lørdag, januar 10, 2009

I dag er der fest….

Sønnen har inviteret til fødselsdag for hans 2 børn, og det glæder vi os da rigtig meget til!

Og lige for øjeblikket har hans datter aldrig tøj nok til sin fine Baby Born dukke.

Så farmor har været igang!

Jeg har endda fået en dukke magen til i pleje, for at prøve om tøjet passer;o) Min søde nabo havde een på loftet der ventede på bedre tider!

…….der er hæklet krave til de fine af kjolerne

IMG_4799

…. og der er hæklet et sæt med nederdel og trøje – og strikket et par kjoler……..

IMG_4797

Og så er der også lidt købe-gaver undervejs nordpå lige om et øjeblik!

Glæder mig så meget – for jeg har jo ikke set dem i hele 14 dage – ha-ha. God dag til dig der kigger med!

onsdag, januar 07, 2009

Globetrotter in spe…….

Min avis fortæller om rigeligt med ulykker.

– Derfor nyder jeg når der bliver bragt historier , som kan få mig til at trække på smilebåndet.

Således også i går:

To børnekærester på 6 og 7 år ville nytårsdag flygte for at blive gift under Afrikas sol!!!!

Børnene er meget forelskede og drengen havde fejret nytår i Italien hvor det var dejlig varmt.

Så nytårsmorgen pakkede de det mest fornødne – det de nu regnede med at få brug for i afrika. Tror ikke vi taler om ting til at klare sådan en fyr som ham her.

  6

Med sig havde de taget pigens lillesøster på 5 år som vidne. Og de tog simpelthen sporvognen til byens banegård, hvor de regnede med at tage et tog til lufthavnen.

Her var der så (heldigvis) en vagt på banegården der blev mistænkelig og kontaktede politiet.

Børnene er nu i god behold i deres hjem. Hvad kan det ikke blive til når man allerede som 7 årig har så meget appetit på (rejse)livet!

Jeg bliver bare herhjemme idag – og ønsker en god dag til alle jer derude :-)

tirsdag, januar 06, 2009

Sød musik i mine ører .…….

Børn der hviner af fryd når de suser ned ad kælkebakken……

Man kan jo næsten gå rundt med et smøret smil om munden hele dagen af den baggrundsmusik!IMG_4795

Og der er gode nyheder til alle børn og barnlige sjæle: Indtil videre fortsætter det kolde vejr her hos os.

Så mon ikke jeg er nødt til at gå en tur over til kælkebakken i eftermiddag;-) Det er jo da underholdning på top-plan!

God dag til jer derude!

mandag, januar 05, 2009

Det er hvidt derude ….

Så kom sneen også til os! Og hvor skal jeg nyde at ……IMG_4788

… jeg overhovedet ikke behøver at begive mig ud i trafikken, men kan bruge mine gå-ben når/hvis jeg har et ærinde.

Hu-ha efterløn er ikke den værste opfindelse. Ham-I-ved-nok kørte hjemmefra ved 7-tiden, man skulle jo nødig komme for sent – og vejret indbød til langsom kørsel.

God (arbejds)dag til jer derude!