lørdag, oktober 13, 2007

Lørdag, solen skinner - vi holder fri.....

Solen er hvor den skal være: På himlen og det er godt for mange holder fri/ferie.

Jeg er græs-enke i formiddag for min mand er hos min nabokone!

Nå - så bliver der tænkt rundt omkring i de små hjem!

Men vi bor på en fantastisk gade, hvor vi hjælper hvor vi kan. Og lige præcis denne nabokone er blevet alene for ikke så lang tid siden. Hendes mand syntes græsset var grønnere et andet sted.

Nu er "græsset" så blevet lidt for langt og grønt hos hans eks-kone, så der er lige fem mænd der har slået sig sammen for at flytte en hæk, lægge lidt grus og sten og så det løse!

Som betaling er der lovet en sild med øl og snaps. Og efter lyden at dømme så bliver der gået til den. Jeg kan også høre en traktor der brummer, så den er nok lånt til at fjerne hæk med vil jeg tro. Og sådan kan man jo bruge hinanden på en fornuftig måde.

Det fornuftige for mig lige nu, er at få fjernet det værste støv og vasket lidt tøj inden det går løs med for alvor at holde fri.

Nyd efteråret når det er smukkest og nyd week-enden - det har jeg tænkt mig at gøre!

9 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er dejligt at høre, at I passer på hinanden i jeres gade. Og den ene tjeneste er jo den anden værd. Rigtig god weekend, fru Koch.

Sister Bonde sagde ...

Det var godt nok skønt at læse. Hils alle de skønne mænd ;o)

Lene sagde ...

Sådan en gade er guld værd, giv dem et klap på skulderen og et knus til din mand, og så kan han jo give dig et tilbage, fordi du så ordnede huset imens :-)
God weekend

kokken pipper sagde ...

Ja, vi hjælper hvor vi kan. Og det er faktisk lidt specielt for vi render ikke sammen i hverdagen. Vi hilser og snakker lidt over hækken men er kun inde hos hinanden når der er lidt specielt der skal ordnes. Derfor tror jeg også at vi hygger sammen ekstra meget når der er et fælles projekt der skal ordnes. God week-end også til de damer!

et cetera sagde ...

Hvor er det dog dejligt at høre at den slags stadig findes - vi havde det sådan en gang, da vi var de unge og resten af vejen i sølvbryllupsalderen. Nu er det os der er "de gamle" - og den nye generation på vores lille vej tror at "solidaritet" er et skældsord - det er faktisk rigtigt! Jeg har opgivet at tale "fornuft" med de unge mennekser - men hvor jeg savner den gamle "ånd"!

kokken pipper sagde ...

Et cetera: Vi er faktisk alderspræsidenter her på gaden, men resten af beboerne har taget holdningen til sig efterhånden som gaden er blevet fyldt op. De fleste af os har boet her i mindst 20 år. Da der var en ledig byggegrund som den sidste var der et par her på gaden der byggede nyt lidt længere nede fordi de ikke kunne overskue at flytte herfra. Er det ikke dejligt!! Og deres hus var ikke svært at sælge når de nu havde lyst til at blive her måtte det jo være et godt sted!

johanne sagde ...

Hvor er det dejligt at høre. Oftes hører man mest om det modsatte.
God weekend til dig, nabokonen og alle mændene :-)

Jette H sagde ...

Godt naboskab er guld værd.... Her hvor vi bor, er det på samme måde, vi hjælper hinanden, holder øje under ferier og lign. Holder en årlig fest, men overrender ikke hinanden....

kokken pipper sagde ...

Tror nemlig også det er opskriften: Ikke overrende hinanden men vide at man er der når der er brug for det.

God week-end også til jer begge herfra!