tirsdag, oktober 02, 2007

Gode og sjove minder blev luftet .....

En tur op ad gå-gaden i Åbenra fik hukommelsen i gang. Min mor havde to søstre hvoraf den ene boede allerøverst oppe i de to buede vinduer der ses på billedet.

Hun var en lille væver og meget, meget flittig dame min "tante Lene".

Desværre var hendes mand ikke plaget af alt for meget energi, så der var nok for hende at tage fat på for at få til dagen og vejen.

Mange damer fra det pænere borgerskab kendte min tante Lene som en pålidelig rengøringshjælp, serveringshjælp og den der også lige klarede både strygetøj og rulletøj til ug.

Og så boede hun som sagt med sin familie helt oppe i toppen midt i gågaden.

Åh for en kamp for min let overvægtige far når han skulle slæbe sig op ad alle trapperne for endelig at nå helt derop.

Man kunne høre ham hele vejen op - og dem deroppe kunne høre hvor langt han var - for "lejligheden" var faktisk et åbent loft med rum fordelt omkring trappeopgangen.

For at komme ind i stuen skulle man igennem et meget lille køkken, videre igennem et soveværelse (hvor min onkel som regel lå i sengen, fordi han var født træt), for til sidst at komme ind i stuen der vendte ud mod gaden og havde de to buede vinduer som kan ses øverst oppe.
Ih hvor har jeg som barn lyttet til mine to mostre og min mor når de hyggesnakkede og deres latter kunne høres langt væk. De tre var meget forskellige og deres leve-vilkår kunne heller ikke sammenlignes, men når de var sammen var de tre søstre med en utrolig respekt for hinanden. Og latteren var der altid!

Lidt længere nede ad gaden var der en sko-forretning der var ejet af en meget fin "tysk-sindet" familie.

Her var min tante Lene ganske enkelt fast inventar!

Der er ikke grænser for hvad hun har ordnet i det hjem. Og hendes datter fik en uddannelse i sko-forretningen og senere blev hendes niece (mig selv sagde hunden) ansat samme sted.

Åh hvor lærte vi meget i den forretning. Det vore forældre havde forsømt, hvad angår god opdragelse (om noget) det blev sørme finpusset dér skal jeg love for.

Langt senere til en meget fin middag havde jeg en bord-herre der kendte stedet og da han hørte jeg havde arbejdet der ,var kommentaren: Er du een af fru Boysens piger - nåh jamen så skal du da nok klare dig! Jeg ved ikke om han har ret - indtil videre er det da gået ;-)

Forretningen er naturligvis forlængst lukket - men jeg kunne ikke dy mig for at tage et billede af huset og karnappen hvor jeg har drukket rigtig mange kopper kaffe med "fruen" når der var noget hun gerne ville have ordnet i butikken!

Og en tur ind i smøgen blev det også til for lige at se om det lignede sig selv - jeg kunne nu ikke kende den - men den kunne nok heller ikke kende mig !

6 kommentarer:

Sister Bonde sagde ...

Dejlig historie fr. koch, tusind tak for den. Flotte og smukke bygninger.

Gitte sagde ...

Det er så skønt med minder.. Og tak fordi du gad dele :-)

Emmaline... sagde ...

Dejlig minder og en hyggelig historie! Du har fået en solid ballast med i rygsækken og det er jo ikke dårligt. Tak for nostalgi-turen ;-)

kokken pipper sagde ...

Tak for at I gad at følges:-)

Madame sagde ...

Jeg er også så glad for den slags minder - for at høre, hvad I andre har oplevet. Tak for en dejlig historie!

kokken pipper sagde ...

Madame: Velbekomme du bliver helt sikkert inviteret med en anden gang!