fredag, juli 20, 2007

En cykeltur til købmanden

Ja på min cykeltur hen til købmanden fik jeg lige øje på disse dejlige valmuer .......

... jeg købte nu ikke æg, men jeg så også disse dejlige røllikker ....


...og ja, så mødte jeg faktisk også en ko for at det skal være rigtig dansk sommervejr ...

til at starte med syntes den vist at jeg var lidt interresant ... men


så tænkte den nok at det var mere interresant at se ud på de "syv verdenshave" - og det gjorde den så og jeg cyklede videre for at købe min mælk - og sådan går tingene jo lidt i ring - tror nu ikke det er een af den slags der malkes .....


... men hvad ved bønder om agurke-salat!

Tålmodighed er en dyd

Og hvis der er noget jeg ikke er i besiddelse af så er det da tålmodighed.

Min bærbare er bestemt ikke vild med at oploade billeder - det tager det meste af en krig.

Godt der er samlet lidt sten som man kunne smide med hvis der pludselig opstod et behov.

På den anden side ville jeg måske komme til at ramme dem her ......

..... eller den her .......


og det ville jo da være rigtig ærgerligt! Så hun besinder sig gør hun .... men jeg vil da ikke påstå at det falder mig let.

onsdag, juli 18, 2007

Vi tog en tur ned ad Memory Lane

Ja vi tog en tur ned ad mindernes allè. Vi har besøgt kirkegårde og vi har besøgt gravsteder.

Dette gravsted er mine forældres og det er mange år siden vi sagde farvel til den sidste af mine forældre - helt præcist er det 27 år siden min far - der var den sidste - døde.
Men alt så fint ud og det er dejligt at konstatere når man bor langt derfra.


Men turen startede med en tur langs den jyske vestkyst langs med vadehavet hvor min ældste bror boede den sidste del af sit liv og hvor han har fået sit sidste opholdssted.

Akkurat som i livet har han også i døden fået en meget speciel plads. Som det ses er hans gravsted meget atypisk - med skaller fra stranden og en meget speciel og smuk gravsten - helt præcis som han var som person.

Dejligt at se og som altid var der storm og blæst i den landsdel. Han valgte selv hvor han ville ligge og kirken ligger lige ud til vadehavet som han elskede - men længst mod syd - for som han sagde inden han døde: Det er tættere på Italien!


Og Hjerpsted Kirke er fantastisk smuk og ligger lige ud til Vadehavet ......


Derfra gik turen til min mand families gravsted hvor der ligger både min mands forældre og også en bror der døde som meget lille .....


Og et lille smut forbi "min egen kirke" blev det også til.

Rise kirke har en stor plads i mit hjerte.

Der er jeg både døbt og konfirmeret og det var også der jeg sagde JA til min hjertenskær. Mit første barn blev døbt der og jeg har sunget i kirkekoret i mange år - så det er altid dejligt med et gensyn.

Og lige præcis der var jeg i går!!! Og jeg kan stadig sige: Herfra min verden går!!!

Og det er jo også der at mine forældre ligger begravet.

Og turen sluttede hos min mands bror og svigerinde hvor vi hyggede og havde det rigtig dejligt .... med dejlig mad og tænk engang
i Sønderjylland har man buske med blomster i national-farverne... jamen hvor dansksindet har man lov til at være .. hvor om alting er: Vores værter havde en busk hvor der var både hvide og røde blomster ... og I skal ikke spørge mig om hvad de hedder......

Vi har vel nok været på tur ....

Ja vi har været på tur , og jeg har taget mange billeder som jeg har store problemer med at få lagt ud på siden her.Har stort set "bøvlet" med det hele dagen.

Men håber at det lykkes på et tidspunkt.

Men det er så øv-bøv for jeg har dejlige billeder og gode historier at fortælle - men de må vente til maskineriet er blevet lidt mere medgørligt!! Jeg må konstatere at min blog er totalt afhængig at at jeg kan få billederne med - mange andre i dette univers klarer sig med ord - men uha hvor vil jeg gerne vise jer billederne der hører til mine ord.

Jeg krydser alt hvad krydses kan for at jeg får det til at virke inden længe. Indtil da: Kommer tid kommer råd - håber jeg på!!

søndag, juli 15, 2007

Sol og vind

Ja jeg ved ikke om sol og vind bliver ligeligt fordelt i landet i dag.

Os der opholder os ved Danmarks vestligste punkt (ca.) har en frisk til hård vind - men nøden lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Og nøgen det kan man næsten være i denne krog som vi har indrettet os i. Midt imellem værktøj, river, spader og hvad der ellers skal være i et skur :-)


Med Hanne Vibeke Holst i nærheden og kaffekanden indenfor rækkevidde, ja så er det ferie.
I morgen kommer der gode venner på besøg og det er værd at vente på!!!! Og - da har man lovet os sommer igen! Hold da op hvor er det skønt!!!!

fredag, juli 13, 2007

Du danske sommer jeg elsker dig .....

Dannebrog der vejer mod den blå himmel - ikke meget er smukkere end det ....

Ja, der var blåt nok på himlen til et par husarbukser!!!


Denne talemåde brugte min mor da jeg var barn når vi var i tvivl om hvordan vejret ville arte sig.
Hvis der var blåt nok til et par husarbukser blev det fint vejr - nu ved jeg ikke om hun nogensinde har haft kontakt til en husar og om størrelsen på husarer har ændret sig? Men idag holdt talemåden stik.


Vi har nydt den danske sommer i fulde drag idag. Og det var der også mange andre der gjorde.


En dejlig tur til Ringkøbing er det blevet til hvor vi fik kigget på både kunst og ikke mindst kunstige ting både her og der.


Og så endte vi med at spise en dejlig frokost inden vi vendte næsen hjemad til sommerhuset.

Dejlig dag og den er slet, slet ikke slut endnu. Vi er rykket udenfor på terrassen og sidder her og nyder at vi i det hele taget kan sidde herude uden overtøj - og det kan vi sagtens! Vi nyder at have ferie og vi nyder at der er tid til at vi kan være sammen. Vi synes vi er meget heldige.



Hold da helt op ...

Solen skinner og det har den gjort nu i næsten 1 time .. så jeg er den der er smuttet.....

torsdag, juli 12, 2007

Aftenens travetur var ret fugtig

Der var et lille ophold i bygerne sidst på aftenen og så måtte jeg ud for at mærke om vejret var derude endnu - og det var det skal jeg da lige love for .......

Hybenroserne står her som altid stolte og samtidig ydmyge - men med blomster uanset hvordan vejrguderne har tænkt sig at agere - og det er jo dejligt at vide at verden ikke er helt af lave.

Men at vi har fået vand kan man vist ikke bortforklare .. traveturen var en våd een af slagsen.

Så er det vist nu at jeg skal komme med den om "at der findes ikke dårligt vejr kun forkert påklædning" - rend mig ...... men vi er da nogen der heldigvis har regntøjet i orden!!
Men vi må vist konstatere at det bliver den slags sommerferie som vi har prøvet før. Der har før været ild i brændeovnen når vi har holdt sommerferie heroppe med bøger indenfor rækkevidde.

onsdag, juli 11, 2007

En regnjakke er vel en regnjakke eller .....

De er da rigtig fine - er de ikke.....


Klar til en travetur ude i det vestjyske regnvejr må man så konstatere at min mand simpelthen har glemt sin regnjakke og at jeg er kommet til at tage hans med i stedet for!!!


Eller hvad.
HAN påstår til gengæld at den regnjakke der forefindes her i huset er hans.

Gudskelov har vi kun en halv time hjem og det var så nødvendigt med en lille afstikker.

Og der hængte så en regnjakke som lignede min til forveksling. Nåh - men vi fandt nogle rigtig fine blomster på vej hjem og så snakker vi ikke mere om det ;-)

Det regner ...... og regner ..... og ....

... vi hygger og hygger ...

mandag, juli 09, 2007

Er de ikke smukke

Næsten en hel hæk af disse skønne roser så jeg på vores week-end tur og hvem kunne lade være med at stikke kameraet helt derned .... ikke jeg!!!

Vi kom hjem til grill-vejr

Ja naturligvis var det da grill-vejr da vi landede herhjemme.... så vi kunne lige klare en kande vin, lidt lækker salat .......

og grill-mesteren havde stoppet masser af krydderurter i stegen der blev rigtig lækker!!!

I morgen bliver der pakket biler til 14 dage i sommerhus. Husets herre har et møde på jobbet i morgen der godt kan tage det meste af dagen, så aftalen er at jeg starter min lille bil og kører afsted alene i morgen og at vi så ses sidst på dagen ude vestpå.
Sådan må det være og det er fint med mig ...... jeg har jo fri og skal ikke nå noget!!!! Det er så fedt! Ved ikke hvornår der kommer nyt på bloggen - det bliver lidt on and off. Men mon jeg kan lade være - den bærbare kommer jo med så mon ikke .......

Vi tager et lille pit-stop

Ja her har vi været og her har vi nydt et par dages tørvejr og sol og blæst...


... kort sagt den danske sommer med alt hvad det indebærer. Meget har vi set og lidt har vi undret os over......


f.eks om denne båd har været et ønske i hele familien eller ? Jeg synes nu ellers at navnet er helt godt valgt!!!

fredag, juli 06, 2007

Jydsk vask og strygning

Ja så er der vasket og strøget til den store guldmedalje.....

Lidt hænger stadig i "solen" for at tørre inden der er afgang ....


Alt er vasket og strøget ....... og ingen er blevet rullet .....

Men dagen er jo heller ikke gået endnu......
Forude venter lige 5 timers job inden jeg lukker og slukker SFO'en og holder fri i mere eller mindre 4 uger.
Hvem klager - ikke jeg! Kan I have det godt og til jer der går på ferie: Nyd den danske sommer også når det regner :-)

torsdag, juli 05, 2007

Nedtællingen er startet

Dagen idag har været brugt til at binde knude på en masse løse ender. For lige om et lille øjeblik er det nemlig tid til at holde ferie.


Og hvad er bedre end at starte ferien med et lille mini-ophold ved østkysten nærmere bestemt i nærheden af Horsens. Så skulle vi være blevet søde og milde inden vi tager ud til den barske vestkyst, hvor der venter afslapning i sådan ca. 3 uger. Med besøg af venner, børn og børnebørn - jamen hvor heldig har man lov til at være .....

onsdag, juli 04, 2007

Lidt kongelig har man vel lov til at være .....

Eller hvad!!!!! God dag til alle herfra :-)



Jubii vi fik slået græs

Ja, vi har måttet snyde os til at slå græsset imellem bygerne og nu er det lykkedes, også uden at det var alt for vådt.....

Og hvor har det pyntet nu ser haven fin og ren ud igen - dejligt!

tirsdag, juli 03, 2007

Se det hele på en ny måde .....

Ja, det øver jeg mig på ..... næsten hver dag! Og det er sundt. Normalt ville jeg måske kigge mest på min dejlige clematis ... idag var det så stenen der sprang i øjet fra morgenen af.

Det kunne man sikkert få meget ud af hvis man gad at analysere det ... men det gider jeg ikke.

Men smuk det er den da .... og snart skal jeg til havet og finde flere :-) Ferien venter lige om hjørnet .

Hosta-elskerens morgentur ....

En lille tur rundt for at sige godmorgen til en meget, meget våd have - og derfor ekstra friske Hostaer.


Morgenen her i det vestlige hjørne af Danmark startede ellers med solskin, men nu er det gråt i gråt igen. Det er ikke ligefrem befordrende for det gode sommer-humør!!!


Så er det godt at kunne få øje på skønheden i det enkle lige om hjørnet ...

.... og det prøver jeg så på !!!



mandag, juli 02, 2007

Alle har vi brug for noget smukt at kigge på

Ulveungen Beethoven fik lidt lyserøde roser at kigge på - de havde klaret både regn og blæst....
Og vi fik en blandet buket der også havde overlevet det sure vejr i week-enden for her hos os har det været surt vejr hele week-enden - så det var da godt at vi tog væk !!!!!

Men nu er det hverdag og vi tager hul på den sidste arbejdsuge inden vi holder ferie - og sjovt nok kommer den lige præcis til tiden også i år .... vi trænger gør vi!

søndag, juli 01, 2007

Gad vide om moderens formaninger overhovedet hjalp

Søde lille Freya nu kører mor lige om et øjeblik kan du så være sød..........

Ja,ja, formaningerne manglede sandelig ikke i aftes inden lillepigen skulle have aftensmad og skulle i seng.
Men det burde være til at overkomme for som moderen sagde: senest kl. 20.00 da sover englebarnet helt bestemt.


Farmor tog lige et billede af køkkenuret inden hun trillede en tur med barnevognen for at få lille Freya til at falde i søvn. Ha,ha.
Er vi trætte idag ? Trænger vi til en slapper når vi kommer hjem ? Jah, hvad tror I?
Hovedsagen er at de unge mennesker har moret sig og det har de siger de !!

Jeg hader at blive tørret om munden farmor

Et barn med grød overalt er ikke særlig charmerende, men når man nu ikke bryder sig ret meget om at blive tørret om munden kan det ende sådan her....

Indrømmet det er ikke særlig lækkert, men se så her hvor lækker hun endte med at være



My name is Bond - James Bond ....

Ja, der er både briller til at gemme sig bagved, et charmerende smil og kvinder i baggrunden - hvad skal det ikke ende med når man er sådan en charmetrold.....

Så tog vi lige det hele på stribe ....

Først en tur i IKEA hvor vi stort set fik set alt - og jeg mener alt - inden turen gik ind til midtbyen. Og så tog vi lige strøget både op og ned og da benene skreg på en stol vidste vi godt hvor vi havde lyst til at tage hen.

Man tager ikke en tur til smilets by uden lige at komme et smut ned til åen......
Vi kørte hjemmefra i styrtende regnvejr - men der var opklaring i vente til os, og se hvor var vi heldige - et lille stop og et køligt glas, og vi var klar til aftenens strabadser ...

fredag, juni 29, 2007

Jeg tæller ned .....

Denne fantastiske dreng kan snart vente sig et besøg.

I morgen kommer nemlig hans "flyvende" farmor og farfar for at passe ham og hans lillesøster.

Og det er jo noget man kun kan glæde sig til - og det gør jeg så.

Men for at der nu skal være nogle der bliver grønne i hovederne af misundelse, så kan jeg da lige i parantes nævne at vi sørme tager en tur i IKEA inden vi runder familien. Skal du have noget med :o))

Noget har da overlevet stormen

Ja det har f.eks. min fine og sarte clematis med de yndigste blomster og den dejligste farve.

Kunne det være tobaksplantens skyld den har jo blandet sig rigtig meget med det fine og sarte og måske er det den der har sørget for stabiliteten.... I så fald kan jeg kun sige tak ...


Lige præcis denne clematis har nemlig været med os helt fra starten da vi byggede hus for snart mange år siden og den skulle gerne blive lidt endnu.