torsdag, december 11, 2008

En mærkesag!!!!!!

Flere og flere børn har det rigtig, rigtig svært her i julen kan man høre i dagspressen. Og et beløb som vi andre måske synes kan være lille, kan virke rigtig stort for de familier der har det trangt

 

her i december…..

Så for dem der ikke kender julesagen kommer der et link  http://www.julesagen.dk/sider/forside/

…. og et uddrag fra siden:

“Alle som har været involveret i projektet har arbejdet 100% gratis for sagen. Derfor kan vi sige at dit bidrag går 100% ubeskåret til at forsøde julen for de børn, du og vi hjælper.

For at vise at vi virkelig mener at støtten skal gå ubeskåret til børnene, har vi også valgt at vi vil dække de 2% som bliver fratrukket indbetalingerne når man betaler med kreditkort, op til et totalt indsamlingsbeløb på 2.000.000 kr.”

    bk_vignet 

Blot til orientering!

For søren da hvor er det klogt sagt…….

Vil du være vild og varm,

med hængerøv og kæmpebarm,

og fuld af narrestreger,

så skal du kigge i et spejl,

og elske alle dine fejl,

og være som du plejer!

Af og til kan man falde over ting og sager hvor man tænker: Hov, hvor kender de mig fra!!!

 

En helt igennem fantastisk dag…..

Solen var endnu ikke kommet helt op over horisonten da vi ankom til Malling! Sønnen skulle fejres og havde fri. Fruen i huset og fødselarens far måtte afsted til dagens dont. Hvor er jeg da heldig at være efter lønner! Tænk at tilbringe en hel dag sammen med sin søn og hans to dejlige unger! Det er da en gave:-)IMG_4666 Hvor har vi hygget os. En god travetur og masser af dejlig snak blev det til, og inden vi så os om kom det arbejdende folk hjem igen. Og som altid var der masser af ping-pong mellem far og søn.

Vi andre kan jo bare læne os tilbage og nyde….og grine……og undres…..

IMG_4675  Og inden vi så os om var solen gået ned, og efter en dejlig middag var det tid til at suse ned ad motorvejen og efter 2 timer i tåge nåede vi til verdens navle ogIMG_4676

 

nu er det så hverdag igen!

God dag til dig der kigger!

tirsdag, december 09, 2008

Hold da op ....

Ham I ved nok har lige meddelt at vi skal køre hjemmefra i morgen tidlig senest kl. 6.30. Det er da dybt go'nat eller noget.................... For ikke kun skal vi til sønnens fødselsdag men der er een der skal til et bestyrelsesmøde på Djursland - gæt selv hvem - det er ikke mig altså!

Så der er nok kun tilbage at ønske jer en god onsdag - for jeg forstyrrer jer ikke!

Starten er gået ….

Og nu tænker de fleste sikkert: Julen. Næh nej i vores lille familie skal vi faktisk også huske fødselsdagsfester og fødselsdagsgaver!

Mathilde har vi husket den 5. december!

    IMG_1064

Og denne unge mand kan altid finde en grimasse der kan passe og han har så meget humor (kan være fordi han har to børn der er født i december). Nåh men han holder altså sin egen fødselsdag i morgen den 10. december – så vi tager da lige en tur til Malling.IMG_1086

Og lille Freya som sidder i favnen på far har fødselsdag den 22. december – og hun bliver da også fejret ingen tvivl om det.

Så er vi nået til den 28. december! Da er det min utroligt smukke, fantastiske voksne datters tur til at blive fejret – og vi gør det gerne!blåvand november 019

Den 29. december er det så Asgers tur til at være midtpunkt og det bliver han naturligvis!IMG_1061 

Og sidst men ikke mindst har vi fået et dejligt bonusbarnebarn, søde Jacob fejrer fødselsdag på samme dag som Asger!

 

IMG_0966

Så hos os er julen sådan set noget vi lige kan klare at “få puttet ind” indimellem alle de andre mærkedage.

Så hvis du skulle sidde et eller andet sted og synes at du har lidt for travlt – så glæd dig over at du måske “kun” skal være klar til jul! Og hvis I synes der er lidt stille her på bloggen – ja så ved I måske hvorfor!

God dag til jer der kigger med!

lørdag, december 06, 2008

Jul i Janusbygningen

En årlig begivenhed løber af stabelen her i vores lille samfund idag. Kunstbygningens julemesse også kaldet “Julijanus”. Og det skal naturligvis besøges idag. Der er mange flotte ting at kigge på og gad nok vide om vi nøjes med det. Rigtig mange julegaver er blevet købt her i årenes løb ….. så måske!janus-jul2008

Og lige præcis Janusbygningen og Kunsten i Tistrup, er noget vi her i vores lille by er meget, meget stolte af.

I kan læse meget mere her

fredag, december 05, 2008

Mathilde

har fødselsdag og det har hun jo og det er i dag..

Mathilde har fødselsdag og det har hun jo i dag..

Og hør nu her hvordan vi alle spille kan og hør nu her hvordan vi spille kan ………………..

IMG_0358

Hold da op min dejlige Mathilde bliver fem år i dag – tiden flyver afsted – og det gør jeg også!

Jeg må tættere på, hvis hun skal have en chance for at høre at vi synger fødselsdagssangen – så vi gør klar til endnu en tur til Kolding, så vi er klar med en sang, når familien kommer hjem fra dagens dont!

torsdag, december 04, 2008

Efter en laaaang tur hjem

…i både tåge og glatte veje –  ja så er det jo ganske enkelt fantastisk at komme hjem til en besked om at der står en buket blomster i garagen!

IMG_4660

Et par niecer havde vist lige fået lyst til at sende en forsinket fødselsdags-hilsen til deres “yndlings-faster” (de har kun den samme).

Og det skal de da have tusind tak for. De sendte ikke kun blomster men også en rigtig, rigtig god fornemmelse nede i maven!

Tusind tak for det og nu kan jeg så glædes over dem på en dag hvor energien er totalt fraværende ……….

onsdag, december 03, 2008

En efterlønner har vel nok mange gratis glæder

Og een af dem er at kunne sige et rungende JA, når datteren spørger om vi lige kan passe Andreas mens der er julehygge i Mathildes børnehave.

Selvfølgelig!!!!

Så det bliver dagens positive oplevelse (indtil videre - man ved ingenting)!

God dag til jer derude!

tirsdag, december 02, 2008

Verden er af lave ….

Jeg er så gammel så jeg kan huske hvordan det var under olie-krisen. Og lige nu minder det lidt for meget om dengang.

Familier vælter omkring os, fordi virksomhederne skærer ned. En familiefar forsvinder fra jordens overflade fordi han har bedraget for millioner af kroner – uden at nogen omkring ham har lugtet lunten.

 mafia

At forlade et barn på otte år er ikke for tøse-drenge og det ville jeg jo ellers kalde ham……

Igen skal man nu gå at bævre når man nærmer sig den første i måneden og det er ikke morsomt! Heldigvis er de fleste af mine børn og svigerbørn beskæftiget i et område hvor man ikke umiddelbart kan tro der skal være nedskæringer. Og for een gangs skyld er det en fordel at være fyldt de 60 år.

I aften kommer gode venner på besøg. Han blev fyret sidste måned og hun blev det i torsdags! Der er brug for en snak!

God dag til jer derude!

søndag, november 30, 2008

Tåget og diset – kort sagt julevejr!

Men uanset vejret tager vi afsted sydpå,  for at hente lidt vin og IMG_4638

måske lidt marcipan og andet godt til juledagene.

God søndag til jer der kigger…..

lørdag, november 29, 2008

Føler mig lidt “ophængt” ……

For dem jeg bor hos, synes jeg skulle ud i luften og gøres klar til 1. søndag i advent.

Sjovt nok er det altid den samme lørdag i året, at de synes jeg trænger til at komme ud af mine gemmer. Normalt ligger jeg sammen med en masse andre nisser nede i en hyggelig slagbænk, hvor vi har det helt fantastisk fredeligt. Men når det begynder at blive mørkt både morgen og tidlig eftermiddag, ja så ved vi godt hvad klokken har slået. Så er det op i lyset……IMG_4642

Og så bliver man placeret altid det samme sted ved siden af en alt for varm brændeovn, og som om det ikke er nok bliver der tændt lys lige over ens hovede.IMG_4645

Akkeja – 1. søndag i advent er ved at blive skudt igang…….

fredag, november 28, 2008

Underligt udtryk ….

Nu er det meget tæt på at være en måned siden jeg stoppede på arbejdsmarkedet.

Og ligegyldigt hvor jeg befinder mig bliver jeg mødt med et udtryk som jeg synes er lidt underligt:

Hvordan går det – KAN DU FÅ TIDEN TIL AT GÅ!?

IMG_4628

 

Kære venner – tiden skal jo helst ikke bare gå! Det er jo det samme som at sige at man venter på at det skal slutte. At man skal nå et sted hen hurtigst muligt!

Jeg ville gerne om det udtryk kunne blive lavet om til: Kan du få tiden til at slå til!

Tænk på:

Der er billeder der skal males, strikketøj der skal prøves af, en avis der skal læses, en bog der lokker, og et blogland der skal besøges jævnligt. Og så er der jo også en jul i farvandet og et hus der venter på at jeg skal komme igang.

Så hvis nogen skulle være i tvivl: Det kniber at få tiden til at slå til!

torsdag, november 27, 2008

Har leget

Birthe Rønnn hele dagen: Ingen kommentarer.

Måske jeg åbner munden i morgen - hvem ved!

God aften til jer derude......

onsdag, november 26, 2008

Starten er gået

Her i huset starter julen med en enkelt julestjerne. Det er et levn fra min mands hjem. Hans mor startede julen med en julestjerne og den tradition har vi taget til os her i huset.

IMG_4619

Men det skader jo ikke med en enkelt hyacint eller to. Jeg elsker hyacinter og duften kan gøre mig helt beruset!IMG_4620 Efter en dejlig biograf-tur i går er det tid til at koncentrere sig om de hjemlige sysler. Vejret er gråt og trist her mod vest, så det indbyder ikke til alt for mange udendørs aktiviteter.

tirsdag, november 25, 2008

Nårj hvor bliver det sjawt ……..

Hø,hø, da jeg var barn fik jeg lov til hver eneste søndag eftermiddag at gå i vores lille lokale biograf når der var Far til Fire på plakaten!

Og – nu skal jeg i biffen med mine to ældste børnebørn i Kolding:-)

FarTilFireHjemmebane.large

Spørg da lige om jeg glæder mig! Vi har bestilt billetter til kl. 16.00 – dut og både morfar og mormor er på pletten.

Og bagefter ? ja – da skal vi have et eller andet rigtig usundt! MacDonald var en mulighed men lad os nu se!

Glæder mig helt vildt – bare så I ved det!!!!!!

mandag, november 24, 2008

Der blev hentet gran

Og der venter et juletræ til familien, som skal fældes sammen med børnebørnene når det er jul………..  IMG_4612 Og ham her var rigtig glad for al den friske luft der var at hente ned i lungerne……..

IMG_4611

…. det er ikke det værste når man har festet aftenen før;-)

Idag er det mandag og for første gang i min “nye tilværelse” står der ikke noget i kalenderen, og det klager jeg ikke over !

Vejret tegner flot så en travetur ville sikkert ikke skade nogen! God dag til jer der kigger…………

søndag, november 23, 2008

Jeg henter guld i dag …….

IMG_4597

Jeg tager i skoven for at hente gran – og jeg har lov.

Vi har nemlig her på gaden et “Juletræs-laug”. En lille skov vi passer i fælleskab og hvor man altså må hente hvad man har brug for her i denne (næsten) søde juletid.

Og jeg slår to fluer med et smæk: Jeg får luftet ham-i-ved og jeg får hentet hjem til at lave min adventskrans i næste uge – og få fyldt mine krukker med gran.

Og vejret er med os – himlen er klar og frisk og det er jeg også!God søndag til jer derude……

Hr. “kokken” er godt hjemme igen ……

utro

…. og så vidt vides har han opført sig pænt, så jeg regner ikke med at høre noget om den julefrokost senere :-)

lørdag, november 22, 2008

En smuk dag venter forude……

Solen skinner fra en frostklar blå himmel, og der er slet ikke nogen grund til ikke at være tilfreds. Dagen venter bare på at vi skal tage imod og det vil jeg så gøre!

Jeg vil tænde lys i aften og så vil jeg lade hyggen slå sig løs.

For første gang i mindst hundrede år, skal ham-i-ved-godt til julefrokost uden fruen. Jeg skal rå-hygge herhjemme med ild i brændeovnen og en god film!

IMG_4605

Og når han er færdig med at “svinge kontordamerne” så ringer han efter mig og jeg henter ham gerne hjem igen:-)

Det kan kun blive en god dag – håber din bliver det samme!