torsdag, januar 31, 2008

En æra er forbi

I dag er den sidste af mine mostre blevet begravet. Hun blev mere end halvfems og har overlevet min mor og min anden moster med over tredive år!

Der er garanteret blevet grint og pjattet højlydt i himlen nu hvor de tre søstre igen er samlet. Var det noget de kunne i livet, så var det at have det sjovt sammen.

Og jeg kan næsten høre min mor sige: Hold da op hvor har vi da ventet på at du skulle komme!

Ja en æra er forbi, og pludselig er man selv den ældre generation!

onsdag, januar 30, 2008

En morgentur i haven ......

.....kunne levere lidt godt for øjnene, og det kunne jo godt smage lidt af forår. Selvom det her er en julerose!



Mennesker vil bedrages - og de bliver det! Vejr-udsigten lover absolut ikke forår, hvad havde jeg regnet med!? Kalenderen siger ikke engang februar. Februar er ofte blevet kaldt for "vinterens hjerte", men i disse tider hvor det er moderne med navneskift og numerologi, ja så kunne det måske være på tide at lave om på det.
Jeg synes det ville være meget bedre om februar hed: Forårets komme! Ja, jeg ved godt jeg er lidt for naiv. Og der sidder garanteret også nogen der gerne vil have sne og kælkevejr (jeg kender f.eks. ca. 100 børn der ville juble) Nåh men så kom da med det sne, så vi kan få det overstået!!!!!!


Efter nærmere eftertanke kunne det så ikke vente bare en uges-tid, jeg skal nemlig ud at køre i week-enden fordi der er et par unger i nærheden af Århus, der mangler en barnepige! Nåh men hvis jeg er den eneste der skriger på forår så indordner jeg mig da bare!!! Er jeg det?????

tirsdag, januar 29, 2008

Jeg glæder mig til i dag ...

Det bliver sikkert gråt og trist udenfor idag, men så er det godt at vide at ovenover skyerne er himlen altid blå:



Og jeg glæder mig til idag - for det bliver nemlig en helt almindelig dag.

Jeg skal ikke på kursus fra klokken ni om morgenen til klokken fire om eftermiddagen og så til møde klokken syv om aftenen til klokken løgn. Sådan var dagen i går. Og sådan var rigtig mange dage også i sidste uge mere eller mindre.

Nej idag går jeg på job ved 11-tiden og kommer hjem igen sidst på eftermiddagen. Jeg kan endda nå at få ordnet lidt herhjemme inden jeg går og sikkert også få lavet noget ordenligt aftensmad. Det er de små ting der tæller. Det kan mærkes i maven

søndag, januar 27, 2008

Det blev ikke til sokker .....

... men derimod en lille hyggelig "sjælevarmer"....


Til den håndboldkampp skulle der lidt mere til for at holde nerverne i ro ..... hold da op for en kamp!
Tillykke med guldet danmark!

Og vøpti,vøpti ......

.. så var den da klaret! Nu er det jo et selvskabt problem: Hvad hunden skal hun nu have i hænderne i eftermiddag!



Mener bare hvis nu den der håndboldkamp skulle blive så spændende så man ikke tør at kigge med ..... nåh et par tubesokker kunne da være en mulighed ;-)

Kan I så komme afsted !

Hvis ikke I har set Drageløberen, så kom afsted!

Den er så fantastisk filmet og indholdet i filmen vil ikke forlade hovedet. Fremover når vi hører om Taliban,Afghanistan og Burkha'er, ja så er jeg sikker på at der vil dukke billeder op i mit hovede.....

Kan stærkt anbefales - og husk: Film skal ses i biografen!