Starten er gået .........

Traditionen tro bliver der lavet adventskrans lørdag før 1. søndag i advent. Og det er ikke nogen helt tilfældig adventskrans.

Den skal nemlig være ens år efter år.

Først af alt skal den være kæmpestor. Så stor, at jeg er nødt til selv at binde kransen hvert år - fordi den simpelthen nærmest er umulig at finde nogen steder - og når man så finder den, koster den spidsen af en jet-jager. Så fruen er altid selv igang lørdag før 1. søndag i advent.

Pynten er også altid den samme: Store hvide bloklys - nissekoner og nissemænd og sidst men ikke mindst den langbenede hr. Julenissen skal hænge ned midt i - så store og små helt tilfældigt kan komme til at strejfe fødderne på ham og så rører han på sig - og det er så hyggeligt.

Krogen i loftet er der fra sidste år og året før - for naturligvis skal han hænge ved siden af vores dejlige kakkelovn - så han kan lugte når der bliver stegt æbler - eller han bare skal lune tæerne.

Han er kommet ..... og i morgen tænder jeg det første lys ..... nedtællingen er begyndt!

Der var engang .......

Sådan starter alle gode eventyr .....

....og jeg har en fantastisk historie som jeg har lyst til at dele med andre.

Et ungt par i min familie drev et landbrug med køer, et meget naturskønt sted i det sydligste jylland. Et sted hvor der i tidernes morgen havde været en kæmpe-sø.

Kloge hoveder mente så på et tidspunkt at der nu skulle en natur-opretning til og søen dermed skulle tilbage til sit oprindelige udseende.

Desværre for vores unge mennesker var det deres landbrugs-jord der var tale om. Der skulle eksproprieres og den unge driftige landmand valgte at tage en anden uddannelse.

Ked af det kan man roligt sige at den lille familie var i meget lang tid:

Deres skræk-scenarie var i tusindvis af besøgende igennem deres gårdsplads, fordi der skulle laves vandre-stier og parkeringspladser og ”jeg skal da komme efter dig” – og pludselig boede de lige midt i en turist-attraktion.

Men nu er den unge mand altså ikke tabt bag af en vogn!

En dag opdager han helt tilfældigt at en slør-ugle har bygget sin rede i en stald på gården. Fluks ringer han til en biolog ansat af amtet der kommer ud for at kigge.

Og så går det store maskineri i gang: Så mange mennesker forbi den stald kan i den grad forstyrre yngel af ugler på det sted.

Så for at gøre en lang historie meget, meget kort er der ændret på alle planer og den unge familie bor stadig et af de smukkeste steder i landsdelen, med en kæmpe-sø der kan ses næsten lige meget hvor man befinder sig i deres smukke hus.

Og turisterne? Ja, deres sti blev placeret udenom den unge families hjem.

Takket være en ugle – der har fået rigtig mange kuld unger siden da!

Se det var en rigtig historie – og det er ik’ engang løgn! Og sådan kan virkeligheden sommetider ende med at blive til et eventyr!

God week-end derude - også til den unge familie i Sønderjylland :-)

Hej med dig - godt at se dig ....

Ja, den fornemmelse kender vi sikkert alle:

December måned nærmer sig - man kigger i gemmerne og siger:
nåh - ja den har jeg da også forresten!

Sådan var det idag med min 7-armede lysestage.
Er det noget du kender til?

God morgen min engel .....

Ja, det kunne godt være min mands morgenhilsen , men det er det ikke ....

Det er tværtimod vores fælles godmorgen-hilsen til en ny dag.

Hver eneste dag bliver dette lys tændt inden der bliver spist morgenmad.

Som min dejlige mand siger: Vi tænder lys for de levende!

Og det synes vi her i huset er en god skik. Vi tænker på vores lille familie hver morgen når der

bliver tændt lys ..... - og englen?

Ja, den blev købt for ca. 4-5 år siden som en "juleting" men er aldrig blevet lagt væk igen - fordi den passede så godt til vores mur ind til køkkenet og til vores hverdag - uanset om det er sommer eller vinter.

Værsågod .....

... lad dig endelig bare inspirere. Sy et hjerte af stofrester som du sikkert har en masse af!

Fyld det med hvad du lige har i nærheden - sæt en sød snor fast i den ene ende og sæt den fast

på hjerte nummer to i den anden ende. Derefter op over døren og vupti har du en smuk dekoration til din dør.

Et cetera var inde på at der skulle snige sig lidt sort indover julen i år.

Så er jeg sandelig da glad for at jeg lige præcis har fået 2 stk. Marimekko dækkeservietter til min fødselsdag. Og dem er jeg da rigtig glade for og det er så mit indslag til julepynten i dag!

God dag til jer derude - jeg skal sidde lidt med benet i vandret i dag - det mærkes.......

I denne søde juletid .....

... man kan sig ret fornøje ...

Ja, der er mange opfattelser omkring det at det er jul. Julen for mig er ført og fremmest at der sniger sig lidt rødt ind i mit hjem. En julestjerne og lidt røde lys - ja så er det ved at nærme sig her i vores hus og i maven.
Men julen er jo også minder om det der har været - men sandelig også forventninger til det der skal komme ......

...... kort sagt tid til eftertanke - for mit eget vedkommende meget mere end nytår f.eks.

En ting der kan undre min lille hjerne er f.eks. at man skal tænke på andre meget mere i julemåneden end resten af året.

Gamle tante Agathe skal hentes hjem fra plejehjemmet, for at hun ikke skal føle sig alene juleaften, hvad med de 364 andre aftener hvor hun sidder alene. Ja, jeg ved godt at vi alle har så travlt - og hvis sandheden skal frem, så har jeg jo heller ingen der sidder og venter på at blive hentet i julen.

Og skulle jeg komme til at sidde sådan et sted engang - ja, så skal de sandelig nok få at vide hvad jeg mener om det ..... eller noed ;-))))

Vi lister os afsted på tå...........

Ja, de lidt hurtige bevægelser (der plejer at være kendetegnende for min måde at komme fremad på) ja de er sat på stand-by!
Men stille og roligt går det fremad.

To søde små krukker fyldt med julestemning har en kollega være forbi med. Desværre var jeg ikke lige hjemme da hun kom, jeg valgte simpelthen at holde fast i en aftale hos frisøren! Lyder det vildt - det var det også - men jeg klarede det med en pille eller to - og var glad for at håret var blevet ordnet da jeg var færdig!

Udover de søde krukker, var der som en lille ekstra overraskelse en plade chokolade fra mine to "yndlingskollegaer" - gæt selv hvorfor det ikke var muligt at tage et billede af chokoladen!

Jeg er sikker på af Jannie og Linda ved hvorfor!. Marabou hjælper på alt mener de to. Jeg kan også se at såret er blevet meget, meget pænere.