Mathilde havde inviteret børnehaven hjem for at fejre fødselsdag – og der blev sunget for hende, og som det ses venter hun vist bare på at de kan blive færdige. Man kan vel godt blive sådan lidt genert når man nu er hovedpersonen:-)
Og min fantastiske datter har en tryllestav! Det må hun simpelthen have. I det værste byggerod formår hun at lave julehygge, pindemadder og pølsehorn til børnene og sidst men ikke mindst den fineste prinsesse med rødt krøllet hår!!!!
Der var lagt dug ud på gulvet og så var der ellers skovtur-stemning og alle børn hyggede sig.
Efter et par timer var det retur igen til børnehaven. Og mormor fik lov til at hente storebror i skolen så han kunne holde fri fra fritteren. Sikke en dag …… og hen på eftermiddagen vendte jeg så snuden hjemad igen.
Jeg havde nemlig lovet at skrive et brev til julemanden om at børnene ikke var hjemme juleaften, men at de var hos mormor og morfar! Der skal jo være orden i tingene.
Tænk om julemanden var kommet juleaften til et tomt hus!
….. og sådan er der så meget man kan glædes over …….

