søndag, maj 18, 2008

Dette er ikke nogen nyhed:

Alle børn er kunstnerisk begavede!

Det er først når de voksne begynder at rette lidt på dem og rokker lidt ved deres selvtillid, at barnet tvivler på at det er godt nok. Og så er det slut med kreativiteten.

Sådan er det heldigvis ikke på "min skole". Vi har i hele tre dage valgt at udsmykke skolen i samarbejde med en proffesionel kunstner. Og resultatet er blevet helt fantastisk.

Dette er blot et lille udsnit af alle de kunstneriske udfoldelser der har fundet sted.
Udover dette vægbillede er der lavet en frise i keramik,malet et danmarkskort i skolegården. Ludo og andre brætspil fylder resten af skolegården. Et vikingeskib og vikinger fylder en hel endevæg......
.... og så er der lavet de smukkeste mosaikker man kan forestille sig......
Børn er meget, meget kreative - når bare de får lov! Vi gav dem lov og se et flot resultat !!!

12 kommentarer:

Ella sagde ...

Hvor er det et smukt resultat, det er en fornøjelse at se børnene arbejde kreativt - men for at det kan lykkes at få på skinner, kræver det gode og kreative voksne, der kan støtte processen - og det kan jeg se, at de har haft :-)

johanne sagde ...

Hvor det dog glæder mit (forhenværende) dagplejemor-hjerte. Du har helt ret. Børn kan så meget, og vi voksne kan lære så meget af deres umiddelbare kreative evner.
Jeg bliver glad af at se dine billeder.

Og tænk engang - da jeg gik i skole, skulle en Sol være gul, en postkasse rød, og græsset grønt. Basta!

kokken sagde ...

Tak for det Ella og det har været hyle-skægt!

Johanne: Ja hvad f... havde du regnet med, kan det måske have andre farver ;-)
Det har været rigtig sjovt at være med til - og resultatet kan man glædes over hver eneste dag, og børnene er stolte og passer på det:-)

johanne sagde ...

Griner....næ, jeg ved heller ikke, hvad jeg havde regnet med!

Lene sagde ...

Det er så godt at være sammen med børn. Jeg kommer helt til at længes efter mit gamle arbejde på børneafdelingen og min FDFleder tid :-)
jeg er vild med det kaleidoskop af livsglæde du præsenterer

kokken sagde ...

Det er nemlig lige det jeg også ser på væggen: Livsglæden! Tak Lene og god dag til dig.....

Rimkogeren sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Rimkogeren sagde ...

Mit gamle formningslærerhjerte
af glæde gjorde et hop,
da jeg på min bloggerrejse
hos dig gjorde et stop!

Jeg er dybt imponeret over,hvad jeg har set....
I min undervisning dyrkede jeg tre M. Motiv, Materiale, Metode. Mindst et M skulle altid være frit. I øvrigt mener jeg eller rettere ved, at med udgangspunkt i barnets udviklingstrin,kan man tilføre det egentlig viden fra kunstne univers.
Jeg har gjort det og det uden at spolere kreativiteten, tværtimod!

Men tak for en supergod oplevelse!!

kokken sagde ...

Tak rimkoger - og så kan jeg rigtig godt lide den der med de 3 M'er. God dag til dig og fruen......

Kom så igang sagde ...

Det må være dejlig, at være omgivet af så mange kreative børn
Og så alle de klare farver de tør bruge, det er bare super

Shabby - Marianne sagde ...

Jeg kan godt forstå at du er stolt af at arbejde sammen med så kreative børn. Hvor er det smukke ting - jeg bliver så glad af at se på det. Og dit indlæg ligger meget i tråd med mit idag - om det med at tage kreativiteten fra andre mennesker....

kokken sagde ...

Man må gøre sig umage for at børn (og unge) beholder troen på at det de kan og gør er ok! God dag til jer begge herfra....