Traditionen tro bliver der lavet adventskrans lørdag før 1. søndag i advent. Og det er ikke nogen helt tilfældig adventskrans.
Den skal nemlig være ens år efter år.
Først af alt skal den være kæmpestor. Så stor, at jeg er nødt til selv at binde kransen hvert år - fordi den simpelthen nærmest er umulig at finde nogen steder - og når man så finder den, koster den spidsen af en jet-jager. Så fruen er altid selv igang lørdag før 1. søndag i advent.
Pynten er også altid den samme: Store hvide bloklys - nissekoner og nissemænd og sidst men ikke mindst den langbenede hr. Julenissen skal hænge ned midt i - så store og små helt tilfældigt kan komme til at strejfe fødderne på ham og så rører han på sig - og det er så hyggeligt.
Krogen i loftet er der fra sidste år og året før - for naturligvis skal han hænge ved siden af vores dejlige kakkelovn - så han kan lugte når der bliver stegt æbler - eller han bare skal lune tæerne.
Han er kommet ..... og i morgen tænder jeg det første lys ..... nedtællingen er begyndt!
8 kommentarer:
Åh, hvor dejligt, fr. Koch - og lige som det skal være - med en helt særlig tradition. Rigtig god lørdag aften - jeg vil tænke på Jer og Jeres dejlige krans når jeg selv tænder det 1. lys i morgen - stort knus herfra!
Et knus får du retur herfra - og god lørdag aften også til jer oppe nordpå! I morgen tændes der lys ... vi tænker på hinanden og det er som det skal være ;-)
Sådan skal det nemlig være. Traditioner er dejlige, og jeg elsker din langbenene hr. Nisse. Det var en dejlig beretning. Rigtig hyggelig 1.søndag i Advent til Jer.
Tak og i lige måde Johanne :-)
Uhh jeg elsker gode traditioner, og din er en af slagsen :-) God første søndag i advent.
I lige måde Lene - god 1.søndag i advent til jer alle i "vildmosen" :-)
Jeg synes også, det er dejligt med de helt særlige familietraditioner, man fører videre, så store og små kan føle, at nu er det advent og snart jul.
Det er det nemlig madame og jo ældre man bliver des mere kommer de til at betyde! Mærkeligt!
Send en kommentar