fredag, marts 14, 2008

Hvor skør har man egentlig lov til at være ....

.. jeg mener sådan på en skala fra 1 til 10? Se nu f.eks. dette lille yndige porcelænstoilet som jeg har arvet efter min far. Han var en samler - og måske lige så skør som hans yngste barn.

I hvert fald har jeg ikke kunnet nænne at smide det ud, men har det normalt stående i mit vindue på badeværelset.

Om det nogensinde er blevet brugt at værdigt trængende mænd på besøg, ja det skal jeg lade være usagt. Fra starten var det vist nok, efter hvad min far har fortalt, tænkt som en "lille skål til frokostbordet, hvor man kunne servere sennep" Ha,ha ...... rigtig lækkert tænkt!!!!!!


Måske skulle man sætte det på bordet her i påsken - narj jeg tror familien vil betakke sig.
Men tænk engang hvad det har kunnet sætte i gang af grin og snak efter et par små stærke!

God dag til jer - her gør vi klar til invasion af de to yngste børnebørn. Sønnen og svigerdatteren skal på forkælelsestur med well-ness og hele pakken - så det bliver sikkert en fantastisk week-end for os alle....... med eller uden sennep ;-)

torsdag, marts 13, 2008

Når telefonen ringer før seks .....

ja, så er vi klar over her i huset, at noget ikke er helt i orden! Det er lige lidt for tidligt til en almindelig hygge-snak.

Idag var det så Andreas der havde brug for lidt assistance. Opkast en hel nat er ikke nogen sjov beskæftigelse og moderen ville jo gerne passe sit arbejde.

... desværre måtte vi sige nej og det er svært. Men der var vigtige aftaler i morfars kalender og mormor skal jo også passe hendes arbejde :-(

Ja, men vi kom da ud af fjerene i ordentlig tid - og det er jo ikke så galt! God dag til jer der kigger med.......

PS: Sidste nyt: Drengen har været til fødselsdag i går, og nu kommer det så frem at han har KUN spist 5 stykker pizza, 2 stykker kage og en kæmpe slikpose. Det kunne da godt være at han ikke fejler noget der smitter sådan lige umiddelbart .......

onsdag, marts 12, 2008

Regn og rusk og .....

gråt og trist! Sådan tegnede denne morgen som så mange andre. Men se så lige, hvad udsigten var fra morgenbordet:


Så skal man altså anstrenge sig temmelig meget, for at bevare den sure mine!

Dagen byder på udfordringer nok, så stimulanser skal der til og dér er tulipaner ganske velegnet. Min dag skal bruges på en 3. klasse der skal på løb ude i byen og det er en heldig valgt dag kan man sige. Vejret kunne ikke være meget værre ;-)

Manden i huset tog tidligt afsted her til morgen.
Vores dejlige Asger mangler en til at trøste, mens far og mor passer deres job. Så er det godt at have farfar i baghånden...... Og sådan går livets gang her på adressen.

God dag til jer derude - jeg har besluttet mig: Min skal være fantastisk!

tirsdag, marts 11, 2008

Fri som fuglen ....

Ja, den følelse går jeg med i maven her til morgen. I aftes var der generalforsamling i "min" forening og kokken modtog ikke genvalg!
Ja I læste rigtigt.
Nu vil jeg bare ligge på sofaen og tage en slapper i meget, meget lang tid. :-)

Måske vil jeg ligefrem koncentrere mig lidt mere om min dejlige mand,mine børn og børnebørn, gøre lidt mere ved maleriet, blive klogere på "nettet", måske ligefrem melde mig til en eller anden aktivitet til vinter - eller kort sagt gøre lige hvad jeg har lyst til alle ugens dage.



Når det er sagt så tænker jeg: Passer de nu godt på mine teater-børn, får de nu noget børne-teater op at stå til efteråret.
Men ligesom i alle andre sammenhænge skal man kunne give slip - og selvfølgelig kommer det hele til at køre i olie!
Og efter 30 år med uafbrudt forenings-arbejde - så mener jeg godt, at jeg kan tillade mig at holde en pause - eller??

søndag, marts 09, 2008

Bloggen - en øjenåbner .....

Ja, jeg har vel nok lært rigtig meget af at være blogger........

At Amaryllis f.eks. er en helt fantastisk blomst - der simpelthen kan overraske enhver.

Se nu dette eksemplar: En lille unselig blomst der blev indkøbt da vi nu alligevel var i et plantecenter. Den har stået og kedet sig i et hjørne i køkkenvinduet og ingen af os troede nogensinde at der ville komme så meget som en lille blomst på den der lange grønne stilk.

Og se hvad jeg så lige så - som en fantastisk overraskelse:

Jamen er det ikke eventyrligt som naturen kan overraske! Den er jo så smuk så man næsten ikke kan tro det kan være sandt......

Og hvis man er blogger, ja så kan man da ikke lade være med at tage et billede - også af den ;-)
Alt bliver set med andre øjne, og kameraet er med uanset hvor man befinder sig.

Og man får åbnet øjnene for små ting der pludselig bliver en vigtig ting, man får øje på motiver uanset hvor man befinder sig. Og det er så fantastisk!

Ja, jeg har vel nok lært rigtig, rigtig meget af at være blogger!