Viser opslag med etiketten Familien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familien. Vis alle opslag

fredag, september 02, 2011

Vi tog på tur ….

Og vi burde jo have været forberedt – men det kom endnu engang som en overraskelse: Længslen mod sønderjylland!!!

Åh hvor er der smukt i min barndoms sønderjylland. Fjorden viste sig fra den smukkeste side og bedst af alt: Solen var der omtrent hele dagen.

Jeg håber rigtig meget at det bliver skønnet på alt det smukke dernede, også selvom det hører til deres hverdag.

IMG_6382

Men bedst af alt var vi på besøg hos familie der havde flyttet domicil – og hold da op hvor havde de fået et fint hjem, og det kunne kun gøre mig glad i maven.

I morgen går turen den anden vej – nemlig til Malling – og sådan går tiden rigtig godt.

Og forresten har vi en tur til Kreta i udsigt, og det er faktisk snart. Vi længes efter solen og det kan vi vist lige nå inden sæsonen slutter.

God dag til dig der kigger med her på adressen ;o)

fredag, april 29, 2011

Som tiden dog flyver afsted…..

Påsken er noget der har været allerede! Inden længe skriver vi maj du søde milde, og snart tager jeg afsted til sydens sol Smiley 

Men kedeligt har det da ikke været. Vesterhavet er altid et besøg værd …..

IMG_5417

.. og Fjorden er heller ikke tosset, der sker altid et eller andet og sild er jo rigtig godt Smiley

IMG_5426

 

En træterrasse er det også blevet til – alt imens at haven er eksploderet

IMG_5459

IMG_5455

Der har været fester der skulle passes og der har været aktiviteter i Janusbygningen, men ikke desto mindre har der været tid til at smide et par billeder af staffeliet:

IMG_5461

IMG_5462

Og til alle jer der er bekymrede over om alt står godt til, kan jeg kun sige tak for omsorgen, men tiden går alt for godt, og virkeligheden kræver min tilstedeværelse Smiley

God dag til dig der (stadig) kigger med!

tirsdag, april 05, 2011

Vrinsk!!!

Jamen spørg da lige om mit gamle teaterhjerte kan lugte savsmuld ?

11058488960603535_clip_image001

Det tror jeg da nok liige det kan….

Idag kører mormor nemlig til Kolding for at se Andreas stå på scenen i et teaterstykke på skolen. “Heldigvis” kan hverken hans mor, far eller morfar deltage – de har så meget andet de skal. Et par stykker af dem er så langt væk hjemmefra at det fysisk er umuligt at deltage. De er rigtig uheldige er de!!! Og værst af alt : De ved det godt!!!

Men mormor, bonusfar og ikke mindst lillesøsteren stiller op.

Og vi glæder os alle tre – og nu skal der smøres sandwich til skolens ta-selv-bord!!!

God dag – min bliver intet mindre end fantastisk!!!!

onsdag, marts 16, 2011

Ja,ja jeg er her da endnu!

I temmelig lang tid har bloggen ikke haft 1.prioritet, men det behøver jeg vel egentlig slet ikke at gøre opmærksom på. Jer der stadig kigger med, har sikkert observeret det!

Men det virkelige liv har i den grad krævet min tilstedeværelse :-) Ikke på den negative måde heldigvis, men der er så meget andet at tage sig til.

Der har været en tur til Malling som vi har nydt i fulde drag. Vores to dejlige børnebørn manglede nogen til at tage sig af dem, mens sønnen og svigerdatteren skulle ud for at blive lidt luftet….

Og Asger viste os at han er helt igennem musikalsk – og det gik af gode grunde ikke stille af!!!!! Trommer er faktisk et helt fantastisk instrument – og lyden fylder godt må man sige :-)

15-03-2011 051

Og farmors drøm om at alle skulle blive bidt af en gal strikkepind var næsten ved at gå i opfyldelse – kedeligt var det i hvert fald ikke!!!!

15-03-2011 045

Fandango havde besøg af mig og svigerdatteren og det gik heller ikke stille af. Vi fylder godt når vi kommer ud i verden – sikke vi kunne sætte butikken igang – på den gode måde tror jeg. Men vi sagde nu alligevel undskyld da vi gik :-)

Der har været bestyrelsesarbejde der skulle passes og der har været bekymringer om det store udland.

Som I nok ved rejser min datter jo jorden tynd for at udbrede kendskabet til malaria-forebyggelse .Lige nu er hun rejst fra Myanmare (Burma) til Thailand for at tage videre til Laos i dag…

Men bare hun holder sig i nogenlunde afstand fra Japan og omegn er vi tilfredse her på adressen. Men der falder jo lidt samvær med børnebørn af på den bekostning. Så i morgen går turen til Kolding, så deres bonus-far kan blive bare lige lidt længere på job….

Men når der ellers bliver lidt tid til overs bliver den for øjeblikket brugt på maleriet ….. for pokker der bliver malet her på adressen.

15-03-2011 035

Så hvis der skulle være nogen derude der bekymrer sig over den manglende aktivitet her på adressen, kan jeg berolige med at aktivitet er der rigeligt af – det foregår bare et andet sted.

God dag til jer der stadigvæk kommer forbi af og til!

tirsdag, februar 22, 2011

Dejlige dage

har vi haft!

IMG_7269

Vi har haft de skønneste børn på ferie og som altid har det været helt fantastisk.

Vi har været ude i det virkelige liv for at lede efter dyrespor i sneen. Vi fandt spor af både giraffer og elefanter – det mente jeg i det mindste – men nu er de jo store nok til at vide,  at det godt kan være gas når mormor går amok. Så de tror ikke længere på alt hvad de hører…..

Ugen bød også på biograftur hvor jeg for første gang så film i 3D. Det var da helt bestemt en oplevelse af de gode.

Efter at børnene blev afleveret lørdag samlede vi lige lidt krudt inden vi skulle passe udstilling i Janusbygningen.

Og sådan går tiden så godt når man er efterlønner…..

God dag til dig der kigger ;))

onsdag, februar 16, 2011

Jeg gider ikke!!!

Jeg vil ikke have det – gå væk!!!!!IMG_7259

Jeg vil have fuglefløjt, erantis og vintergæk…..

IMG_7258

Jeg vil have lysegrønne farver i min have og i øjnene…..

Det er sandelig godt at der kommer to af mine fantastiske børnebørn på ferie lige om et øjeblik, for ellers kunne man da gå helt i sort.

Vi skal simpelthen hygge os skal vi – og hvis det skal være så kan vi da også godt lege lidt i sneen – altså hvis ikke det kan være anderledes;))

Men programmet indeholder også en biograf-tur og mon ikke også vi skal spille lidt computer-spil og kort , og grine og drille og have livretter og sove længe – for der er jo skolefri – og det er så godt!!!

Puha hvor er det godt at de gider at komme på ferie!!!

God dag til dig der kigger ;)

onsdag, februar 09, 2011

Sikke en udsigt!!!!

Ja udsigten er der ikke noget i vejen med denne morgen.

De smukkeste roser pryder mit morgenbord. En tidligere kollega kom forbi i går  og havde medbragt den smukkeste buket– og hold da op hvor havde vi meget der skulle samles op på. Og som hun skrev i sin sms da hun var kommet hjem:

Vi nåede kun lige toppen af isbjerget…… der er nok at tage fat på!

IMG_7247

Billedet i baggrunden er da heller ikke det værste at kigge på …. og faktisk har vi døbt det: Jeg har tabt mit hjerte ;))

 

IMG_7254

Og for at det ikke er løgn er det ved at være 45 år siden at jeg tabte mit hjerte til ham her   …. og han er som altid langt længere fremme end jeg. Jeg spiser morgenmad – han er allerede igang med papirarbejde;)

IMG_7255

Jamen sikke da en udsigt – så der må bestemt være udsigt til en fantastisk dag……

God dag til dig der kigger:))

lørdag, januar 15, 2011

Skabertrang!!!

Det bedste jeg ved er at “skabe”. Altså ikke at skabe mig – selvom det er en af mine spidskompetencer.

Nej at skabe noget kan jeg godt lide. Det kan være strik, hækling, en god tekst til et stykke teater, en sang, et maleri – men mest af alt elsker jeg at skabe BARNDOMSMINDER…

De færreste tænker over at det er det der sker når man er sammen med børn.

Senest har jeg været med til at skabe barndomsminder i Malling. To fantastiske børnebørn fejrede deres fødselsdag sammen med 13 andre børn og ikke mindre end 14 voksne. Så der var sandelig noget at putte i posen med barndomsminder.

IMG_7180

I denne uge har jeg været i Kolding for at se “Min søsters børn vælter norjylland”” sammen med Andreas og Mathilde. Det håber jeg da også vil være en del af deres barndomsminder – biograftur med mormor og morfar;)

Eller barndommens vintre med kælketure der kan tage pusten fra ethvert barn……

image

Mine egne barndomsminder er mest af alt ture sammen med mine forældre.

Et lille spidstelt på stranden, duften af kyllingen over bål, raslen af mælkeflasker og øl på køl i en bæk, og de voksne stemmer udenfor i sandet mens man faldt i søvn i teltet! Det var i midten af 50’erne hvor der endnu ikke var ret mange campingpladser, men det forhindrede ikke mine forældre i at campere.

De har nok heller ikke tænkt over at de har skabt barndomsminder. Ikke desto mindre er det hvad der sker, når man er sammen med børn.

Er det ikke fantastisk at tænke på – og ikke mindst tænke over……..

God dag til dig der kigger med ;o)

mandag, december 27, 2010

Sikke en dejlig jul vi har haft!!!

Vi tog chancen den 23. december og kørte til Malling.

I snestorm og med ekstrem glatte veje nåede vi frem og det var vel nok godt. For vi har haft det helt fantastisk.

Juleaften er jo aldrig kedelig når der er børn i nærheden. Og julemanden var bestemt meget gavmild. Og mine to dejlige børnebørn var så spændte så der var nødt til at blive pakket en pakke ud i utide: Læs om eftermiddagen!

Og Asger er og bliver en eksemplarisk storebror og hjælpe selvfølgelig sin lillesøster med at få tøj på Barbie-dukken ;o) 

Alt imens mormor og farmor stod i køkkenet og lavede den dejligste julemiddag fik vi taget hul på juleaften med maner!

Vi har hygget os har vi og det er så godt at være sammen med mennesker man holder af. Og svigerdatterens forældre er altså ikke det værste selskab  …. vi hygger os når vi er sammen allesammen.

IMG_4713

1. juledag var vi nødt til at tage en travetur i skoven – bare for at kunne sige at vi havde fået lidt motion. Og der stødte vi på mere familie – og som kronen på værket sluttede vi af på Cafe Jorden til gløg og æbleskiver – hold op det var hyggeligt!!!

.

IMG_4782

2. juledag gik turen til Kolding hvor de har den mest fantastiske kælkebakke. Hold da op hvor var det sjovt – og hold da op hvor var det koldt!!!!!

IMG_4796

 

Og inden vi ser os om er det hverdag igen. Men vi skal da lige have overstået en fødselsdag i morgen, et julebal og en nytårsaften.

IMG_4660

Datteren holder nytår i en ødegård i Sverige og har netop afleveret sine to dejlige børn hos deres far.

Og man bliver så glad i maven når hun ringer og siger: Hvor er jeg heldig at mine børn har sådan en dejlig bonus-mor!

Se så mange glæder har vi haft her i julen……. håber også din jul har været helt fantastisk!!!!

onsdag, december 22, 2010

En rigtig glædelig jul….

til alle jer der trofast kommer forbi her på adressen, også selv om der ikke altid sker det helt store!

 

Aldrig har december været smukkere end i år …… der er sandelig pyntet op til jul skal jeg love for!!!

IMG_7142

 

IMG_7140

.. og der er åbenbart mere i vente – men jeg har faktisk kigget godt efter på vejrkortet – og jeg tror vi slipper med skrækken her mod vest!

Håber I alle får en jul helt som I drømmer om….. og husk at julen er hjerternes fest ….. og alt andet er aldeles ligegyldigt!!!!

fredag, december 17, 2010

“Bagud” er mit mellemnavn ….

 

 

Så er jeg ved at kravle op af det sorte hul jeg har befundet mig i nu i næsten 3 uger.

Lungebetændelsen har jeg sagt farvel til uden at sige tak! Nu mangler jeg bare at sige farvel til den utrolige træthed der kom snigende i kølvandet.

Det kræver stadig pauser, hvor der skal slappes af og vejret skal trækkes ned i maven….

 

Bittesmå ryk kendetegner hverdagen lige nu. Der er indkøbt nogle af julegaverne og der er bagt lidt – men det har vel også ret!

 

Men vi nyder at tænde lys og bare tage det i det tempo vi nu er i stand til at præstere. Og det er jo vel egentlig også godt nok!

IMG_7138

 

Vi ved det jo godt: Julen kommer uanset om vi er klar til det eller ej – og det er jo meget heldigt!!!

 

IMG_7134

Hvis der skulle sidde en enkelt der venter på det årlige julebrev, kan jeg kun sige: Giv tid og måske bliver det til en realitet…… Og hvis ikke – ja så håber jeg at I klarer jer uden…..

God dag til dig der kigger;o)

fredag, december 10, 2010

Hip Hurra og kæmpestort tillykke

Min helt igennem charmerende, humoristiske,sjove,eftertænksomme,opmærksomme,dejlige søn bliver 41 år i dag!!!

 

Hvor er man heldig når man har så fantastiske børn som mine to – og idag er det 41 år siden at jeg fik den første af dem. Hvor er tiden blevet af?? Jeg fatter det i hvert fald ikke!!

IMG_3323

Nu samler jeg krudt til at tage imod dem allesammen på søndag. Helbredet er ikke helt i top – men alle har lovet at hjælpe til med det der kan blive brug for – og så må jeg hvile indimellem.

Jeg glæder mig til søndag! Og ønsker Jesper må få en rigtig god dag sammen med hans fantastiske søde familie!

søndag, september 19, 2010

Så er der basis for

Æblechutney…Æblegele….Æble marmelade

Og alt mulig andet - hvor ingredienserne er æbler!!!

Hold da fast hvor blev der plukket æbler og pærer i massevis. Og sikke en tur vi har haft!!! Fyn er en dejlig have – og den er fyldt med de mest saftige frugter man kan drømme om.

kolding

Det er så tæt på at være en tradition at datteren og alle hendes skønne “børn”  inviterer mormor med på tur for at plukke æbler og pærer!!!(nogle er skønne bonus børn - som hun er kommet let til- men ikke mindre lækre af den grund)

Og hvor er det hyggeligt – mindste skud på stammen er Nikolaj – og han er den fødte gentleman! Gad nok vide om han har arvet det fra faderen?

Han er simpelthen så galant: Skal jeg bære dine æbler mormor eller måske køre din trillebør, hvis du synes den er for tung!

Ja,ja der var mange der kunne lære noget af sådan en ung mand! Gad da nok vide hvad det skal ende med!!!

Uanset hvad – en dejlig dag har vi haft – og forud venter der lækre ting til vinterens kulde – noget bliver stærkt andet bliver sødt. Æbler kan bruges til mange ting – og det bliver de her i huset!

God dag til dig der kigger ;o)

mandag, september 06, 2010

Hjemme igen – efter en fantastisk week-end i Malling

Vi er blevet vartet op med lækkert mad – og ikke mindst fantastisk selskab…

Hvis der er nogen der har forstand på at fejre fødselsdag, så er det da min dejlige svigerdatter! Lækkert mad og smukt vejr havde hun sørget for ;o)

IMG_3307

 

Godt humør og diskussioner om lighedspunkter ….. kropssproget er der vist ikke så meget at diskutere om….

IMG_3323

Der er så mange smukke steder lige udenfor sønnens bagdør, så en tur i skoven var vejret bestemt velegnet til….og vi trængte også til frisk luft da det blev søndag formiddag!

IMG_3327

Efter at have nydt en lækker frokost på Cafe Englen inde i Latinerkvarteret i Århus, ja så gik turen hjem mod vestjylland.

Men som altid har vi nydt samværet med familien i Malling!

Nu er det hverdag igen – og inden længe er hver time besat med JanusFestival her i vores spændende kunsthus.

Vi keder os bestemt ikke!

God dag til dig der kigger ;o)

torsdag, juli 15, 2010

Første gang….

at vi holder sommer som efterlønnere.

Og det er da helt igennem fantastisk. Der er ikke meget i kalenderen der skal koordineres, så derfor har det været muligt at have feriebørn helt udenfor industri-ferien.

Er det ikke fantastisk!!!

Vejret er med os og efter en solrig week-end i vores sommerhus, ja så hentede vi Andreas og Mathilde. Der skulle laves snobrød og der skulle hygges – og det blev der…..

feriebørn 2010 007

Men de skulle hjem til deres mor efter et par dage. Hun ville så gerne have dem med til Kroatien og det var der jo ikke noget at sige til….

Til gengæld kom ham her så…..

feriebørn 2010 015

Han havde medbragt sin skønne hustru og ikke mindst sine to dejlige børn. De ville nemlig rigtig gerne også på ferie – og det kom de så.

Sikke vi har hygget os!

feriebørn 2010 025

Og Asger og Freya tog bestemt en slapper hjemme hos farmor og farfar – der var ikke så mange regler og hvis man ville ligge på gulvet for at slappe af og se fjernsyn – jamen så var det også tilladt.

Vi hygger gør vi!!!!!!

Nu er der så ro i lejren igen – alle er nu kørt hver til sit – nogle langt væk – andre bliver i nærheden…..

Og os herhjemme – jahhhh vi tæller lidt på knapper ….

Måske tager vi en slapper i et par uger ved vesterhavet  og nyder vores dejlige sommerhus – måske smider vi os bare i græsset her på adressen.

Vores første sommer som efterlønnere er helt igennem fantastisk!!!

God dag og god sommer også til dig der kigger ;o)

onsdag, maj 26, 2010

Åh så fik jeg en Award……..

image

Og jeg er naturligvis både stolt og glad. Tusind tak for den Ellen! Og så er det at jeg skal

Kopiere awarden ind på din blog. Det er hermed gjort…..

Tag og link til den, der har givet dig den. Det kunne jeg også godt finde ud af……

Link til 7 andre og spred lidt glæde. Det kunne jeg så ikke så godt finde ud af – der er så mange at vælge imellem – så jeg siger bare værsgo til alle mine blogvenner!!!!!! I er nemlig smukke bloggere hver og een – og til daglig inspiration.

Fortæl 7 ting om dig selv. Det kunne blive lidt for personligt men prøver alligevel:

1. Er efterlønner og nyder hver eneste dag.

2.Har en dejlig mand som jeg lige om et øjeblik har været gift med i 41 år.

3.Har en søn og en datter der har beriget os med ialt 4 børnebørn.

4.Har en meget lille familie. Mine forældre og svigerforældre har været døde siden vi begge var helt unge. Jeg har kun en storebror, som jeg til gengæld er meget, meget glad for.

5.Jeg elsker at være sammen med børn – det er så fantastisk livsbekræftende. De bedste timer har jeg haft som instruktør af børneteater.

6.Kan lide at bruge det danske sprog og lege med ordene – tror det var det der fik mig igang med at blogge.Og så læses der rigtig mange bøger – de er fyldt med ord;o)

7.Vil meget gerne bruge mine hænder til kreative ting. Nok derfor jeg syer, strikker, hækler og maler. Men det er nu også sjovt at stå på en scene;o)

Det var 7 ting om mig – og det var egentlig ikke så slemt!

Tak for din award Ellen – den satte tankerne i sving – og det er aldrig nogen skade til!

God dag til dig der (stadig) gider at kigge med ;o)

mandag, maj 03, 2010

Det var så den week-end…..

 

…og som vi har hygget os!

Men det er altså ikke for tøsedrenge at spille rundbold når man kun er mormor der er “opgiver” og Andreas og morfar spiller imod hinanden. Det er hårdt – men der var god opbakning fra publikum ( læs Mathilde) O;)

IMG_1060

Senere var vi nødt til en tur ud i naturen for at se om den nu også var der endnu? Og det var den helt bestemt!

IMG_1117

Efter 41 (!) år her i vestjylland er længslen efter sønderjylland og den smukke bøgeskov værst i maj! Nu er jeg så begyndt at spørge mig selv hvorfor egentlig? For her er jo BÅDE bøgegrene og dejlige bøgetræer…….

 

IMG_1130

… og der er den smukkeste skov med den dejligste anemonebund der bestemt ikke findes bedre i sønderjylland!!!!

IMG_1155

Og så er det jo også her vi har den smukke lyngklædte hede – det dejlige brusende vesterhav – og så er det her vi har vores netværk!

Og alt det kunne vi lige få en lille snak om – sammen med de dejligste unger!

Forude venter en travl uge med aktiviteter hver dag – men jeg har selv skrevet det i kalenderen – skønt!!!!

God dag til dig der kigger;o)

lørdag, maj 01, 2010

Et fantastisk sted!!!!

Lige udenfor vores egen bagdør er der det mest fantastiske sted: LEGOLAND! Der er så smukt! Der er smukke partier med blomster og træer – der er bygninger lavet så smukt af LEGO-klodser, og der er en helt fantastisk stemning.

legoland 113

Alt er baseret på at børnene skal have det sjovt ….

legoland 083

… og det havde de sandelig også i går. Vi var taget afsted med madkurv og vores fire børnebørn! En rigtig dejlig dag har vi haft!

Og det  var så skønt at børnene syntes det var et fantastisk land det dér LEGOLAND! Selvom de alle har været der mange gange før – ja så er der altid noget nyt at kigge på – og ikke mindst prøve.

Af og til fik man sagt ja til at prøve noget, som man senere fortrød!

Mange af tingene var lige vilde nok til små børn og ældre mennesker – andre kunne bare ikke få nok – og sådan skal det vel være!

En dejlig dag havde vi – skønt at være sammen med dem der nu var hjemme;o) Denne gang var det datter og svigerdatter vi kunne hygge os med – de andre havde andre planer:-) Vores søn var i Budapest og svigersønnen havde aftaler med hans familie – men vi er gode til at koordinere – så det giver ingen problemer;o)

Og i dag kommer Andreas og Mathilde på week-end – deres mor rejser endnu engang til Uganda for at deltage i en konference omkring myggenet……..det skal hun ikke høre noget for – vi elsker at være sammen med vores børnebørn!

God  dag til dig der kigger;o)

torsdag, april 29, 2010

Hvad er kvalitet?

Vestjysk Kunstforening får rigtig mange gode ideer.

Senest havde foreningen inviteret til en aften i Janus Bygningen  til en aften med overskriften ”Hvad er kvalitet?”. Og der var inviteret smagsdommere, der lagde op til en paneldiskussion om ”godt og skidt” i billedkunsten.

janus aften 005

Der blev vist gode billeder og mindre gode billeder, og snakken om hvad er kunst og hvad er ikke, udeblev da heller ikke! Efter den snak var der mulighed for at afprøve smagsløgene på stor kvalitet af både ost og vin.

Og deltagerne havde den store glæde at kunne smage på den meget roste ost Bette Christian fra Hodde, og det er ikke tilfældigt at osten er blevet kendt i det ganske land. Men vi må ikke glemme den helt igennem gode ost fra Tistrup Mejeri, og der var mange varianter og som de dog smagte!

janus aften 010

Der blev smagt på godt øl fra Hr. Skov i Blåvand, kryddersnapsen var bestemt heller ikke tosset og der var en helt igennem speciel spegepølse der, dyppet i den gode balsamico, smagte så man kunne høre englene synge! Dertil et godt glas rødvin og alt var helt igennem af stor kvalitet.

Og som en ekstra-gevinst kunne man naturligvis kigge på den aktuelle udstilling. Den er bestemt et besøg værd, så den kan absolut anbefales. Janus Bygningen har åbent alle dage undtagen mandag, og hvis man mangler en gave – stor eller lille – er der kunsthåndværk til salg i butikken.

Ja, Janus Bygningen er bestemt et besøg værd!

Og sådan går tiden jo så godt – i morgen tager i en tur i Legoland med ungerne, og inden vi ser os om er det igen week-end!

God dag til dig der kigger!

tirsdag, april 27, 2010

Hvor er vi heldige ….

… os der er gået på efterløn!!!

Lørdag gik turen til Malling, hvor der skulle drænes og lægges fliser, men derfor kunne en gammel spejder jo godt lave bål indimellem. Ilden skulle gerne være god nok til at farmor kunne bage pandekager. Og det lykkedes da også…… tror det var processen der var sjovest.

 ebeltoft og malling besøg 052

Ham-I-ved-nok sidder i bestyrelsen i et firma i nærheden af Ebeltoft, og han skulle afsted mandag morgen – så er det jo fint at jeg lige kunne smutte med og en ekstra overnatning sammen med ungerne er jo ikke det værste.

Og mens der var bestyrelsesmøde kunne jeg jo lige kigge lidt på Ebeltoft – det er da ikke det værste sted at være parkeret en mandag formiddag….. og smukt er der , det kan man ikke komme udenom:

ebeltoft og malling besøg 055

 

Mange mennesker var der ikke sådan en mandag formiddag, men motiverne holdt ikke fri, så der blev knipset…..

ebeltoft og malling besøg 063

 

… og knipset!

ebeltoft og malling besøg 066

 

… og et af de mest fotograferede rådhuse lå der stadigvæk – og det er jo rigtig godt. Det kalder minder frem om ferie med små børn i et lejet sommerhus – med fiskestænger og solnedgange…… mon ikke det er ved at være omkring 100 år siden – det føles sådan!

 

ebeltoft og malling besøg 071

 

Og hjemme igen var det blevet forår – sådan næsten……

ebeltoft og malling besøg 092

 

og inden længe kan der komme lys i min støbejernsstage, for så er det tiden at sidde udenfor og nyde levende lys og brune arme….

ebeltoft og malling besøg 096

God dag til dig der kigger ;-)