tirsdag, juni 17, 2008

Heldigt at øen ikke væltede .....

Det kunne let være sket , for vi var rigtig mange der var taget afsted sammen.

Dejlige venner fulgtes med os. Deres to børn voksede op sammen med vores børn, da de også boede i Jylland. Og vi har fulgtes ad i mange år.
Så var det tid til at tage på ferie sammen hele banden. Ikke mindre end 21 personer var vi afsted.
Vi fyldte godt i landskabet når vi tog afsted sammen. 10 børn hvor den ældste er 7, ja det er noget der kræver sin mand/kvinde. Meen der skal da mere til at hyle os ud af det, så det gik bare derudaf.Dette er ikke en ny pingvin-art der kun findes på Mallorca - det er såmænd bare vores familie der var ude at investere i regntøj til alle ungerne. Første morgen vi vågnede styrtede det ned, og vi måtte ud at købe regntøj - sælgeren dernede smiler endnu!

Men inden dagen var omme blev det strandvejr ...... og der blev bygget sandslotte og leget af både store og små!
En sejltur med alle unger kræver lige lidt overblik og vi fyldte godt i den ene side af båden, skulle jeg hilse at sige.

De søde piger havde vi taget med hjemmefra!

Den gamle sporvogn kører stadig fra Puerto Soller til Soller By ....


.... og det var simpelthen nødvendigt for os at prøve!

Og med denne feminine udgave af Emil fra Lønneberg, ja så var det da noget af en udfordring når man betænker at siderne i sporvognen var åbne. Men vi havde efterhånden vænnet os til allesammen at have et vågent øje på lille Freya!

Så efter en uge med masser af larm og godt samvær, var det fire bedsteforældre der liiige havde brug for en uge i hinandens selskab, hvor der var tid til at se øen og hinanden.....

Det kommer I sikkert til at høre meget mere til!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Og ih hvor vi glæder os! Det ser ud til at have været alletiders fantastiske tur ... - og lidt tid til at nyde solen må der da ha' været - efter kuløren på bedsteforældrene at dømme ;-D

Unknown sagde ...

Stort velkommen hjem fr. og hr. Koch, hvor ser I dog vidunderlig skønne ud?

Anonym sagde ...

et cetera: Vi var jo nærmest ude hele tiden og solen var venlig stemt det meste af tiden ;-)

Sister: Tak skal du have både for velkomst og søde ord!