ja, jeg kan høre vesterhavet i mine ører og det er sød musik. Vi er landet på et af de vestligste steder i danmark og her skal der kun slappes af!
Børneteater er (godt) overstået, vinterferien vinker lige om hjørnet og der skal samles en masse energi, sluges en masse frisk luft og holdes i hånd. Og hvor jeg glæder mig..... Og der er små dejlige afbræk i løbet af ugen: Søndag skal vi til nytårskoncert i Musikhuset i Esbjerg, mandag besøg af mennesker vi sætter meget pris på og onsdag skal der køres en tur til Malling, hvor vores unge mennesker har rejsegilde på deres drømmehus og indimellem skal der læses,strikkes,hygges og ikke mindst skal friheden nydes!
Ha' det godt derude .....
fredag, februar 08, 2008
Yes, musik i mine ører
Posted by
kokken
at
7:34 PM
5
comments
Labels: Ferie
torsdag, februar 07, 2008
Der er lys forude ......

Ja, idag er det "store børneteaterdag" så der er lys forude.
Det bliver så godt at være færdig med. Det har fyldt alt, alt for meget denne gang. Jeg vil næsten sige urimelig meget.
Men når det er overstået har det jo været det hele værd. Jeg ved det - for jeg har prøvet det før. I aften kl. 22.00 skal benene smækkes op - og så skal der slappes af.
Kryds lige fingrene derude - I har ikke noget at tage jer til, der kan være mere fornuftigt - tror jeg ikke ;-)
Posted by
kokken
at
7:42 AM
6
comments
Labels: Fritiden
mandag, februar 04, 2008
Der er liv i mig ....
... rigtig meget endda. Men der er altså lige lidt der skal ordnes indimellem - jeg nævner i flæng:
- Program til premieren på børneteater torsdag - plakat og lys og lyd er på plads
- Video-optageren havde husket datoen - så han er på plads
- Bestilles øl og vand til pausen
- En sang til et guldbryllup i denne uge
- Handle ind til dagen og vejen (køleskabet siger ekko når vi åbner det)
- En folder til SFO'ens nye førskolebørn skal være færdig i denne uge
- Og så har jeg et par aftaler i aften og tirsdag og onsdag formiddag
- Nåh ja, så har jeg forresten også et arbejde der skal passes
... men når vi kommer til fredag har jeg vinterferie i en hel uge - jubiiiiii!
Nårj hvor jeg glæder mig! God dag til jer derude....
Posted by
kokken
at
9:39 AM
12
comments
Labels: Alt og intet
torsdag, januar 31, 2008
En æra er forbi
I dag er den sidste af mine mostre blevet begravet. Hun blev mere end halvfems og har overlevet min mor og min anden moster med over tredive år!
Der er garanteret blevet grint og pjattet højlydt i himlen nu hvor de tre søstre igen er samlet. Var det noget de kunne i livet, så var det at have det sjovt sammen.
Og jeg kan næsten høre min mor sige: Hold da op hvor har vi da ventet på at du skulle komme!
Ja en æra er forbi, og pludselig er man selv den ældre generation!
Posted by
kokken
at
8:35 PM
2
comments
Labels: Familien
onsdag, januar 30, 2008
En morgentur i haven ......
.....kunne levere lidt godt for øjnene, og det kunne jo godt smage lidt af forår. Selvom det her er en julerose!
Mennesker vil bedrages - og de bliver det! Vejr-udsigten lover absolut ikke forår, hvad havde jeg regnet med!? Kalenderen siger ikke engang februar. Februar er ofte blevet kaldt for "vinterens hjerte", men i disse tider hvor det er moderne med navneskift og numerologi, ja så kunne det måske være på tide at lave om på det.
Jeg synes det ville være meget bedre om februar hed: Forårets komme! Ja, jeg ved godt jeg er lidt for naiv. Og der sidder garanteret også nogen der gerne vil have sne og kælkevejr (jeg kender f.eks. ca. 100 børn der ville juble) Nåh men så kom da med det sne, så vi kan få det overstået!!!!!!
Efter nærmere eftertanke kunne det så ikke vente bare en uges-tid, jeg skal nemlig ud at køre i week-enden fordi der er et par unger i nærheden af Århus, der mangler en barnepige! Nåh men hvis jeg er den eneste der skriger på forår så indordner jeg mig da bare!!! Er jeg det?????
Posted by
kokken
at
9:00 AM
10
comments
Labels: Vejr og vind
tirsdag, januar 29, 2008
Jeg glæder mig til i dag ...
Det bliver sikkert gråt og trist udenfor idag, men så er det godt at vide at ovenover skyerne er himlen altid blå:
Og jeg glæder mig til idag - for det bliver nemlig en helt almindelig dag.
Jeg skal ikke på kursus fra klokken ni om morgenen til klokken fire om eftermiddagen og så til møde klokken syv om aftenen til klokken løgn. Sådan var dagen i går. Og sådan var rigtig mange dage også i sidste uge mere eller mindre.
Nej idag går jeg på job ved 11-tiden og kommer hjem igen sidst på eftermiddagen. Jeg kan endda nå at få ordnet lidt herhjemme inden jeg går og sikkert også få lavet noget ordenligt aftensmad. Det er de små ting der tæller. Det kan mærkes i maven
Posted by
kokken
at
8:47 AM
5
comments
Labels: Alt og intet
søndag, januar 27, 2008
Det blev ikke til sokker .....
... men derimod en lille hyggelig "sjælevarmer"....
Til den håndboldkampp skulle der lidt mere til for at holde nerverne i ro ..... hold da op for en kamp!
Tillykke med guldet danmark!
Posted by
kokken
at
9:33 PM
4
comments
Labels: håndens arbejde
Og vøpti,vøpti ......
.. så var den da klaret! Nu er det jo et selvskabt problem: Hvad hunden skal hun nu have i hænderne i eftermiddag!
Mener bare hvis nu den der håndboldkamp skulle blive så spændende så man ikke tør at kigge med ..... nåh et par tubesokker kunne da være en mulighed ;-)
Posted by
kokken
at
12:51 PM
1 comments
Labels: håndens arbejde
Kan I så komme afsted !
Hvis ikke I har set Drageløberen, så kom afsted!
Den er så fantastisk filmet og indholdet i filmen vil ikke forlade hovedet. Fremover når vi hører om Taliban,Afghanistan og Burkha'er, ja så er jeg sikker på at der vil dukke billeder op i mit hovede.....
Kan stærkt anbefales - og husk: Film skal ses i biografen!
Posted by
kokken
at
10:33 AM
3
comments
Labels: Fritiden
lørdag, januar 26, 2008
Alle hjælpemidler modtages med tak .....
....ja, alt der kan hjælpe til at få humør-barometeret lidt op skal tages i brug idag. Det blæser en halv pelikan udenfor, det bliver garanteret heller ikke lyst idag og det skulle ikke undre om det om et øjeblik bliver regnvejr.
Så er det tiden at tænde lys og stikke næsen i en hyacint!
Og i aften tager jeg min elskede i hånden og går ind for at se "Drageløberen" - det glæder vi os til og den har fået fine anmeldelser til premieren i går.
Så der er lys forude ........ God lørdag til jer alle!
Posted by
kokken
at
10:05 AM
5
comments
Labels: Fritiden
fredag, januar 25, 2008
En god historie .....
Lenes beskrivelse af hvordan det er at være landmandskone, fik mig til at tænke på en god historie om nogle af vores bedste venner:
Landmanden har en gård med rigtig meget jord hvoraf noget er lejet. Betaling af jordlejen plejer at blive ordnet en aften på gården med en kop kaffe og lidt hjemmebag. Således også denne gang. Fruen havde bagt og alt var klar, og da der var inviteret til aftenkaffe bestod menuen af en hurtig gang pasta med kødsovs.
Da landmanden kommer ind fra stalden og kigger på komfuret, siger han til fruen:
Ups der er vist lige gået noget galt her - jeg har skam inviteret til aftensmad klokken 19.00!
Nu er min dejlige veninde ikke sådan at hyle ud af det:
Nåh har du det? Og så går hun op i soveværelset og klæder sig pænt på alt imens hun kan høre gæsternes bil i indkørslen.
Hun går ned og tager imod, alt imens hun siger: Dejligt at se jer, men nu skal I høre, min dejlige mand har skam inviteret os alle på goumet-middag på restaurant XX, og så tager vi kaffen herhjemme!
Fremover tror jeg nok lige at han gjorde sig mere umage med at orientere om de forskellige arrangementer han havde gang i!!!!!!
Posted by
kokken
at
9:40 AM
1 comments
Labels: Ude i det virkelige liv
Endelig blev det fredag ....
Ja, så blev det fredag og det skal der ikke klages over! Jeg skal bare lige på arbejde fra klokken 12 til klokken 15.30 - så det burde selv jeg kunne holde til.
Inden det skal der lige klares en åndsvag opgave: Selvom jeg kun arbejder 25 timer om ugen har jeg beholdt min mulighed for at være fuldtidsforsikret og dermed kunne trække det optimale beløb når jeg engang gik på efterløn. Det eneste det krævede var at jeg meldte mig på det lokale jobcenter hver 3. måned for at sige at jeg var jobsøgende.
Men nu har en vis hr. Claus Hjort Frederiksen bestemt at jeg HVER UGE skal gå ind på mit CV(!) (der nu er lagt ud på nettet) og klikke mig aktivt jobsøgende. Så lige nu venter en opgave med at få lavet et CV der skal lægges ud på nettet på "min side".
Behøver jeg at fortælle at det er jeg grundig træt af. Specielt da når man tænker på at jeg ikke modtager nogen ydelse overhovedet .......
Godt at tiden arbejder for sådan en "næsten" efterlønner - for ellers kunne blodtrykket da godt blive påvirket af en sådan beslutning :-)
Posted by
kokken
at
9:08 AM
0
comments
Labels: Arbejde
onsdag, januar 23, 2008
Så er det tid til at smække benene op ...
Efter en arbejdsdag på sådan ca. 10 timer, ja så er det tiden at nyde et godt glas rødvin, smække benene op i sofaen, og så sige at det var den dag .....
Posted by
kokken
at
8:51 PM
5
comments
Labels: Hjemlig hygge eller noget
tirsdag, januar 22, 2008
Jeps, starten er gået .....
... til en trøje til lillepigen. Hun er lidt fræk, så derfor skulle det være i lidt frække farver:
Der er masser af projekter der står i kø oppe i hovedet.
Jeg har set lækre luffer i det fineste Noro fra Japan. Og jeg har faktisk 2 ngl. liggende - så måske.
Og så er der garn til tube-sokker. Andreas elsker sine tube-sokker. Jeg troede det var fordi de var så dejligt varme, men nej:
De er bare så gode at glide i mormor !!!!
Ja hvad ved jeg om kriteriet for om sokker er gode eller ej.
God tirsdag
Posted by
kokken
at
10:06 AM
9
comments
Labels: håndens arbejde
mandag, januar 21, 2008
Færdigt arbejde .......
Ja, så var der en trøje klar til Asger. Billedet er faktisk mest af alt en hilsen til et familie-medlem der mente hun skulle følge projektet "i året der kommer". Sådan pjatter vi altså ikke her i huset ......
Og det kunne da godt være at lillesøster Freya også skulle have en god varm trøje, jeg mener når vi nu er kommet igang ......
God mandag til alle jer derude .......
Posted by
kokken
at
9:03 AM
9
comments
lørdag, januar 19, 2008
Nytårskur ....
Gode venner har inviteret på nytårskur idag.
Alle der er noget ved musikken går jo til nytårskur nu om dage. Du kan nærmest ikke lukke en avis op uden at der er billeder fra en eller anden nytårskur.
Jeg lover at der ikke kommer billeder, hverken her eller i avisen, fra vores private nytårskur......
Til gengæld så tror jeg at denne nytårskur bliver både sjovere og hyggeligere end dem man læser om!
Jeg glæder mig ihvertfald .....
Posted by
kokken
at
10:20 AM
4
comments
Labels: Fritiden
Så er det lige ved at være der ......
Det er set før i historien: Ting tager tid! Efter at have haft fodlister og dørkarme pillet af for at lægge sådan et "lille snollet gulv", ja så ser man pludselig at der trænger til lidt maling hist og pist.....
... og så var der nogen der havde ønsket at se en eller anden gå ind ad døren på det nye gulv .... de skal naturligvis ikke snydes ;-)
Posted by
kokken
at
10:17 AM
6
comments
fredag, januar 18, 2008
En festdag ......

... for idag er det slut med at kigge på mine grimme brune fliser i entreen.
Når jeg kommer hjem er der trægulv - det er jeg blevet lovet ....
Starten er gået - og det er jeg også ......
Posted by
kokken
at
9:22 AM
4
comments
Labels: Fritiden, Hjemlig hygge eller noget
onsdag, januar 16, 2008
Regn og rusk .......
... udenfor, så er det rart at tænke tilbage til sol og sommer.
Billedet her er taget på en sejltur hvor vi skulle ud til en rigtig "bounty"-ø. Og her skulle vi rigtig meget slikke sol.
.... en slæbebåd tog os det sidste stykke ind til strandbredden, hvor vi så nærmest blev læsset af i strandkanten ....
Solen var så skrap så vi måtte kravle ind i læ .....
... og gemme os i palmernes skygge .....
Dejligt at tænke tilbage på idag hvor der blæser en halv pelikan - og for at det skal være rigtig lækkert - så vil det åbenbart heller ikke blive lyst i dag.
Posted by
kokken
at
8:59 AM
5
comments
Labels: Ferie
tirsdag, januar 15, 2008
Jeg har sagt det før .....
... men jeg gentager gerne: Thailand er fantastisk og thai'erne ikke mindst. De har så lidt og de er tilfredse med det de har. Altid smil på læben og altid gode ønsker.
"Vores" massage-dame der havde domicil lige ved siden af vores havde hver eneste dag en dejlig godmorgen-hilsen til os inden vi tog ud på vores daglige tur.
... Og da vi skulle rejse hjem kom hun med en krans til os hver, bundet af roser og jasmin. En duft så berusende. Og med ordene: Jeg har ikke så mange penge, men I skal have denne lille ting med jer hjem og den er givet med hjertet, med ønsket om en god flyvetur hjem!
Jeg elsker Thailand og jeg elsker thai'erne.
PS. Og hvis I kigger godt efter: I baggrunden sidder der en lækker-smækker fyr på terrassen - gæt hvem det kan være ......
Posted by
kokken
at
8:24 AM
3
comments
Labels: Ferie
