torsdag, december 11, 2008

En helt igennem fantastisk dag…..

Solen var endnu ikke kommet helt op over horisonten da vi ankom til Malling! Sønnen skulle fejres og havde fri. Fruen i huset og fødselarens far måtte afsted til dagens dont. Hvor er jeg da heldig at være efter lønner! Tænk at tilbringe en hel dag sammen med sin søn og hans to dejlige unger! Det er da en gave:-)IMG_4666 Hvor har vi hygget os. En god travetur og masser af dejlig snak blev det til, og inden vi så os om kom det arbejdende folk hjem igen. Og som altid var der masser af ping-pong mellem far og søn.

Vi andre kan jo bare læne os tilbage og nyde….og grine……og undres…..

IMG_4675  Og inden vi så os om var solen gået ned, og efter en dejlig middag var det tid til at suse ned ad motorvejen og efter 2 timer i tåge nåede vi til verdens navle ogIMG_4676

 

nu er det så hverdag igen!

God dag til dig der kigger!

tirsdag, december 09, 2008

Hold da op ....

Ham I ved nok har lige meddelt at vi skal køre hjemmefra i morgen tidlig senest kl. 6.30. Det er da dybt go'nat eller noget.................... For ikke kun skal vi til sønnens fødselsdag men der er een der skal til et bestyrelsesmøde på Djursland - gæt selv hvem - det er ikke mig altså!

Så der er nok kun tilbage at ønske jer en god onsdag - for jeg forstyrrer jer ikke!

Starten er gået ….

Og nu tænker de fleste sikkert: Julen. Næh nej i vores lille familie skal vi faktisk også huske fødselsdagsfester og fødselsdagsgaver!

Mathilde har vi husket den 5. december!

    IMG_1064

Og denne unge mand kan altid finde en grimasse der kan passe og han har så meget humor (kan være fordi han har to børn der er født i december). Nåh men han holder altså sin egen fødselsdag i morgen den 10. december – så vi tager da lige en tur til Malling.IMG_1086

Og lille Freya som sidder i favnen på far har fødselsdag den 22. december – og hun bliver da også fejret ingen tvivl om det.

Så er vi nået til den 28. december! Da er det min utroligt smukke, fantastiske voksne datters tur til at blive fejret – og vi gør det gerne!blåvand november 019

Den 29. december er det så Asgers tur til at være midtpunkt og det bliver han naturligvis!IMG_1061 

Og sidst men ikke mindst har vi fået et dejligt bonusbarnebarn, søde Jacob fejrer fødselsdag på samme dag som Asger!

 

IMG_0966

Så hos os er julen sådan set noget vi lige kan klare at “få puttet ind” indimellem alle de andre mærkedage.

Så hvis du skulle sidde et eller andet sted og synes at du har lidt for travlt – så glæd dig over at du måske “kun” skal være klar til jul! Og hvis I synes der er lidt stille her på bloggen – ja så ved I måske hvorfor!

God dag til jer der kigger med!

lørdag, december 06, 2008

Jul i Janusbygningen

En årlig begivenhed løber af stabelen her i vores lille samfund idag. Kunstbygningens julemesse også kaldet “Julijanus”. Og det skal naturligvis besøges idag. Der er mange flotte ting at kigge på og gad nok vide om vi nøjes med det. Rigtig mange julegaver er blevet købt her i årenes løb ….. så måske!janus-jul2008

Og lige præcis Janusbygningen og Kunsten i Tistrup, er noget vi her i vores lille by er meget, meget stolte af.

I kan læse meget mere her

fredag, december 05, 2008

Mathilde

har fødselsdag og det har hun jo og det er i dag..

Mathilde har fødselsdag og det har hun jo i dag..

Og hør nu her hvordan vi alle spille kan og hør nu her hvordan vi spille kan ………………..

IMG_0358

Hold da op min dejlige Mathilde bliver fem år i dag – tiden flyver afsted – og det gør jeg også!

Jeg må tættere på, hvis hun skal have en chance for at høre at vi synger fødselsdagssangen – så vi gør klar til endnu en tur til Kolding, så vi er klar med en sang, når familien kommer hjem fra dagens dont!

torsdag, december 04, 2008

Efter en laaaang tur hjem

…i både tåge og glatte veje –  ja så er det jo ganske enkelt fantastisk at komme hjem til en besked om at der står en buket blomster i garagen!

IMG_4660

Et par niecer havde vist lige fået lyst til at sende en forsinket fødselsdags-hilsen til deres “yndlings-faster” (de har kun den samme).

Og det skal de da have tusind tak for. De sendte ikke kun blomster men også en rigtig, rigtig god fornemmelse nede i maven!

Tusind tak for det og nu kan jeg så glædes over dem på en dag hvor energien er totalt fraværende ……….

onsdag, december 03, 2008

En efterlønner har vel nok mange gratis glæder

Og een af dem er at kunne sige et rungende JA, når datteren spørger om vi lige kan passe Andreas mens der er julehygge i Mathildes børnehave.

Selvfølgelig!!!!

Så det bliver dagens positive oplevelse (indtil videre - man ved ingenting)!

God dag til jer derude!

tirsdag, december 02, 2008

Verden er af lave ….

Jeg er så gammel så jeg kan huske hvordan det var under olie-krisen. Og lige nu minder det lidt for meget om dengang.

Familier vælter omkring os, fordi virksomhederne skærer ned. En familiefar forsvinder fra jordens overflade fordi han har bedraget for millioner af kroner – uden at nogen omkring ham har lugtet lunten.

 mafia

At forlade et barn på otte år er ikke for tøse-drenge og det ville jeg jo ellers kalde ham……

Igen skal man nu gå at bævre når man nærmer sig den første i måneden og det er ikke morsomt! Heldigvis er de fleste af mine børn og svigerbørn beskæftiget i et område hvor man ikke umiddelbart kan tro der skal være nedskæringer. Og for een gangs skyld er det en fordel at være fyldt de 60 år.

I aften kommer gode venner på besøg. Han blev fyret sidste måned og hun blev det i torsdags! Der er brug for en snak!

God dag til jer derude!

søndag, november 30, 2008

Tåget og diset – kort sagt julevejr!

Men uanset vejret tager vi afsted sydpå,  for at hente lidt vin og IMG_4638

måske lidt marcipan og andet godt til juledagene.

God søndag til jer der kigger…..

lørdag, november 29, 2008

Føler mig lidt “ophængt” ……

For dem jeg bor hos, synes jeg skulle ud i luften og gøres klar til 1. søndag i advent.

Sjovt nok er det altid den samme lørdag i året, at de synes jeg trænger til at komme ud af mine gemmer. Normalt ligger jeg sammen med en masse andre nisser nede i en hyggelig slagbænk, hvor vi har det helt fantastisk fredeligt. Men når det begynder at blive mørkt både morgen og tidlig eftermiddag, ja så ved vi godt hvad klokken har slået. Så er det op i lyset……IMG_4642

Og så bliver man placeret altid det samme sted ved siden af en alt for varm brændeovn, og som om det ikke er nok bliver der tændt lys lige over ens hovede.IMG_4645

Akkeja – 1. søndag i advent er ved at blive skudt igang…….

fredag, november 28, 2008

Underligt udtryk ….

Nu er det meget tæt på at være en måned siden jeg stoppede på arbejdsmarkedet.

Og ligegyldigt hvor jeg befinder mig bliver jeg mødt med et udtryk som jeg synes er lidt underligt:

Hvordan går det – KAN DU FÅ TIDEN TIL AT GÅ!?

IMG_4628

 

Kære venner – tiden skal jo helst ikke bare gå! Det er jo det samme som at sige at man venter på at det skal slutte. At man skal nå et sted hen hurtigst muligt!

Jeg ville gerne om det udtryk kunne blive lavet om til: Kan du få tiden til at slå til!

Tænk på:

Der er billeder der skal males, strikketøj der skal prøves af, en avis der skal læses, en bog der lokker, og et blogland der skal besøges jævnligt. Og så er der jo også en jul i farvandet og et hus der venter på at jeg skal komme igang.

Så hvis nogen skulle være i tvivl: Det kniber at få tiden til at slå til!

torsdag, november 27, 2008

Har leget

Birthe Rønnn hele dagen: Ingen kommentarer.

Måske jeg åbner munden i morgen - hvem ved!

God aften til jer derude......

onsdag, november 26, 2008

Starten er gået

Her i huset starter julen med en enkelt julestjerne. Det er et levn fra min mands hjem. Hans mor startede julen med en julestjerne og den tradition har vi taget til os her i huset.

IMG_4619

Men det skader jo ikke med en enkelt hyacint eller to. Jeg elsker hyacinter og duften kan gøre mig helt beruset!IMG_4620 Efter en dejlig biograf-tur i går er det tid til at koncentrere sig om de hjemlige sysler. Vejret er gråt og trist her mod vest, så det indbyder ikke til alt for mange udendørs aktiviteter.

tirsdag, november 25, 2008

Nårj hvor bliver det sjawt ……..

Hø,hø, da jeg var barn fik jeg lov til hver eneste søndag eftermiddag at gå i vores lille lokale biograf når der var Far til Fire på plakaten!

Og – nu skal jeg i biffen med mine to ældste børnebørn i Kolding:-)

FarTilFireHjemmebane.large

Spørg da lige om jeg glæder mig! Vi har bestilt billetter til kl. 16.00 – dut og både morfar og mormor er på pletten.

Og bagefter ? ja – da skal vi have et eller andet rigtig usundt! MacDonald var en mulighed men lad os nu se!

Glæder mig helt vildt – bare så I ved det!!!!!!

mandag, november 24, 2008

Der blev hentet gran

Og der venter et juletræ til familien, som skal fældes sammen med børnebørnene når det er jul………..  IMG_4612 Og ham her var rigtig glad for al den friske luft der var at hente ned i lungerne……..

IMG_4611

…. det er ikke det værste når man har festet aftenen før;-)

Idag er det mandag og for første gang i min “nye tilværelse” står der ikke noget i kalenderen, og det klager jeg ikke over !

Vejret tegner flot så en travetur ville sikkert ikke skade nogen! God dag til jer der kigger…………

søndag, november 23, 2008

Jeg henter guld i dag …….

IMG_4597

Jeg tager i skoven for at hente gran – og jeg har lov.

Vi har nemlig her på gaden et “Juletræs-laug”. En lille skov vi passer i fælleskab og hvor man altså må hente hvad man har brug for her i denne (næsten) søde juletid.

Og jeg slår to fluer med et smæk: Jeg får luftet ham-i-ved og jeg får hentet hjem til at lave min adventskrans i næste uge – og få fyldt mine krukker med gran.

Og vejret er med os – himlen er klar og frisk og det er jeg også!God søndag til jer derude……

Hr. “kokken” er godt hjemme igen ……

utro

…. og så vidt vides har han opført sig pænt, så jeg regner ikke med at høre noget om den julefrokost senere :-)

lørdag, november 22, 2008

En smuk dag venter forude……

Solen skinner fra en frostklar blå himmel, og der er slet ikke nogen grund til ikke at være tilfreds. Dagen venter bare på at vi skal tage imod og det vil jeg så gøre!

Jeg vil tænde lys i aften og så vil jeg lade hyggen slå sig løs.

For første gang i mindst hundrede år, skal ham-i-ved-godt til julefrokost uden fruen. Jeg skal rå-hygge herhjemme med ild i brændeovnen og en god film!

IMG_4605

Og når han er færdig med at “svinge kontordamerne” så ringer han efter mig og jeg henter ham gerne hjem igen:-)

Det kan kun blive en god dag – håber din bliver det samme!

fredag, november 21, 2008

Det var koldt og det var smukt ……

 

Tivoli ved juletid er et besøg værd. Ingen tvivl om det. At jeg så glemte mit kamera derhjemme er en helt anden sag :-(

Men der er da billeder at finde der ligner hvad jeg selv har set!erez.jpg julebod

 

Det var rigtig smukt men meget koldt – så det blev kun lige til en rundtur, men vi har sagt næh og hold da op rigtig mange gange.erezOg bedst som man står og “bladrer” i noget uldtøj der så rigtig lækkert ud, ja så er der een der siger: Hej Søs! Ja man kan da heller aldrig gemme sig uanset hvor man tager hen. Denne gang var det personalet fra vores lokale plejehjem der var på juletur. De havde taget toget og havde vist en rigtig fin dag i hovedstaden.

På hjemturen havde vi et lille “pit-stop” hos svigerinden der netop hjemkommet fra London havde nok at berette om.

En god dag var det – og i dag gælder det så et par aftaler inden det er week-end. Jo tak tiden går!

God dag til jer der kigger med!

torsdag, november 20, 2008

Jeg blæser lige en tur til København

Ham I ved godt har et møde i hovedstaden idag. Og tænk som efterlønner kan jeg sige ja tak til at tage med. Helt uden at skulle spørge nogen om fri først!

Jeg tror vi sparer på bensinen og sætter bilen i fri-gear - og med den blæst er vi på Radhuspladsen inden middag. Og Tivoli har åbent så jeg er på vej!

God dag til jer derude!

tirsdag, november 18, 2008

Det haver så nyligen regnet ……

 

…. det har stormet og pisket i vor lund! Den gamle sang tænker jeg ofte på når det er regn og rusk som det har været idag. Sangen er nærmest en slags nationalsang i sønderjylland. Skrevet under anden verdenskrig og med så mange ord mellem linierne som tyskerne ikke forstod.

18-11-08 012

Og tænk en fred der er i vores dejlige land.  Alligevel er der så mange utilfredse mennesker, der har så fantastisk svært ved at sige noget positivt.

Disse smukke billeder har jeg knipset i gå-afstand fra hvor jeg bor………. 18-11-08 011

Hvor har vi meget at være taknemmelige for ………

Lad det bare regne og ruske – det er jo kun vejret  - det går sikkert over igen!

søndag, november 16, 2008

Ude godt ….

men hjemme bedst!

Ja så var det tiden til at vende snuden hjemad og  det er jo ikke det værste der findes. Vi har haft det godt og har nydt at være lidt hjemmefrahenrys kamera 463

Forude venter hverdagen og den bliver jo noget anderledes end hidtil. Men gode oplevelser kan gemmes nede i maven og tages frem når man har brug for noget at glædes over!

Og knap nok er vi landet før det banker på døren og et par søde kvinder står med den smukkeste buket!

 

blåvand 015

Hvem klager? Jeg nyder dagen selvom der er regn og rusk – for der er solskin i min mave!

God søndag til jer derude!

torsdag, november 13, 2008

Det har været intet mindre end

FANTASTISK

Hvor er der bare mange der har været med til at gøre min fødselsdag helt fantastisk!

Jeg har fået smukke og dejlige gaver.

blåvand 60 år 011

Jeg skal i Operaen for at se/høre den glade enke.

Jeg skal på glaskunst kursus med mine to “børn”, hvor de har lovet grin og ballade.

Jeg skal på cykeltur i Horsens Fjord med børn og børnebørn, og så skal jeg en tur til Åbenrå med hele familien når anemonerne dækker bunden i bøgeskoven.

Og jeg elsker sønderjylland allermest lige præcis på den årstid – og det ved de!

Så skal jeg til kosmetolog med min slyngveninde og bagefter ud at spise et meget finurligt sted som hun har lyst til at vise os.

Den flotteste julekurv fra ham George Jensen, der kun kan lave smukke ting.

Et smukt silketørklæde til at tage om halsen når jeg skal på valsen har jeg også fået. En fantastisk ring der bare er lidt for lille men som kan fåes større faldt også ned i min turban.

Og så har jeg fået de mest fantastiske opringninger. Nogle for sjov andre for alvor.Startende kl 6.38 fra en kollega der har en”syg form for humor:-)”, med en påstand om at morgenvagten i fritteren ikke var mødt op, sluttende med en anden kollega der har taget kontakt til kirkeministeriet for at ændre min dåbsattest osv. osv.

Og sidst men absolut ikke mindst

blåvand 60 år 012

En helt igennem smuk hilsen der vil vare evigt fra Sister Bonde. Sister du er intet mindre end fantastisk!!! Tusind tusind tak.

Og tusind tak til alle jeres dejlige kommentarer her på bloggen.

Jeg har haft en fantastisk fødselsdag og jeg bliver lige her i sommerlandet endnu et par dage – for nu trænger jeg da virkelig til at slappe af!

tirsdag, november 11, 2008

Sidste udkald……………

Min sidste dag i halvtredserne startede med en tur i pølen og bagefter et bad med bobler. Ingen rådyr i miles omkreds selvom jeg holdt øje!

Det har nok regnet for meget for dem ;-)

blåvand november 036

Senere var der et splitsekund hvor solen var fremme …. Men i morgen skinner solen for da er det

blåvand november 042   

min fødselsdag og da hører I nok ikke så meget fra mig. Ham-I-ved-nok er kørt forbi derhjemme for at hente post og så holder han fri sammen med os allesammen i morgen!

Nyd det gode vejr i morgen!

mandag, november 10, 2008

Her er så smukt…………….

Danmarks vestligste punkt tager sig fantastisk ud i al slags vejr! Og farverne er helt utrolige…..

 

blåvand november 030

 

blåvand november 033

Skulle der være brug for at tømme hovedet er der alle muligheder her. Man kan blive godt blæst igennem. Og solen har været her, regnen har været her og stormen er lige stoppet for en kort bemærkning.

 

Og dagen startede med to rådyr lige udenfor mine vinduer, men der var naturligvis ikke mere batteri i mit kamera. Håber de kommer igen i morgen tidlig – for så er jeg klar!

Vi tog vestpå………

Både store og små har nydt week-enden, hvor jeg er blevet fejret af mine børn,svigerbørn og alle mine børnebørn.

Masser af frisk luft og svømmeture i huset pøl kan godt få has på selv de sejeste unger ……

blåvand november 007

… og Peter Pedal er vist ikke spændene nok til at hold friske fyre vågne.

 blåvand november 008

Men mine to “børn” havde også travlt med at holde aktiviteterne igang, så det var ikke så mærkeligt at krudtet var brugt til sidst.

blåvand november 013

Men det var en fin dag. Og så har jeg fået slappet af idag. Ham-i-ved er på job det meste af ugen. Han holder kun fri onsdag hvor vi skal fejre dagen for den ældre del af familien og nogle få venner. Og imens tager jeg en slapper og nyder vesterhavet og den friske luft!

fredag, november 07, 2008

Hold da op ....

Der er lidt travlt her i huset! Jeg nævner blot i flæng:

Hårklip,bagning af en bradepandekage,kokkekunst i form af gryderet og ikke mindst pakning af pålæg,brød,kaffe,håndklæder,viskestykker,småkager frugt og grønt samt alt det løse der er købt ind til fruens fødselsdag.

Om et par timer er begge biler pakket til bristepunktet med alt hvad man kan komme ud for at mangle, når man nu tager hjemmefra i en hel uge.

Rygtet vil vide at der er trådløst internet på feriestedet - så måske kommer I til at følge lidt med alligevel.

Glemte jeg at nævne strikketøj - nåh, men jeg tror det bliver taget med - jeg har nemlig lavet en fejl og skal til at strikke baglæns - meget avanceret.

Pas på jer selv - og hinanden!

torsdag, november 06, 2008

Nærig eller bare dum

Ja, nærig er bestemt ikke en titel der plejer at blive hægtet på mig.

Nok snarere dum.  Så det er ikke for at garnet skal række længere at jeg nu er startet for fjerde gang på min FLS.

Og så er jeg ikke engang nået til det sværeste endnu.

IMG_4510

Heldigvis er jeg ikke kun dum, men også udstyret med en vis portion stædighed. Så det var tidligt op idag en god kop kaffe og et sofahjørne med stearinlys i nærheden…..

STA_4517

Og nu tror jeg at bærestykket bliver som det var meningen. Puh-ha der venter et mønster der ser svært ud! Men der er jo i hundredvis at bloggere der har lavet lige præcis denne trøje så når det brænder på kommer de til at høre fra mig. Jeg lover det …….

onsdag, november 05, 2008

Starten er gået

Og måske ender dette med at blive min første FLS – ellers kig godt på den for måske bliver den pillet op lige om et øjeblik……..IMG_4503

Ser ud til at være lidt for løs, selvom strikkefastheden skulle passe. Akkeja livet er fyldt med udfordringer…..

Obama

Blev USA's næste præsident! Om det er godt eller skidt aner jeg ikke en pind om, men alternativet var ikke sjovt at tænke på.

Jeg synes bare at det er godt at vi nu snart kan begynde at høre om noget andet, for det har da godt nok fyldt ret meget (og det skal det vist nok) i vel tæt på 2 år.

Sjovt nok kan jeg ikke lade være med at tænke på børnenes "Byggemand Bob" - Hans slogan er jo også:Kan vi klare det - JA VI KAN!

Nå men det var bare lige en tanke.............håber det bliver godt.

Og Martin Luther King sidder nok på en lyserød sky og siger I had a dream - den første farvede præsident - det er da stort..... Tillykke USA

tirsdag, november 04, 2008

Jo, jo ……..

Jeg er da stået op forlængst.

 

Der er bagt småkager til en nært forestående fødselsdag ……….IMG_4456

 

… og en lille vest er blevet spændt ud til en forestående jul………

IMG_4458 

… og så har jeg mere end nærstuderet opskriften på en FLS – og det er vist ikke alt jeg forstår, men der er nok ikke andet at gøre end at gå på med krum hals!

Og sådan går tiden så godt. …….

mandag, november 03, 2008

Lektier igen igen

IMG_4452

Ja nu er det jo sådan set mest for sisters skyld at der her lige skulle prøves af…….

Hov var der så meget…..

Tænkte at nu skulle huset lige have en omgang og lidt oprydning skader aldrig her i huset. Rod hører ligesom til her hos os. Nåh men så kunne man da lige starte med en oprydning i "garn-hjørnet"


Copy (1) of IMG_4448

IMG_4446

Copy (1) of IMG_4443

.. med det resultat at det er blevet total rodet!!!!!! Hvad sker der for dig Søs Koch?!

Det starter da ikke alt for godt kan man vist godt sige!

Efterlønner....

... jeps det er mig. Og bare til orientering så er det jo ikke ensbetydende med at man sover dagen væk. Næh, jeg er skam oppe og klokken er kun lidt over syv!

Hold da op!

søndag, november 02, 2008

Lektier…………

IMG_0347

Jeg har fået lektier for ………

Ja, så hoppede jeg jo på Sisters kursus - og så må jeg nok hellere lige komme i gang. Please ingen klager, jeg øver mig jo bare i at få billederne til at blive lidt større .....


IMG_4436

IMG_4434