japansk luksus – intet mindre!

IMG_6434

Et eller andet til at slynge rundt om halsen skulle det gerne blive til – som om jeg mangler – men det er så godt for sjælen her i den mørke tid med guld i strikkekurven.

Og jeg ved det jo godt – før jeg får set mig om er det december med alle hemmelighederne og hyggen indendøre. Hjemmebag og lugten af gran …….

Indtil da kravler jeg lige lidt sammen og tænder for en pind i brændeovnen – det er faktisk heller ikke så dårligt – når jeg tænker mig om;o)

God dag til dig der kigger:o)

søndag, november 01, 2009

Ondt i håret????

Ja, det tror jeg da nok lige at vi har idag. En fantastisk sølvbryllupsfest i går kunne da lige få os ned med nakken i dag!!

 

En dejlig aften der trak både latter og tårer.

Et fantastisk dejligt par der har holdt sammen i 25 år, havde inviteret. Og deres skønne børn holdt bl.a. tale så ikke et øje var tørt.

Og så havde de arrangeret en tur til Rom som en overraskelse. “Og I skal afsted på mandag”  blev afslutningen på den tale. Og der var sørget for fri på arbejde for begge forældre.

Jamen hvor er tiden blevet af? Når jeg tænker på at deres datter fra tid til anden, som ganske lille tit var forsvundet, men så bare sad på mit køkkenbord og hørte H.C. Andersens eventyr, mens kartoflerne blev befriet for deres skræl……

Ufatteligt at man efter sådan en aften  har lyst til at køre til Tyskland for at handle vin osv. til julen – se det forstår man jo ikke – med det hovede vi har idag!

Ikke desto mindre var det sådan det blev!

IMG_6408

Og i dag kørte vi igen direkte forbi Ribe – men der er nu også smukt fra omfartsvejen skulle jeg hilse at sige!

Inden længe starter en ny uge – og der vinker en ny fest igen på lørdag! Kald os bare fest-aber;o)

torsdag, oktober 29, 2009

Hvis nogen skulle være i tvivl…

Efteråret kan være fuldstændig forgyldt – både ude i naturen og i mennesket! Det sidste kan jeg snakke med om….

 

IMG_6365

Min dejlige mand har fødselsdag i dag – og dem har han (og jeg) efterhånden haft mange af.

Men alle årstider har jo sin egen charme, og vores efterår er mest af alt: Guld ;o)

God dag til dig der kigger!

søndag, oktober 25, 2009

Jeg kan blive så edderspændt rasende……

 

Efter at have været på den skønneste tur med sønnen og hans lille familie, skulle vi lige hjem for at hygge os inden turen igen skulle gå mod Malling….

 

IMG_6363

Et mobil-opkald fremskyndede hjemturen. En nabo kunne meddele at der havde været indbrud i den unge families hjem ……

For f…… hvor er det bare synd for dem og rigtig irriterende!!!!!

Ved godt det er døde ting – men det er bare så surt at tænke på at fremmede har rodet rundt i deres ting. Og naturligvis er der forsvundet en bærbar med masser af arbejde på …………

Men inden alt dette var der dejlige dage, med en dejlig lille familie!!

Og nu er vi klar til at tage hul på en ny uge – med masser af udfordringer!!!!

onsdag, oktober 21, 2009

Jeg er så heldig !!!!

I dag skal jeg i SFO!!!!

Der skal laves teater-stykke for 3. klasserne – og de vil  gerne have mig til at hjælpe…..

Spørg lige om jeg glæder mig !!!!!

I år skal der opføres et stykke om prinser og prinsesser – og måske et par frøer eller tre. Det bliver så sjovt – og jeg må være med!!!

God dag til dig der kigger;o)

lørdag, oktober 17, 2009

Vi har hygget os har vi!!!!

Vi har haft dejlige dage sammen med Andreas og Mathilde.

Esbjerg er altid et besøg værd. Og i forbindelse med et besøg på Fiskerimuseet skulle vi lige over gaden for at hilse på fire store flotte fyre!!!!

De er altså rigtig store de fire hvide mænd. Og den opmærksomme læser vil måske lægge mærke til at den ene fod har seks tæer!!!!!!

Det er den slags man ser når man er seks år ….. jeg har været der hundredvis af gange uden at opdage det :o)

Men Mathilde så det straks;o)

2209-10-13 125

Andreas var mere optaget af en kæmpe coaster der sejlede forbi lige ud for næsetippen af ham  …… men

2209-10-13 129

 

langt om længe kunne han også løsrive sig fra synet – ikke for at kigge på hvide mænd ……..

IMG_6331

IMG_6330

 

- mere fordi det kunne være spændende at trille ned at den stejle skrænt og (måske) lande i vesterhavet!!!

Heldigvis gik det ikke så galt – vi havde nok også fået ballade med hans mor!

Nu er de afleveret i god ro og orden så de kan holde week-end hjemme hos dem selv – og så kan vi to gamle jo også samle kræfter til en ny uge!!!

God dag til dig der kigger;o)

torsdag, oktober 15, 2009

Dejligt samvær med vores to ældste børnebørn….

Citat:

Mormor: I er de sødeste børn i hele verden!!!!

Andreas: Nej, det passer altså ikke mormor!!

Mormor: Jo det gør det!!!

Andreas: Nej det er i hele UNIVERSET!!!!

………………………………….o0o………………………..

Nåh, ja den slags småting skal da ikke skille os ad…….

Vi hygger os med de sødeste børn i hele verd…. nåh nej universet!!!

mandag, oktober 12, 2009

Jeg vil male dagen gul

Sister kunne ikke dy sig, men måtte nødvendigvis invitere mig ind i legen med at finde farver.

Det er åbenbart trenden her i blogverden lige for øjeblikket, jeg ud/opfordrer ikke nogen, men nøjes med at sige at det har været lidt sjovt – både det grønne og nu det gule…..dem der har lyst kan jo kigge lidt efter hvilken farve der er dominerende i netop deres hjem!

IMG_6304

Her får  I en gul rose….blomster har altid fascineret mig – men specielt efter at jeg er blevet blogger…..

IMG_6308

 

 

Hvem er skør nok til at have en bogreol der er sorteret efter farver – det kan du jo godt undre dig over – det skal du ikke for sådan er jeg!!!!!

IMG_6307

 

Huller i osten er indtil videre mit yndlings-tørklæde også fordi der er de skønneste farver – blandt mange andre gult;o)

 

IMG_6297

Mit seneste maleri blev meget gult – helt uden at jeg vidste at det ville være en god ide ;o)

 

IMG_6311

 

Solen i sønnens billede er da helt bestemt gul – og jeg elsker det billede – en foræring til en fødselsdag for længe siden.

Og bare det at han har malet det helt specielt til mig, ja det gør godt helt ned i maven ……

 

IMG_6309

 

Med lidt god vilje er lampen her gul – i det mindste når der er lys i den!!!

IMG_6312

Sidst men ikke mindst: RAKU-brændt keramik med gult islæt!!!!

Så var den ged vist barberet – jeg fandt syv gule ting sister!!!!

God dag til dig der kigger;o)

Så blev jeg også udfordret!!!

Opgaven lyder: Find fem grønne ting i dit hjem…..

Denne opfordring fik jeg af Lene og hun skal da være glad for at det ikke var “andet end grønt” – for det burde være en smal sag – eller?????

Synes jeg har ret meget grønt og så alligevel…..

IMG_6284 

Men starten er gået og mit yndlingsbillede af Hans Voigt Steffensen skulle naturligvis med!

IMG_6287

Et hjemmehæklet kludetæppe, som jeg stadig er meget glad for måtte med……

IMG_6290

 

… og garn kunne jeg jo ikke undgå!!!!!

 

IMG_6295

Min strikkekurv måtte også med i selskabet…

IMG_6296

Puder til at putte i ryggen kan jeg ikke undvære!!!

IMG_6299

 

Min tobakspibeplante er noget af det mest grønne man kan forestille sig – specielt lige når solen rammer….

 

IMG_6302

Og på havebordet stod en enlig kande der plejer at indeholde een eller anden blomst der lige er knækket eller faldet ned. Idag var den tom…..

Og sådan nåede jeg syv grønne ting …. og det var jo ikke så galt. Og jeg giver ikke udfordringen til nogen bestemt, men sjovt har det været. Mest af alt fordi man får øjnene op for, hvad man egentlig har stående hist og pist!!!!!

God dag til dig der kigger;o)

lørdag, oktober 10, 2009

Så gik der tid med det …….

Så er der igen gået en uge.Bare sådan med et knips med fingrene! En svigerinde ligger på sygehus efter et grimt fald. Et brækket lårben er ikke at spøge med. Så det krævede et besøg.

Når vi tager på tur til “mit” sønderjylland kører vi forbi Ribe.Og hver eneste gang tænker jeg på, at næste gang vil jeg ind i byen for at snuse til stemningen.

For mange år siden var jeg med til at starte en forretning op lige præcis der midt i domkirkebyen. Der er så smukt!

Og lige for tiden havde jeg bare brug for lidt luft til at snuse skønheden ind. Ikke tænke bare sanse! Og det skal jeg love for at jeg gjorde!

 

IMG_6255

 

Så der blev snust godt ind af den sønderjyske luft på vej til Haderslev Sygehus. En fin dag og et godt besøg blev det til…..

 

IMG_6256

Slik for øjnene bliver man aldrig træt af – og i dag har vi vagten i Janusbygningen og der er sandelig også masser af slik for øjnene!

God dag til dig der kigger;o)

søndag, oktober 04, 2009

Højre arm op i luften

… og klap så dig selv på venstre skulder, mens du siger godt gået!!!!

Sådan har jeg det i dag. Har været igang hos datteren med at lave mad til fryseren. Sammen med hendes svigermor er vi gået amok og har forvandlet ca. 10 kilo fars til:

Frikadeller

Boller til boller i karry

Lasagne

Mexikansk kødsovs

Forloren hare

og så blev det også til flere foliebakker med koteletter i fad og kogte kyllinger til både det ene og det andet……

Vi var sådan set ved at mene, at det var noget vi kunne tjene kassen på.

Tænk jer at stå udenfor en SFO ved lukketid og så lige tilbyde travle børnefamilier at lave mad til deres fryser, så deres hverdag kunne blive bare en lille smule mere afslappet! Vi handlede ind til hele herligheden lørdag formiddag ved 10-tiden og da klokken var 16 var der mad i fryseren.

Så det er højre arm op osv.osv.osv…….

Idag skal der slappes af – vi trænger! God dag til dig der kigger;o)

onsdag, september 30, 2009

Sjov og ballade

og ømme tæer….

Sådan gik dagen i går! Først frokost i Esbjerg og så ellers op og ned ad Kongensgade for liiige at se om der var noget vi absolut ikke kunne undvære.

 IMG_6246

Jeg kunne mærkelig nok undvære det hele. Det var sådan set meget heldigt, for på et tidspunkt havde veninden brug for assistance!

For pokker hvor der blev shoppet igennem. Fatter ikke at folk kan komme i tanker om at købe SÅ meget……

Nå, men skoene blev smidt, og benene smækket op da venindens datter bød på kaffe inden jeg susede retur.

Dejlig dag var det!

God dag til dig der kigger!

PS: Beklager billedkvaliteten, men vores meget charmerende, unge tjener var rigtig god til at servicere os, men mindre god til at tage fotos;o)

søndag, september 27, 2009

Ved godt at her er stille ..

alt for stille.

Men jeg er her endnu. Har været i haven igår og fået klippet hæk. Hvem sagde noget om midsommer og at hækken skal klippes på et bestemt tidspunkt?

Nåh, men jeg har fået prøvet hækkeklipperen af – og fik savet ledningen over inden jobbet blev overtaget af en der er lidt mere øvet!

IMG_6219

Datteren er syg nu på 4.uge uden nogen diagnose andet end stress… Det er ikke særlig sjovt, men hun har heldigvis ikke mistet sit gode humør…..

I dag vil vi holde fri og gå ud for at kigge på lidt kunst!

God dag til dig der kigger;o)

onsdag, september 23, 2009

Jeg gad altså godt at kunne….

Altså det der patchwork….

IMG_6216

 

Jeg har set de smukkeste ting, og jeg er da så forelsket! Tænk at kunne lave sådan et tæppe i batik-farver. Nøjs hvor er det smukt!

Og det hele er startet med en aften i vores kunstbygning, hvor vi skulle prøve at folde papir af karton og så senere overføre det til noget smukt patchwork…

Nå ja, det lyder da nemt nok….

IMG_6212

… som om!!!!!!!!!!

Nå,nå man kan jo ikke være god til alt – og jeg er altså rigtig god til at beundre det alle andre kan….. så må det være nok lige nu!

Og i aften smutter jeg i biffen sammen med ham-I-ved-nok. Vi skal se “Pigen der legede med ilden” og jeg glæder mig…

God dag til dig der kigger;o)