tirsdag, juni 17, 2008

Heldigt at øen ikke væltede .....

Det kunne let være sket , for vi var rigtig mange der var taget afsted sammen.

Dejlige venner fulgtes med os. Deres to børn voksede op sammen med vores børn, da de også boede i Jylland. Og vi har fulgtes ad i mange år.
Så var det tid til at tage på ferie sammen hele banden. Ikke mindre end 21 personer var vi afsted.
Vi fyldte godt i landskabet når vi tog afsted sammen. 10 børn hvor den ældste er 7, ja det er noget der kræver sin mand/kvinde. Meen der skal da mere til at hyle os ud af det, så det gik bare derudaf.Dette er ikke en ny pingvin-art der kun findes på Mallorca - det er såmænd bare vores familie der var ude at investere i regntøj til alle ungerne. Første morgen vi vågnede styrtede det ned, og vi måtte ud at købe regntøj - sælgeren dernede smiler endnu!

Men inden dagen var omme blev det strandvejr ...... og der blev bygget sandslotte og leget af både store og små!
En sejltur med alle unger kræver lige lidt overblik og vi fyldte godt i den ene side af båden, skulle jeg hilse at sige.

De søde piger havde vi taget med hjemmefra!

Den gamle sporvogn kører stadig fra Puerto Soller til Soller By ....


.... og det var simpelthen nødvendigt for os at prøve!

Og med denne feminine udgave af Emil fra Lønneberg, ja så var det da noget af en udfordring når man betænker at siderne i sporvognen var åbne. Men vi havde efterhånden vænnet os til allesammen at have et vågent øje på lille Freya!

Så efter en uge med masser af larm og godt samvær, var det fire bedsteforældre der liiige havde brug for en uge i hinandens selskab, hvor der var tid til at se øen og hinanden.....

Det kommer I sikkert til at høre meget mere til!

mandag, juni 16, 2008

Så blev det hverdag igen

Vi er kommet hjem og vi har haft det ganske fantastisk - nu skal vi så lige vænne os til at udsigten ikke er denne her længere.

Vi har oplevet så meget sammen og alle mine fordomme omkring Mallorca er blevet gjort til skamme. Glem alt om grise-fester og fest og ballade. Det er en så helt igennem smuk og dejlig ø, så jeg skal helt bestemt tilbage på et tidspunkt, for der er sikkert rigtig meget jeg ikke har set endnu.

Jeg har så meget godt med i rygsækken som jeg helt sikkert også gerne vil dele med jer andre. Men lige nu skal det have lov til at bundfælde sig og blive sorteret lidt i hovedet.

Men vi er hjemme og har nydt hinandens selskab både store og små .... så det har været alle forberedelserne værd! En fantastisk tur har vi haft .....

fredag, maj 30, 2008

Butikken lukker for en tid ......

Pas nu på hinanden derude i blog-land!

Nu skal der nemlig slappes af - I kan nyde sommeren i danmark - og vi kan nyde den milde regn på Mallorca.

Sådan er meldingen i hvertfald i den første uge. Men vi holder fri og er sammen hele banden og det er det der tæller!

Pas på jer selv og hinanden...........

onsdag, maj 28, 2008

Nedtællingen er startet.....

Ja, forude venter dette:
Natten til lørdag er det afsted, både store og små. Det er svært at sige hvem der glæder sig mest, men børnene snakker i hvert fald meget om at skulle ud at flyve, så vi håber der venter dem en stor oplevelse.

Og de gamle, ja de er i gang med at samle energi til turen.

Det bliver en lidt anden måde at holde ferie på end vi er vant til. Vi plejer jo at læse rigtig mange bøger og gå lange, lange ture og tage ud fra tidlig morgen for at opleve....
Denne gang skal det være på børnenes præmisser og det bliver dejligt at se deres glæde over at opleve....

Men inden da nåede jeg da lige at blive helt færdig med den "grå Liselotte" ..... og denne gang helt efter den originale opskrift......

Håber ikke at få brug for den på turen - men den kommer med - just in case!

God onsdag til jer der kigger med.

søndag, maj 25, 2008

Så blev de gift.....

... både her og der!
Og sikke et vejr og romantikken vil ingen ende tage. Jeg skød lige dette billede af både brudepar og brudesvend og -pige.
Det meste af det fine tøj var intakt, men når man bliver sluppet løs et sted hvor der kan fanges både haletudser og det der er endnu bedre, ja så kan det godt blive nødvendigt med skiftetøj.

Så vi nåede aldrig at se dem i det stiveste puds, men i deres øjne var der fest og det er jo hovedsagen......


Vel hjemme kunne man lige så godt fortsætte jagten på frøerne -

.... der kunne jo være en prins imellem, selvom der ikke er så mange ledige tilbage!


Men en tur på plænen med morfar er heller ikke det værste......


Og sådan sluttede en begivenhedsrig dag for både brudesvend og brudepige ....

fredag, maj 23, 2008

Bryllups-weekend nærmer sig .....

Ja, så er det ved at være tiden for det store bryllup, og det er jo altid festligt når to mennesker elsker hinanden så højt, at de har lyst til at sige ja, mens en masse mennesker kigger på!

Og nu tror I nok at det er løgn:
Jeg skal simpelthen hente børnene når deres opgave i kirken og receptionen om eftermiddagen er slut! Og spørg da lige om jeg synes det er en dejlig gave at få?

Til den undrende skare af læsere skylder jeg måske lige at gøre opmærksom på at brylluppet finder sted i Silkeborg og at børnene er mine børnebørn!

Deres biologiske far holder stor bryllups-fest og det er så spændende og dejligt for os alle.....

Så et stort tillykke til Michael og Karin - og for den sags skyld også til Joakim og Marie ......

onsdag, maj 21, 2008

Det tager vel nok alt for meget af min tid.....

Det arbejde! Der er dage hvor jeg tænker hvorfor skal jeg i det hele taget afsted? Når jeg er så gammel og brugt, og jeg meget hellere vil gå og nusse med mine jordbær-planter eller.....

... gå og drømme om de blommer der ser ud til at ville komme i år! Sidste år var der to blommer på mit blommetræ, men i år lover det meget bedre!

Jeg kunne også bare gå og frydes over mine Hostaer og alt det der grønnes....

Men mest af alt kunne jeg jo lige præcis komme videre med den grå "Liselotte-trøje" der er på pindene lige nu. Den vin-røde er blevet færdig, med en lille variant i halsudskæringen synes jeg den er rigtig fin!
Ja, mest af alt kunne jeg have lyst til at sidde i et hjørne i haven idag med strikkepinde der gløder!
Men den går jo ikke: Jeg møder klokken 11.00 og lukker klokken 17.00, og derefter er der personalemøde helt til klokken 20.00, så det er bare med at glemme alt om det man hellere ville lave idag.
(Og jeg har slet ikke nævnt noget om en lille strejkeramt Andreas der skal hygge sig med sin morfar efter skole-tid! Misundelig? Overhovedet ikke!)

søndag, maj 18, 2008

Dette er ikke nogen nyhed:

Alle børn er kunstnerisk begavede!

Det er først når de voksne begynder at rette lidt på dem og rokker lidt ved deres selvtillid, at barnet tvivler på at det er godt nok. Og så er det slut med kreativiteten.

Sådan er det heldigvis ikke på "min skole". Vi har i hele tre dage valgt at udsmykke skolen i samarbejde med en proffesionel kunstner. Og resultatet er blevet helt fantastisk.

Dette er blot et lille udsnit af alle de kunstneriske udfoldelser der har fundet sted.
Udover dette vægbillede er der lavet en frise i keramik,malet et danmarkskort i skolegården. Ludo og andre brætspil fylder resten af skolegården. Et vikingeskib og vikinger fylder en hel endevæg......
.... og så er der lavet de smukkeste mosaikker man kan forestille sig......
Børn er meget, meget kreative - når bare de får lov! Vi gav dem lov og se et flot resultat !!!

lørdag, maj 17, 2008

Søndag kom frisk - jeg er klar.....

Her på adressen er der blevet skuret og skrubbet - vi er klar til at holde week-end!

Blomster er plukket ind i massevis ....... og der er ikke blevet skelet til, om det nu også er OK at tage så mange blomster indenfor!

Da børnene var små, og de gerne ville plukke alle de blomster de fik øje på, fik de altid besked på at fuglene også skulle have noget smukt at kigge på, så vi måtte hellere lade dem blive udenfor.

Mine forældre havde ovenikøbet en talemåde: "Hernede i det bagerste af haven skal der ikke luges og renses, for det skal fuglene have lov til at synge over!"
Tror nærmere det var fordi det var helt uoverkommeligt for dem at holde den kæmpe-have der var til huset.

Men jeg plukker frisk ind hvad der er at hente.......

.... og jeg har lagt mærke til at fuglene synger ikke mindre højt af den grund!

God week-end til jer der kigger!

onsdag, maj 14, 2008

Der var engang ....

Som så ofte før gik tankerne på langfart da jeg var med min dejlige svigerdatter på tur i Århus for nylig. Der var en samling af disse søde små biler, som man sikkert har stoppet til med masser af børn og pik-pak.

Det var nemlig sådan i min barndom, at man ikke tog det så nøje med sikkerhed.
Det være sig barnestole, seler eller bare det at der var et dicideret sæde til hver lille barnenumse.
Ork nej, man blev bare stoppet ind hvor der nu lige var plads!

Og så er det vi kommer til minderne:

Som ca. niårig tog jeg med mine forælde på tur helt nede fra det dejlige Sønderjylland.
Vi skulle til Silkeborg, videre til Viborg.
Vi skulle se Hjerl Hede og vi skulle se Spøttrup Slot.

En fantastisk oplevelse blev det.
Og for at vende tilbage til bilerne, ja så var vi skam ikke alene afsted.

Nej,nej - for at det skulle være ekstra hyggeligt var min slyngveninde også med.
Og da hendes forældre var bedste venner med mine forældre, ja så skulle de selvfølgelig med.
Da de så også havde en lille dreng på ca. 5-6 år kunne de jo ikke lade ham være tilbage derhjemme alene.

Behøver jeg at sige at vi var kørende alle mand i min fars Volvo Amazone ...... nåh ja forresten - vi havde da også telte, gasapparater og hvad der nu hører sig til. Det fik vi skam også plads til.

Og så er det jeg kommer til at tænke på, at jeg ikke kan køre sådan ca. 2 km til købmanden med mit barnebarn, fordi jeg ikke har den helt rigtige barnestol monteret i min bil!

Nåh, men det var sådan lige hvad jeg kom til at tænke på, da jeg så de sødeste små biler stå og hviske mig minder i ørerne!

tirsdag, maj 13, 2008

Fantastisk har det været .....

Vi har i den grad fået fyldt energi-depoterne op!

Himlen fåes ikke mere blå end dette:

En cykeltur ud over heden hvor duften hænger i næsen længe efter man er kommet hjem, se det er noget der duer. Når jeg lukker øjnene er jeg tilbage på Rømø og er ikke mere end ca. 5 år!

Dufte har det med at kalde minder frem hos mig, og sikkert også hos mange andre. Og hvis man kigger godt efter er der også en masse for øjnene at kigge på.......
Vel oppe over klitterne mødte os dette syn, og jeg frøs bare ved synet men hold da op hvor disse to drenge havde det sjovt så det ud til.

Og stranden var det smukkeste syn ..... åh ja, Vesterhavet har sin helt egen charme!


Nu er vi så klar til nye udfordringer efter en fantastisk dejlig pinse - og tak til alle jer der har sendt os hilsner om at nyde den - det har vi gjort til fulde!

PS.: Båden var tømt for sne og havde fået lov til at "komme ud at lege" - jeg måtte lige forbi!

fredag, maj 09, 2008

Jubiiiii......

Det er pinse, og i eftermiddag efter job går turen til mit elskede vesterhav! Der er nok at flage for!

Vejret er perfekt og mon ikke den sidste sne er smeltet i båden her, jeg har i hvertfald tænkt mig lige at kigge efter når jeg nu alligevel er ude at gå tur......

Kort sagt jeg holder blog-fri mere eller mindre...... god pinse til jer derude!

tirsdag, maj 06, 2008

Laaaang leveringstid!

Rigtig, rigtig mange lapper er nu syet sammen - og spørg lige om det har taget tid!
Svaret er et rungende ja.........
Nu er det så færdigt ..... med hæklede muslingekanter og hele svineriet.


Garnet er den lækre Noro, som man også kan se andre bloggere er blevet forelsket i.
Billigt er det ikke, men resultatet ligner også en million!

God dag til jer der kigger og nyd solen!

mandag, maj 05, 2008

Go'morn min blomst.....

Solen skinner, der er støvsuget og vasket gulve inden klokken blev ni - for idag er der dømt udeliv så det basker......

... og jeg har ikke lige taget et smut til tulipanernes land - det er der nemlig slet ikke nogen grund til.........
... og se lige hvad der står på spring lige her - min rhododendron er lige før den fylder hjørnet med de smukkeste blomster.....
Og jeg skal ikke møde før til middag og er hjemme igen sådan ca. til eftermiddags-kaffetid!

Hvem er heldig? Har du et bud........

søndag, maj 04, 2008

Jeg har været på tur ....

... og har blandt andet været sammen med et af de mennesker jeg sætter allermest pris på!
Denne unge mand er bestemt et besøg værd. Og han tog på cafe-tur sammen med sin farmor og sin mor og .......


lillesøster! Og det er jo ikke det værste bekendskab at have tør jeg roligt sige!

Og nu er der dømt strik i gårdhaven. Der er rekvireret opskrift fra Liselotte ( hun er hurtig er hun).... og der er købt garn! En meget lækker vinrød alpaca blandet med kamgarn i en lidt mørkere/skrappere nuance.....
Så der er vist ikke nogen grund til klage her på adressen!

fredag, maj 02, 2008

Hvor er det godt .....

... at vi er forskellige!

Der findes rigtig mange mennesker der helst vil have at deres hjem udendørs skal være helt perfekt: Fliserne skal ligge snorlige, alt skal være skuret og skrubbet
og der skal ikke mangle at blive ryddet op i hjørner og kroge!

Sådan kan man vist roligt sige at jeg ikke er! Jeg elsker når min terrasse og min have ser lidt gammel og brugt ud - ligesom en baggård i enten Spanien eller Grækenland! Det synes jeg ligefrem er ret charmerende ;-)

Der må gerne være lidt mos-groet hist og pist ......

... og krukkerne behøver ikke at matche for min skyld!

Det drejer sig vel egentlig mest af alt om at man synes at haven afspejler den man er ...
at der skal være plads til et lille hop til højre eller venstre .... mens man kigger på en smuk blomst på blommetræet ..... der gerne må strø haven til, med de skønneste hvide pletter.

PS: Jeg kan nemt beundre alle andres strømlinede haver, og synes også at det er smukt at se på, det passer bare ikke til mig :-)

torsdag, maj 01, 2008

Så blev det maj .....

.. og det har vi da glædet os til. For når vi når sidst på denne måned er det jo at vi tager afsted på ferie........

Chefen har inviteret alle børn og børnebørn med til Mallorca, og for at det skal blive ekstra perfekt tager vores gode venner med, sammen med deres børn og børnebørn!
Så vi tager afsted 22 stk. så spørg lige om det har været et puslespil at få til at gå op!
Men vi skal afsted hele banden!!!

Jeg har ventet på at det skulle blive maj ...... og har nynnet i lang tid: Kom maj du søde milde!

Nu er den her og har gjort skoven atter grøn!

onsdag, april 30, 2008

Ingen klager

herfra hvis det våde vejr liiige tog en slapper!


Når vi kommer hjem i dag er der nemlig dømt 4 dage uden job - og det ville være rigtig godt hvis det kunne blive lidt ude-vejr - please!