fredag, januar 04, 2008

En fantastisk tur har vi haft .....

Vi har nu sundet os lidt efter hjemrejsen og her kommer lidt om vores tur. Jeg har valgt at lade billederne tale for sig selv .....
Dette billede er af et pigekor fra father Brennan's børnekor. Father Brennan er kendt af de fleste danskere som den der startede et børnehjem i Pattaya for gadebørn.

Der var en del snak og skriveri om ham for år tilbage og ikke alt var positivt. Father Brennan lever ikke længere men der er andre der har taget over, og der bliver uden tvivl gjort et kæmpe-arbejde for disse børn.

Det var meget, meget stemningsfuldt at høre de gode gamle julesalmer sunget af børnene på engelsk. Senere talte vi med en ung dansk kvinde der arbejdede frivilligt på børnehjemmet og skulle være der i 3 måneder.
Traditionelle Thailandske danse blev vi også præsenteret for jule-aften og alene deres kostumer er jo slik for øjnene!
Festen sluttede med et fantastisk fyrværkeri, og derefter gik de gamle hjem.
Der ventede nemlig vores egen lille julehygge med gaver derhjemmefra og ikke mindst småkager til os fra vores stue-pige og mandariner fra vores massagedame! De var så søde imod os - men min dejlige mands kommentar var som vanlig mere realistisk: Vi giver vist for gode drikkepenge!

De havde fortjent hver en øre - og de var med til at gøre vores juleaften ekstra hyggelig.......

torsdag, januar 03, 2008

Vi er landet .............


...... 25 timer efter at vi havde forladt vores hotel stod vi igen på dansk jord!


Der er dømt "jet-lag" så det gør noget. Nu samler jeg lidt krudt inden jobbet kalder kl. 12.00.

Jeg glæder mig til at dele oplevelserne med jer på bloggen. Indtil da må der tålmodighed til vi skal lige sunde os - men det har været helt fantastisk .....

Billedet er taget nytårsaften til nytårsfesten ...... det var så smukt!

mandag, december 31, 2007

Gode tanker sendes nordpaa

Vi sender jer masser af gode hilsner og tanker her hvor vi skifter til 2008.

Glaeder os nu til at komme hjem til alle jer vi holder af! Vi skal til mega-nytaarsfest i aften.

Godt nyt aar til jer alle her fra Thailand .......