lørdag, oktober 13, 2007

Hvor har jeg bandet og raset .....

Ja, selvom det er over 25 år siden husker jeg stadig hvordan jeg kunne gå amok når min kreative søn gik igang med at lave collager af aviser,tidsskrifter og ugeblade.

Det kræver vist ikke meget fantasi at forestille sig hvordan et hus kunne se ud når det var fyldt med papirstrimler overalt. Og jeg mener overalt!

Nu kan jeg så her mange år efter kun sige: Godt vi lod ham få lov til at gå amok for jeg glæder mig dagligt over hende her .....

... og hende her .....


hende her .....

... og mest af alt klovnen her ...

Så moralen til alle jer der er lige midt i det : Husk det holder op igen - og måske får I et resultat som I kan glædes over i rigtig mange år.

Huset bliver jo normalt på eet eller andet tidspunkt igen :o)

Lørdag, solen skinner - vi holder fri.....

Solen er hvor den skal være: På himlen og det er godt for mange holder fri/ferie.

Jeg er græs-enke i formiddag for min mand er hos min nabokone!

Nå - så bliver der tænkt rundt omkring i de små hjem!

Men vi bor på en fantastisk gade, hvor vi hjælper hvor vi kan. Og lige præcis denne nabokone er blevet alene for ikke så lang tid siden. Hendes mand syntes græsset var grønnere et andet sted.

Nu er "græsset" så blevet lidt for langt og grønt hos hans eks-kone, så der er lige fem mænd der har slået sig sammen for at flytte en hæk, lægge lidt grus og sten og så det løse!

Som betaling er der lovet en sild med øl og snaps. Og efter lyden at dømme så bliver der gået til den. Jeg kan også høre en traktor der brummer, så den er nok lånt til at fjerne hæk med vil jeg tro. Og sådan kan man jo bruge hinanden på en fornuftig måde.

Det fornuftige for mig lige nu, er at få fjernet det værste støv og vasket lidt tøj inden det går løs med for alvor at holde fri.

Nyd efteråret når det er smukkest og nyd week-enden - det har jeg tænkt mig at gøre!

fredag, oktober 12, 2007

Endelig fredag ......

Ja, så blev det fredag og hvem tror I er taget til Århus til bedsteforældredag! Gæt tre gange!
De skal såmænd nok få det hyggeligt de to!

Jeg skal som sædvanlig "bare" passe mit arbejde.

Igår var en lang og hård dag. Vi har hele ugen haft bevægelsesuge og i går skulle der cykles 15 km med 19 børn der havde meldt sig frivilligt (det havde de voksne også!).
Jeg vil tro jeg var een af dem der endte med at køre 30 for jeg skulle på tilbagevejen være bagtrop og det var hårdt for de sidste at slæbe sig hjem.
Den aller-bagerste dreng var overbevist om at når han nåede frem til SFO'en - ja så var det slut med at kunne gå i miiiindst en uge! Men det var hele tiden et spørgsmål om at køre tilbage og give ham et skub - så min tur blev rigtig lang!

Efter lukketid kl.17.00 var der børneteater til kl. 18.30 og derefter skulle alle revy-folk samles for at se DVD fra i revyen. Meget,meget hyggeligt og en meget lang dag.

Ham jeg deler hus med havde til gengæld hygget sig med 3 piger fra kontoret der havde meldt deres ankomst med kager og chokolade. Han er så glad for at se og snakke med nogle af dem han har delt hverdag med i så mange år - så det er dejligt at de gider at kigge forbi!

Idag er sidste hverdag inden vi holder en lille ferie og det bliver fejret med gode venner, der har inviteret på aftensmad når manden i huset er kommet retur!

Vi trænger til at holde fri sammen og det vil vi gøre i næste uge!

onsdag, oktober 10, 2007

Er det ikke fantastisk ..

Jeg elsker børn og jeg elsker mit job ......

Her er et eksempel på hvorfor!

Et barn der går i 1. klasse havde besluttet sig for at lave en bog om Anders And. Og her er omslaget. Er det ikke fantastisk?

En heldig kartoffel det er hvad jeg er .....

Tænk at komme hjem til det her ......

fra hende her ......

Sister Bonde du er en fantastisk dame og jeg er så glad for at jeg har lært dig at kende :-)

Tænk at jeg skulle blive nr. 10.000 der besøgte denne dejlige dames blog og tænk at hun så betænker mig med de dejligste syltede valnødder.

De skal nydes skal de og der skal tænkes på giveren for hver eneste mundfuld! Endnu en gang: Tusind tak for din hilsen sister!

Når telefonen ringer kl. 5.30 .....

.... ja, så er man klar over at der er noget der ikke er helt som det plejer!

Heldigvis var det "bare" vores dejlige Andreas, der havde fået omgangs-syge og havde brug for en barnepige - meget gerne inden hans mor skulle til det første møde.

Så ham "efterlønneren" her i huset kørte herfra ved 6-tiden for at kunne være i Kolding sådan ca. kl. 7.00.

Og da han steg ud af bruseren, før en hvis mand havde tænkt på sko, og med et blink i øjet sagde:

"Godt der er nogen der har brug for mig" - ja så kunne vi altså godt se det sjove i det!

Godt han ikke skulle noget andet i dag, for i morgen kommer der piger på besøg fra kontoret og fredag er der bedsteforældredag i Århus - og hvem tror I tager afsted derop! Og så er der gået 14 dage som efterlønner inden han ser sig om.

Vi skal sandelig nok sørge for at han ikke kommer til at kede sig :-)

tirsdag, oktober 09, 2007

Det her er noget af det jeg elsker - skæve eksistenser

Ja, det er da skønt at det kan lade sig gøre! Her i huset kommer der til stadighed folk forbi. Nogle med kurve med masser af lækkerier, andre med blomster og så vinen ikke at forglemme!

Og så er det jo dejligt at opdage at det ikke kun er ude i virkeligheden at der er plads til skæve eksistenser men også hos vinhandleren.

Sådan noget kan simpelthen redde min dag - intet mindre! Alt er ikke hvad det udgiver sig for at være. Er sikker på at indholdet er rigtig dejligt - og det er det som regel også hos de skæve eksistenser! God dag til jer derude!

mandag, oktober 08, 2007

Japanske klokker fyldt med minder ......

Smukke japanske klokker hører efteråret til.
Jeg har altid elsket de smukke orange og gule klokker både i friske og tørrede udgaver!

Mest af alt fordi de minder mig om en fantastisk tid da vores børn var små og vi tog til Fyn for at besøge min mands søster og svoger.

På det tidspunkt boede de helt fantastisk (det gør de stadig bare et andet sted) nemlig ud til vandet og skoven var deres baghave.

Og når vi som fattige studerende startede vores lille mascot med to unger der sad lidt tilfældigt på bagsædet(!) så ventede der dejlige timer i godt selskab. Og når vi skulle vende næsen hjem efter en herlig week-end, ja så var bilen fyldt op med frugter og grønsager fra deres helt fantastiske have ..... og ikke mindst de japanske klokker.
Og ind imellem havde vi også været på auktion, hvor der var røget lidt lertøj og nogle gamle håndhøvle og hvad der ellers kan falde af på en auktion.

Og alt det var der plads til i vores lille mascot - der rent faktisk var fyldt op inden vi tog afsted. Og sikkerheden ? Det taler vi ikke om - puh ha.

Men de japanske klokker de skulle med til Jylland og de er her stadig og de sætter tanker igang.........

søndag, oktober 07, 2007

En dejlig dag på Sjælland har vi haft

Dette smukke par havde inviteret til "oktober-fest" i Næstved!

Og hold da op hvor har vi hygget os.

Min søn er meget, meget heldig at være gift ind i en rigtig dejlig familie og sådan er par svigerforældre er der ikke mange der får som en ekstra gevinst! Altid smil på læben og positive kommentarer - det er hvad man bliver mødt med.
... og ham her var der jo også - så det gjorde det ikke ringere ....


... dejlig mad blev det også til og rigtig godt selskab!


Og som en ekstra bonus har vi lært et par at kende der betyder rigtig meget for vores søn og svigerdatter og hendes familie, og dette par inviterede på en god-nat-øl i deres nye pent-house lejlighed lige i hjertet af Næstved.

Lige på den anden side ad gaden hvor festen blev holdt ligger de mest fantastastiske lejligheder - hvoraf de ejer een på toppen. Se en udsigt:


Det var et dejligt billede at gemme i hovedet på vejen hjem over Fyn og Jylland!

Og nu er det søndag og solen skinner indtil videre fra en blå himmel - så hvem klager?