fredag, oktober 05, 2007

Sammen og hver for sig

Hyggeligt er det at kunne nyde vores formiddage i ro og fred.
Hyggeligt er det også at gå hver til sidst når det er middag.
Idag mødes kl. 12.00 for mit vedkommende.

I eftermiddag skal der købes gave til en fest "helt ovre på djævle-øen" i morgen. Det betyder afsted fra morgenstunden for at være sammen med en masse dejlige mennesker - det glæder vi os til.

Manden i huset trækker i sit gamle arbejdstøj: Habit og skjorte og slips ;-) for at tage til en reception hos en tidligere samarbejds-partner.

Nu er der tid til den slags og det tror jeg glæder ham. Før i tiden var det mest nødvendigt at melde afbud på grund af arbejdspres - sådan er det heldigvis ikke længere!!

God dag til jer derude!

Åbenrå - et besøg værd ....

Ja, Åbenrå er bestemt et besøg værd, også for dem der ikke har tilbragt deres ungdom der.

Der er dejlige gamle gader og kirken her kunne ses (og høres) fra min tantes bolig der var nærmeste nabo til kirkepladsen.

Hvor har vi piger hængt ud ad vinduet når der var brylllup om lørdagen!


En lille tur længere badved fører os til vægterpladsen. Navnet har pladsen fået fordi byens vægtere boede i nr. 3 og nummer 5. Det har været en tradition siden 1600-tallet.

Statuen er kommet til i 1947 - men pladsen har haft sit navn meget længere. Ligemeget hvor man kigger sig omkring emmer byen af historie. Dejligt at noget af det gamle får lov at leve videre.

torsdag, oktober 04, 2007

Regn - det har jeg da ikke bestilt!

I dag er der planlagt en fødselsdagstur med de børn der har haft fødselsdag i september og oktober.

19 børn tager afsted sammen med mig og en kollega.

Vi har glædet os til at skulle ud at nyde septembers-himmel og lege i skoven og købe for en tier slik hver.

Lige nu står det ned i lårtykke stænger og himlen har ikke blåt til et par husarbukser!

Nå skidt pyt - børnene opdager det sikkert ikke! God dag til jer derude.

Det er min lange dag idag med en lukker og børneteater til kl. 19.00!! Vi er jo nogen der skal holde hjulene igang ;-)

tirsdag, oktober 02, 2007

Morfar leger efterlønner .......

Nååårj hvor bliver der hygget igennem, når morfar passer Andreas og Mathilde og det er lige hvad han gør her til aften.

Han troppede op i Kolding allerede i eftermiddags og var klar til at passe ungerne mens de voksne i huset skulle til sølvbryllups-fest.

Fruen i huset havde andre planer lige efter arbejde - og et eller andet sted må han jo også lære at klare sig selv fra nu af ;-)

Har jeg ret eller hva'......

Gode og sjove minder blev luftet .....

En tur op ad gå-gaden i Åbenra fik hukommelsen i gang. Min mor havde to søstre hvoraf den ene boede allerøverst oppe i de to buede vinduer der ses på billedet.

Hun var en lille væver og meget, meget flittig dame min "tante Lene".

Desværre var hendes mand ikke plaget af alt for meget energi, så der var nok for hende at tage fat på for at få til dagen og vejen.

Mange damer fra det pænere borgerskab kendte min tante Lene som en pålidelig rengøringshjælp, serveringshjælp og den der også lige klarede både strygetøj og rulletøj til ug.

Og så boede hun som sagt med sin familie helt oppe i toppen midt i gågaden.

Åh for en kamp for min let overvægtige far når han skulle slæbe sig op ad alle trapperne for endelig at nå helt derop.

Man kunne høre ham hele vejen op - og dem deroppe kunne høre hvor langt han var - for "lejligheden" var faktisk et åbent loft med rum fordelt omkring trappeopgangen.

For at komme ind i stuen skulle man igennem et meget lille køkken, videre igennem et soveværelse (hvor min onkel som regel lå i sengen, fordi han var født træt), for til sidst at komme ind i stuen der vendte ud mod gaden og havde de to buede vinduer som kan ses øverst oppe.
Ih hvor har jeg som barn lyttet til mine to mostre og min mor når de hyggesnakkede og deres latter kunne høres langt væk. De tre var meget forskellige og deres leve-vilkår kunne heller ikke sammenlignes, men når de var sammen var de tre søstre med en utrolig respekt for hinanden. Og latteren var der altid!

Lidt længere nede ad gaden var der en sko-forretning der var ejet af en meget fin "tysk-sindet" familie.

Her var min tante Lene ganske enkelt fast inventar!

Der er ikke grænser for hvad hun har ordnet i det hjem. Og hendes datter fik en uddannelse i sko-forretningen og senere blev hendes niece (mig selv sagde hunden) ansat samme sted.

Åh hvor lærte vi meget i den forretning. Det vore forældre havde forsømt, hvad angår god opdragelse (om noget) det blev sørme finpusset dér skal jeg love for.

Langt senere til en meget fin middag havde jeg en bord-herre der kendte stedet og da han hørte jeg havde arbejdet der ,var kommentaren: Er du een af fru Boysens piger - nåh jamen så skal du da nok klare dig! Jeg ved ikke om han har ret - indtil videre er det da gået ;-)

Forretningen er naturligvis forlængst lukket - men jeg kunne ikke dy mig for at tage et billede af huset og karnappen hvor jeg har drukket rigtig mange kopper kaffe med "fruen" når der var noget hun gerne ville have ordnet i butikken!

Og en tur ind i smøgen blev det også til for lige at se om det lignede sig selv - jeg kunne nu ikke kende den - men den kunne nok heller ikke kende mig !

Noget er smukkere end andet ......

Disse smukke blomster er f.eks ualmindelig dejlige og det er bare en lille del af dem der lyser op her hos mig i denne tid.

Blomsterhilsenen her er fra en kvindelig kollega der mener at min mand har gjort noget særligt for hende?!

Nu lider jeg ikke af jalousi for ellers kunne det da godt give lidt problemer eller :-)

mandag, oktober 01, 2007

Den varme linie - det er her hos os ......

Hold da op hvor er jeg glad i maven!

Telefonen har kimet lige siden kl. 8.oo. Alle vil tale med manden i huset - sikke et
arbejds-netværk at have - selv hans kone er overrasket.

Og heldigvis er der ingen der tror på føljetonen i avisen ;-)

Og som min gamle far sagde: Skidt med hvad der står i avisen - i morgen bliver der pakket en fisk ind i den :-)

Jeg tror hans første dag som "arbejdsfri" bliver et stort skulderklap!

søndag, september 30, 2007

Øv-Bøv og Jubiiiii..............

Når man arbejder mellem 65 og 70 timer om ugen kan det være en lettelse at blive fritstillet efter 28 år på den samme arbejdsplads.

Hvor vil jeg nu hen med det?

Til dem der endnu ikke har fået en orientering, kan jeg så oplyse at min dejlige mand er blevet afskediget fra sit job som teknisk direktør med et års løn – og heldigvis uden at han behøver at vise sig på adressen mere! Bestyrelsen mente at han og den administrerende direktør trængte til at se lidt nye tapeter!

Ja, naturligvis er det et chok at få og ja, naturligvis er det hårdt at blive valgt fra og ja, naturligvis ville man gerne have haft en påskønnelse for alt det hjerte-blod der er blevet brugt lige præcis på det job! Og naturligvis tænker man på dem der skal blive tilbage – dem der havde sendt ham en kæmpe-buket, der stod her da vi kom hjem fra familie-week-end. Med et dejligt kort med dejlige ord man kan gemme nede i maven.

Når det så er sagt er det samtidig en gave at få!

Et ældre familie-medlem rejste sig op her i week-enden og gav min mand hånden og ønskede ham tillykke med den nye frihed.

Vore børn og svigerbørn er så lykkelige over det, at de har inviteret os ud at spise for at fejre begivenheden!

Alle er vi glade for at han slap fra det med livet i behold, og at vi ikke skal besøge ham på et plejehjem efter en blodprop.

Og os to gamle? Vi føler vi har fået en hel masse foræret – sikke en frihed!

Nu kan vi (hvis vi får lyst) bosætte os hvor i landet vi vil.

Hvordan finder vi frem til alle disse positive meldinger?

Min mand fylder 60 om en måned og han mener han har gjort hvad han kunne for at få rettet op på de ting, der menes at være årsagen til at denne store koncern mener det er nødvendigt at vise handlekraft! Forstår I hvor jeg vil hen!


Så alt i alt kan man sige både ”øv hvor er det surt” og ”jubiii”!