fredag, juli 13, 2007

Du danske sommer jeg elsker dig .....

Dannebrog der vejer mod den blå himmel - ikke meget er smukkere end det ....

Ja, der var blåt nok på himlen til et par husarbukser!!!


Denne talemåde brugte min mor da jeg var barn når vi var i tvivl om hvordan vejret ville arte sig.
Hvis der var blåt nok til et par husarbukser blev det fint vejr - nu ved jeg ikke om hun nogensinde har haft kontakt til en husar og om størrelsen på husarer har ændret sig? Men idag holdt talemåden stik.


Vi har nydt den danske sommer i fulde drag idag. Og det var der også mange andre der gjorde.


En dejlig tur til Ringkøbing er det blevet til hvor vi fik kigget på både kunst og ikke mindst kunstige ting både her og der.


Og så endte vi med at spise en dejlig frokost inden vi vendte næsen hjemad til sommerhuset.

Dejlig dag og den er slet, slet ikke slut endnu. Vi er rykket udenfor på terrassen og sidder her og nyder at vi i det hele taget kan sidde herude uden overtøj - og det kan vi sagtens! Vi nyder at have ferie og vi nyder at der er tid til at vi kan være sammen. Vi synes vi er meget heldige.



2 kommentarer:

Tenna sagde ...

Åh skønt med dejligt vejr! Man liver helt op igen :-) Her på Fyn har der nu været gråt det meste af dagen og regnet lidt, men nu er her sol og det skal nydes :-)

kokken sagde ...

Ja lad os nyde det mens det er her - ingen ved hvornår det er slut!