lørdag, april 19, 2008

Det var en dejlig biograf tur.......

Flammen og Citronen var et besøg værd.

Det satte mange ting i perspektiv og det har ikke været nemt at få en hverdag til at fungere under besættelsen, det kan der ikke herske nogen tvivl om.

Og så må det altså frem: Ham der Mads Mikkelsen!!! Han skal altså ikke rende ret stærkt for at indhente mig en mørk aften :-)


.... og han behøver da slet ikke at spænde ben - jeg er allerede faldet!!!!

God lørdag aften til jer der kigger - i morgen går turen til Malling - spørg lige om jeg glæder mig!

fredag, april 18, 2008

Team-Work

Drømmen om et sejl over vores gårdhave har vi haft i flere år. Endelig viste der sig en brugbar mulighed, idet Bilka havde et sejl der kunne bruges!

Og se så lige hvad der måtte til. Klip og sy og tilret lige - for det her passer vist ikke helt!

Det viste sig at sejlet var assymetrisk og ikke firkantet - og at det var for bredt! Så fruen i huset måtte i gang - imens ordnede ham I ved godt, lige nogle lister og nogle kroge og så lige det løse der skulle til.

Og vupti - eller noed - så havde vi fået sat et sejl op!

Og hende her havde holdt flyttedag under det hele og synes det var noget underligt pjat, og vidste faktisk ikke rigtig om det var en god ide at kravle indenfor.

Sidder der vist stadigvæk og undres.... ja, og sådan kan man da godt bruge det gode vejr til lidt af hvert.

I aften har vi inviteret hinanden i biffen for at se Flammen og Citronen. Det glæder jeg mig til!

God aften også til jer der kigger med :-)

torsdag, april 17, 2008

Week-end .........

Det er week-end allerede og det skal der ikke klages over! Og på døren hang der en rigtig dejlig hilsen fra en kollega der havde fri idag.

Rigtig skønt at komme hjem til!


Og som et ekstra plus var min trøje fra Gudrun Sjöden kommet - himmel hvad kan man ønske sig mere ......


Det skulle da lige være at solen ville komme frem og at jeg kunne komme igang med at gøre klar til at indtage gårdhaven :-)

Men der er hentet hveder til i aften og chefen regner med at komme hjem i god tid fra et bestyrelsesmøde - så her skal ikke klages!

onsdag, april 16, 2008

Så er tonen vist lagt .....

.... en far der kommer til forældresamtale med en T-shirt med påskriften:


Hold kæft kælling og vis mig dine patter

Jah -så kan man da vist godt sige at tonen lissom er lagt! Ja, man bliver sgu da udsat for lidt af hvert i den her branche!!!!!

mandag, april 14, 2008

Efterlysning!

Sokketyv på spil!

Ved ikke om han lister sig ind i nattens mulm og mørke for at stjæle en enkelt sok eller ti - eller om det er min vaskemaskine der er en forslugen een af slagsen.

Ihvertfald: Altid mangler der en sok eller flere når der skal lægges tøj sammen, og efterhånden har vi en hel kurv af enkelte sokker. Idag gik jeg så i krig og da vejret var så dejligt i gårdhaven, ja så trak chefen og jeg ud i det fri!

Sokke-jagten er gået ind!

Aner ikke om vi slutter dagen med gule ærter og flæsk som de rigtige jægere har for vane.
Nu skal jeg jo også lige passe mit job på et tidspunkt, og måske er jeg så slidt ned til sokke-holderen når jeg kommer hjem.

God dag til jer derude!

søndag, april 13, 2008

Fundet !!!!!

Ja, jeg kom lige til at tænke på "Find Holger", da jeg sad og nørklede en trøje til lille Freya i går aftes. Temmelig meget inspireret af Liselotte - som så mange gange før.


Men denne her har så korte ærmer fordi jeg tænkte, en hvid langærmet indenunder så er det lidt tjekket - eller noed.

Go søndag til jer der kigger..........