lørdag, december 04, 2010

Nu er det altså ved at være nok!!!

Jeg vil ud i det flotte snevejr.

Nu har jeg været vingeskudt siden tirsdag. Først et par dage med megahøj feber, så et par dage med aflevering begge veje om jeg så må sige. Nu er jeg en slatten karklud der hoster, hoster og hoster.

Alt imens der sker så mange ting ude i det virkelige liv. Vores skole bevares efter megen tovtrækkeri og i det hele taget kom sparekataloget ikke til at berøre os sønderligt.

Så er det da surt når manden i aftes ville byde på champagne for at fejre resultatet. Ja godt så. Han endte med et glas rødvin og jeg nippede til et glas koldt vand!

Nu er han så smuttet i Janus-bygningen for at hjælpe til med det store julemarked.

Men pas på derude!!! Jeg kommer igen gør jeg!!!!

tirsdag, november 30, 2010

Så nåede vi da også det!!!

Muren har fået sin tro følgesvend på plads. Støbejernsstagen melder alt klar til advent;o)

IMG_7125

Vinduet har fået sin julestjerne med udsigt til den smukkeste sne …..

IMG_7126_1

 

Og der er sandelig også et kalenderlys klar til den 1. december!!!

 

IMG_7129_1

Der er lavet adventskrans – der er holdt den første december-fødselsdag og flere venter lige om hjørnet!

Egypten er så langt væk at det kunne være løgn. Det er ikke 14 dage siden at vi boltrede os i Rødehavet og havde sved på panden. 37 grader er alligevel noget varmere end vinteren i Danmark.

Men nu er det december måned det drejer sig om.

Der er ild i brændeovnen og der er så smukt udenfor. Og bedst af alt: Ingen af os behøver at køre ud i vejret!!! De aftaler vi har, kan bare aflyses hvis det skulle gå helt galt….. Det er så fantastisk!!!!

God dag til dig der kigger;o)