
Der er handlet ind til en sweater i chokoladebrun med lidt norsk mønster i beige,hvid og sort. Ja, ja optimismen den fejler sgu ik' noget. Men jeg havde nu kun tænkt mig en bort foroven sådan lige til en start ;-)
Men jeg har meget lang tid haft lyst til at strikke til en dejlig lille dreng jeg kender ;-). Og da hans far var barn var han tvangsindlagt til dens slags hjemmegjorte trøjer. Og ved I hvad - nu er både han og jeg så gamle at de simpelthen er det hotteste igen - så nu må det være!
Er I spændte - godt - det er jeg nemlig også ......
lørdag, januar 12, 2008
Ja, så skal vi til det ......
Posted by
kokken
at
3:04 PM
6
comments
Labels: Godt håndværk
fredag, januar 11, 2008
Kigger lige op over kanten.....
... for at sige jeg er her endnu! Puhha to dage i sengen med opkast og feber er ikke hvad jeg havde regnet med at skulle bruge tid på. Jeg vil ikke ha' det!
Posted by
kokken
at
7:31 PM
8
comments
Labels: Hjemlig hygge eller noget
onsdag, januar 09, 2008
Danske mænd og thailandske kvinder .....

... ser man overalt hvor man færdes. Og det er ganske accepteret. Billedet her kunne jeg ikke dy mig for at knipse. Denne thai-kvinde ville rigtig gerne være vores guide da vi var taget på tur. Men det endte med at vi betalte os fra at få lidt privatliv på turen.
Men kombinationen dansk mand/thailandsk kvinde ses overalt. Vores nærmeste nabo der hvor vi boede var rent faktisk en dansk mand midt i tresserne der for 3 år siden havde fået et barn med en thailandsk bar-pige.
Efter både DNA prøver og hvad der ellers er gået forud havde han så valgt at tage sit ansvar alvorligt overfor barnet. Så han arbejdede i danmark i 3 måneder og tog til Thailand i 3 uger. Og så sendte han penge til moderen hver måned for at hun kunne klare sig uden job. En meget sød kvinde og en meget ansvarlig mor var hun.
Og der blev ikke peget fingre eller rynket på nogen næser af den grund.... Den slags er fuldt accepteret derude .....
Posted by
kokken
at
4:49 PM
2
comments
Labels: Ferie
Story-teller eller ?!!
Hvis du skulle være så heldig at være på ferie og du ser en kvinde der sidder og snakker næsten uafbrudt, og en mand der griner med jævne mellemrum, ja så har du måske mødt en story-teller eller måske ligefrem kokken der pipper!
Jeg har en fantastisk fantasi og kan f.eks digte en historie om hver eneste menneske jeg ser på min vej - når man så ovenikøbet har ferie og ser rigtig mange familier der er afsted ligesom vi - ja så har fantasien frit løb.
Ved morgenbordet på hotellet kan man f.eks møde en rigtig trivelig ny-rig russer der helt bestemt er taget på ferie med sin meget, meget nydelige elskerinde og hendes datter.
Det må simpelthen hænge sådan sammen - lige indtil at tasken bliver fyldt med morgenmads-produkter, jamen så må han jo da have konen med! Hun har måske bare forbud mod at komme ud af hotelværelset.
De har sikkert bare taget hende med til at passe elskerindens datter.
Ja og sådan kunne jeg blive ved - men jeg vil da godt lige gøre opmærksom på at det bestemt ikke er i nogen ond mening og de involverede vil aldrig nogensinde opdage hvad der foregår.
Så hvis du møder os på din næste ferie - så prøv lige at falde i med væggen - ellers ved du hvad der venter :-)
Posted by
kokken
at
8:15 AM
5
comments
Labels: De store tanker
tirsdag, januar 08, 2008
Med bittesmå museskridt .....
... er jeg på vej tilbage til hverdagen igen.
Hvis I synes der har været stille her på kanalen så har I fuldstændig ret. Hold op hvor har det været svært at komme hjem. Men for første gang i en uge er der sovet om natten - så nu er der håb om at normaliteten indfinder sig igen. Så det kunne være at der inden længe kommer en opdatering af løst og fast ......
Tak for alle de søde kommentarer der er lagt til mig undervejs på "min rejse tilbage til hverdagen".......
Posted by
kokken
at
8:52 AM
5
comments
Labels: Alt og intet
fredag, januar 04, 2008
En fantastisk tur har vi haft .....
Vi har nu sundet os lidt efter hjemrejsen og her kommer lidt om vores tur. Jeg har valgt at lade billederne tale for sig selv .....
Dette billede er af et pigekor fra father Brennan's børnekor. Father Brennan er kendt af de fleste danskere som den der startede et børnehjem i Pattaya for gadebørn.
Der var en del snak og skriveri om ham for år tilbage og ikke alt var positivt. Father Brennan lever ikke længere men der er andre der har taget over, og der bliver uden tvivl gjort et kæmpe-arbejde for disse børn.
Det var meget, meget stemningsfuldt at høre de gode gamle julesalmer sunget af børnene på engelsk. Senere talte vi med en ung dansk kvinde der arbejdede frivilligt på børnehjemmet og skulle være der i 3 måneder.
Traditionelle Thailandske danse blev vi også præsenteret for jule-aften og alene deres kostumer er jo slik for øjnene!
Festen sluttede med et fantastisk fyrværkeri, og derefter gik de gamle hjem.
Der ventede nemlig vores egen lille julehygge med gaver derhjemmefra og ikke mindst småkager til os fra vores stue-pige og mandariner fra vores massagedame! De var så søde imod os - men min dejlige mands kommentar var som vanlig mere realistisk: Vi giver vist for gode drikkepenge!
De havde fortjent hver en øre - og de var med til at gøre vores juleaften ekstra hyggelig.......
Posted by
kokken
at
7:41 AM
9
comments
Labels: Ferie
torsdag, januar 03, 2008
Vi er landet .............
Billedet er taget nytårsaften til nytårsfesten ...... det var så smukt!
Posted by
kokken
at
10:32 AM
8
comments
Labels: Ferie
mandag, december 31, 2007
Gode tanker sendes nordpaa
Vi sender jer masser af gode hilsner og tanker her hvor vi skifter til 2008.
Glaeder os nu til at komme hjem til alle jer vi holder af! Vi skal til mega-nytaarsfest i aften.
Godt nyt aar til jer alle her fra Thailand .......
Posted by
kokken
at
7:11 AM
8
comments
fredag, december 21, 2007
Fusser som en barnenumse, lakerede negle ...
og alle myoser er masseret vaek kort sagt vi er landet i Thailand og alt er perfekt!
Hilsner til alle jer der kigger med om en god jul!
Posted by
kokken
at
11:25 AM
10
comments
Labels: Ferie
onsdag, december 19, 2007
Lar-Korn
Ja, nu rabler det da vist for hende tænker I derude!
Nixen-bixen det betyder såmænd bare farvel på Thai.
Vi er nemlig dem der er smuttet lige om et øjeblik...........
Vi ønsker jer alle en fantastisk jul og et godt 2008.
Kram til jer alle herfra ......... der kunne måske komme et enkelt indlæg de næste mange dage .... vi får se.
Pas på jer selv og hinanden så længe!
Posted by
kokken
at
11:12 AM
4
comments
søndag, december 16, 2007
Der er pyntet op til jul udenfor .....
... og der har været lys og glæde både inde og ude. Børn og børnebørn har været her for at ønske os en god tur og en god jul - og nu er der stille i huset ovenpå en lidt hektisk week-end.Fruen har taget tjansen med at være julemor i hallen igen, igen. Der var ca. 200 mennesker og det var rigtig hyggeligt - men også godt at være færdig med. Og efter sådan en aften er det dejligt at være sammen med alle dem man holder af og slappe rigtig af.
Nu vender vi så blikket mod varmere himmelstrøg - og det bliver dejligt at komme ned og rigtig slappe af. Men lidt vemodigt har det været at ønske dem alle god jul og godt nytår da de tog afsted. Men der venter os gode dage i Thailand og vi trænger .......
Posted by
kokken
at
3:28 PM
9
comments
fredag, december 14, 2007
Samler krudt ...
... ja, det er faktisk det jeg gør lige nu. Ikke fordi jeg skal i krig - selvom det nogen gange føles som om! Men om et par timer går det løs med juletræs-fest, julemanden henter mig sikkert og så skal vi ellers ikke give den for lidt med alle vores nisse-børn rundt om det flotte store juletræ!
Men det jeg glæder mig allermest til er nok at der kommer et par helt specielle børn med til fest. Dejlige Asger har lovet at komme sammen med sin lillesøster Freya.
De tager deres far og mor med og det synes deres farmor er helt i orden. De kan nemlig hjælpe lidt til når der skal laves julehygge her i week-enden!
God week-end til jer alle......
Posted by
kokken
at
4:38 PM
3
comments
Labels: Fritiden
torsdag, december 13, 2007
Så er det nok for i dag .....
Jeg har været kreativ lige fra i morges og helt til nu hvor klokken nærmer sig 20.00-dut.
Dagen startede med en kollega kom forbi med rundstykker tidligt i morges fordi jeg havde lovet hende (!) at sy en vest i filt som en gave til hendes mor. Vesten blev rigtig, rigtig smuk og nu tror I natuligvis ikke på mig - men jeg nåede ikke at tage et billede - for vi skulle jo på job til middag.
Fordi der skulle laves masser af brocher til mødre, papmødre, mormødre, farmødre, bedstemødre og .... og .... og hvis vi selv skal sige det synes vi et de er så smukke!!!!
Selv børnene her i SFO'en ved hvad et stykke "Unika" er for en størrelse!
Der er nemlig ikke to der er ens - og der er lavet så mange smukke!
Nåh, ja og så sluttede dagen lige med næsten 2 timers børneteater - og i morgen? Nåh ja, da skal jeg være julemor i hallen! Nåh ja, og så kommer alle ungerne jo hjem i morgen og det er så dejligt!
Om jeg keder mig - næh ikke specielt!
Posted by
kokken
at
7:37 PM
6
comments
Labels: Kunst eller det der ligner
tirsdag, december 11, 2007
Shhhhh....... det er en hemmelighed!
Der bliver lavet julegaver til den store guldmedalje på min fantastastiske arbejdsplads.
Hvilken mor ville ikke juble over disse søde nålepuder som fruen her på adressen har kreeret i uld der er filtet!!
Skulle nogen være i tvivl er det en "snegl på vej'n - er tegn på regn" - tror du måske at jeg har skrålet den for børnene imens? Nåh ..... ok så - men de kan den snart ...
I dag står den på brocher af den fineste slags der filtes, der syes med guldtråde og der pyntes med perler!
Håber ikke du sladrer .... for det er altså en hemmelighed! Hold fast hvor jeg elsker mit arbejde :-)
Posted by
kokken
at
8:31 AM
8
comments
Labels: Arbejde
søndag, december 09, 2007
Der er tændt lys ...
..... nummer 2 i adventskransen.
Min svigerinde Cille har lavet en julebuk til mig, og når den først er landet på sin plads ... ja så nærmer julen sig med hastige skridt!
Vi er nået langt i denne week-end! Yes!
Vi har hygget med børnebørn og har lavet konfekt.
Og Andreas og Mathilde tog lige et lille week-end-ophold når de nu var kommet. Ih hvor har vi haft det dejligt. Mormor skulle sove sammen med dem i mormor og morfars seng, og helst i midten. Med det resultat at mormor er stiv som en pind af at ligge på meget, meget lidt plads uden at kunne røre sig overhovedet ;-)
Meen hvor var det hyggeligt. Og denne gang var det så morfar der blev forvist til et af værelserne.
Deres far kom for at hente dem her i formiddags, fordi hans familie havde et jule-arrangement som han gerne ville have dem med til. Dels var det så dejligt at se ham og hans søde kæreste, og dels var det rart at kunne slappe af i hovedet i mere end fem minutter. Og bagefter så kunne vi to gamle tage hul på det næste projekt!
Pas på derude - der er lavet julepost!!! Og det var så endnu et flue-ben der blev sat der! Og det var jo rigtig dejligt! Og nu står den så faktisk mest på hygge .....
... og hvis I spørger mig, så har ham der sidder der bag muren sådan set hygget sig hele
dagen ;-)
Nåh, han trængte måske også til at slappe lidt af!
Posted by
kokken
at
5:07 PM
4
comments
Labels: Familien
lørdag, december 08, 2007
Hvem drømmer idag .......
... om dejlige friske grønsager, masser af dufte og sol og sommer ...
... eller en god bog på denne strand inden længe .... hvis du kigger godt efter og synes jeg er væk er jeg nok lige gået op for at hente en is .....

Men nu skal vi jo lige have ordnet alt det andet inden det bliver den 19. december.
Idag kommer der fem børnebørn (nogle af dem er bonus+) for de skal lige hjem til mormor og morfar og lave lidt konfekt og mærke at det snart er jul.
Men nedtællingen er startet og selvom der bliver kigget i julekasserne, ja så sniger vi os til at kigge efter om nu strandtøjet er ok - men det siger vi ikke til nogen :-)
Posted by
kokken
at
9:48 AM
7
comments
Labels: Ferie
fredag, december 07, 2007
Rend mig i traditionerne ..... eller ?
Tænk at man kan ligge under for de tradtitioner som man rent faktisk selv har skabt.
Og i den grad få stress og igen,igen et lidt for højt blodtryk, der dog bliver taget hånd om, så ingen panik her.
Men man kunne jo vælge at:
- Skrive et traditionelt julekort i stedet for et brev
- Droppe julekassen til ungerne med pynt, knas og hjemmebag, og så ikke bage de der helt specielle fedtkager der er en tradition i sønderjylland og også snart i vestjylland.
- Sige nej tak til at være julemor i hallen og tonse rundt om juletræet med sådan ca. 150 børn der helt sikkert tror at jeg er julemandens kone.
- Ikke få lavet juledekorationer i år.
- Ikke få lavet surrib i år (åh min søn vil ærgre sig).
- Ikke arrangere juleklip med ungerne
Bliver det jul alligevel - det skulle da ikke undre nogen.........
God dag til jer derude - har ikke tid til at sidde her!!!
Posted by
kokken
at
9:19 AM
9
comments
Labels: Hjemlig hygge eller noget
onsdag, december 05, 2007
Hip Hurra Mathilde fejrer fødselsdag!!!!!!
Posted by
kokken
at
8:41 AM
8
comments
Labels: Familien
tirsdag, december 04, 2007
I denne søde juletid ....
Har lige haft mit barnebarn Mathilde i telefonen. Hun har fødselsdag i morgen, men vi skulle lige have en lille snak inden vi skal synge for hende i morgen tidlig i telefonen. Hun bliver 4 år - og det er rigtig stort!
Og tænk engang: De har en drillenisse i huset og den er så fræk.
Nøglen til gæstetoilet: Pist væk, skraldespandslåget udenfor står åben, selvom det bliver lukket hele tiden - ingen ved hvorfor.
Men værst af alt: Da hun skulle have sin morgenmad i morges var mælken GRØN!!!!
Ja, så kan det da ikke undre at man var nødt til at ringe til mormor!!
Mit forslag var om man da ikke kunne sætte et net op og få fanget sådan en bandit af en drillenisse. Men det mente hun nu altså helt bestemt var forbudt!!
Ja, hvad ved jeg om drillenisser ;-)
Posted by
kokken
at
7:10 PM
6
comments
Labels: De store tanker
søndag, december 02, 2007
Advent .... du skal være så velkommen
Ja, for vi er faktisk sådan rimelig klar til at tage imod december. Der er kommet lys i vinduet .....
... der er blevet bagt de obligatoriske ingefær-kager der - om nogen - hører julen til hvis man spørger mine børn ....
... og der er pakket fødselsdagshilsen til Mathilde der fylder 4 år lige om et lille øjeblik. Og der er pakket en pakke til hendes storebror - blot for at imødekomme evt. konflikter!
Spørger du mig om der er smagsprøver i pakkerne - ja så bliver der ikke svaret overhovedet!
Vi har stort set fødselsdag i familien hver anden dag i december (lidt løgn kommer der vel altid ud mellem sidebenene) - nåh OK - men vi har mange fødselsdage. Og til dem der måske havde glemt det:
Thailand venter på at vi skal komme den 19. december. Så der er naturligvis lidt travlhed!
I morgen regner jeg med at slippe af med alle 23 sting i mit knæ - og så håber jeg at kunne gå på job igen. Men lad os se. I dag har ikke været så sjov - men det hjælper når stingene kommer ud - bilder jeg mig ind!
Og hvis der er nogen der savner Henrys mening, ja så skulle jeg hilse og sige at han sidder på skolebænken for at lære PhotoShop og det kunne tyde på at han for det meste sidder efter ;-)
Nåh OK han har lavet lidt maler-arbejde idag - men så er det også sagt:-)
Posted by
kokken
at
6:20 PM
12
comments
Labels: Alt og intet, Familien





