onsdag, januar 09, 2008

Story-teller eller ?!!

Hvis du skulle være så heldig at være på ferie og du ser en kvinde der sidder og snakker næsten uafbrudt, og en mand der griner med jævne mellemrum, ja så har du måske mødt en story-teller eller måske ligefrem kokken der pipper!

Jeg har en fantastisk fantasi og kan f.eks digte en historie om hver eneste menneske jeg ser på min vej - når man så ovenikøbet har ferie og ser rigtig mange familier der er afsted ligesom vi - ja så har fantasien frit løb.

Ved morgenbordet på hotellet kan man f.eks møde en rigtig trivelig ny-rig russer der helt bestemt er taget på ferie med sin meget, meget nydelige elskerinde og hendes datter.
Det må simpelthen hænge sådan sammen - lige indtil at tasken bliver fyldt med morgenmads-produkter, jamen så må han jo da have konen med! Hun har måske bare forbud mod at komme ud af hotelværelset.
De har sikkert bare taget hende med til at passe elskerindens datter.

Ja og sådan kunne jeg blive ved - men jeg vil da godt lige gøre opmærksom på at det bestemt ikke er i nogen ond mening og de involverede vil aldrig nogensinde opdage hvad der foregår.

Så hvis du møder os på din næste ferie - så prøv lige at falde i med væggen - ellers ved du hvad der venter :-)

5 kommentarer:

Lene sagde ...

:-) jeg gad da godt høre, hvad du fik ud af at se os på ferie :-)

Sister Bonde sagde ...

Neejjj, nu ved jeg ikke om jeg tør tage til London, tænk om du fandt os? Det kunne nu være lidt hyggeligt. Fint banner.

kokken pipper sagde ...

Lene: Ja, det var ikke godt at vide.

Sister: Hvornår er det lige - var det ikke i april - det kan jo nærmest blive en hel roman ;o)
Men du har ret hyggeligt kunne det være.....

Anonym sagde ...

fr. Koch - det gør jeg også - og min mand griner også af det - nu på 28. år - og som du skriver, så ligger der intet ondt i det - bare en utrolig god og frodig fantasi, ikke ;-)

kokken pipper sagde ...

... gratis underholdning plejer jeg at kalde det ;o)