tirsdag, juni 26, 2007

Det lugter af penge

Uha det kan lugte rigtig, rigtig fælt i Esbjerg af fisk ..... esbjergenserne kan nu faktisk rigtig godt lide lugten for de siger at "det lugter af penge" og det gjorde det vel også i gamle dage. Nu om dage er det så som så med både fiskelugt og penge i byen.

I dag var jeg en tur i Esbjerg fordi jeg havde ærinde der fra morgenstunden. Tidligere ville jeg måske nok lige have dasket lidt rundt indtil det var tid for den aftale jeg havde. Men idag kiggede jeg mig lidt omkring - og fik øje på smukke bygninger på min vej.

England er jo lige omme i baghaven når man bor i Esbjerg så selvfølgelig er der også Englandshuset - det kan jo ikke passe andet.

Da jeg i sin tid boede i byen var det rigtig dejligt at tage bussen ind til midtbyen en fredag når butikkerne havde længe åbent og min mand kunne passe børnene.

Penge havde jeg ikke at købe for - men det var alligevel skønt bare at gå op og ned ad gaden for at se hvad der var sket af nyt i butikkerne.

Apropos fiskelugten så var den der næsten altid dengang, og vasketøj ude i guds fri natur kunne man som regel glemme alt om - med mindre man da syntes at lugten af skidtfisk var lækker - og det syntes jeg slet ikke - den kunne give mig kvalme. Penge eller ej!


Men - Esbjerg er stadig et besøg værd. Jeg kan godt lide at tage en tur op og ned ad gaden stadigvæk ..........

I mit næste liv .....

Skulle jeg være så heldig at få et næste liv vil jeg da rigtig gerne arbejde med børn igen ....

men lad mig blive genfødt som blæksprutte og meget gerne bare en lille smule døv !

Til den tid er der måske heller ikke 120 børn samlet det samme sted .......

mandag, juni 25, 2007

Så blev det mandag ......

Men i tankerne er det stadig week-end og jeg er på Fyn.

I en have ud til skov og marker som man ovenikøbet kan se indefra stuen hvis vejret ikke er til at være ude i.

Jo der er dejligt og vi har haft det dejligt .....

søndag, juni 24, 2007

Hvor var vi heldige, vores venner er farmor og farfar

Vi fik lov til at være med til at passe Victoria og vi kan kun sige fornøjelsen var helt på vores side ..... mere lækker unge skal man da lede længe efter hvis jeg må have lov at sige min mening.....

Og vejret var med os og Victoria nød at tulle rundt i haven og hygge sig med dukken og haven .... ja billederne taler da vist for sig selv ....


Her er simpelthen lækkert at være uanset hvor du vender blikket hen .....




Gisp er jeg blevet væk .....

Nej, nej. du er bare på besøg hos Troels og Ingelise .....


Åh at være en jyde

Åhh at være en jyde og så være konverteret til at være fynbo .. det kræver sin kvinde. Ikke desto mindre har hun skabt et lille paradis på Fyn og hun har virkelig formået at lave mirakler...

Jeg kender mange der er eksperter i at klippe i papir og karton men hende her .. se lige hvad hun kan:


Ja hendes have er simpelthen et paradis på Fyn ....




Om vi fik dessert ....

Ja det tror jeg nok .. hjemmebagt marengsbund og lækre hindbær og mango med fløde og dessertvin ... mmm...... ovenpå den lækre hovedret med masser af grønt og kalkun fordi vi så frygtelig gerne vil holde den slanke linie og fordi vi så frygtelig gerne vil have den der gode vin til maden og så må man jo et eller andet sted kompensere for kalorierne .....


Mmmmm. rygeostsalat

Ja om ikke rygeostsalaten ventede og hvem kan lave den som vores værtinde .... som afslutning på en lækker frokost er det det bedste man kan få ....

fredag, juni 22, 2007

Ih hvor vi glæder os ....

I morgen tager vi afsted til Fyn for at besøge nogle mennesker som vi holder rigtig meget af......

I den anledning har jeg købt en kurv med de sødeste blide lyserøde roser, sarte lilla blomster og noget meget yndigt lyst som jeg ikke ved hvad er.

Disse blomster skulle måske symbolisere den qvinde som vi skal på visit hos her i week-enden. Naarj det tror jeg ikke man skal regne med!

Tværtimod er der nogle der mener at hende og jeg skal holde os indendøre i morgen hvor man brænder hekse af. Ja jeg fatter ingenting.

Men hende der skal have blomsten hun er simpelthen så dejlig og jeg (vi) glæder os helt vildt til at holde fri sammen med hende og hendes dejlige mand. God week-ende derude og god sankt hans aften :-)))



Det skal de ikke sige to gange til mig .....


Vores lokale planteskole havde halv pris på alle sommerblomster her op til week-enden og det skal man ikke sige til mig - hold da op hvor skal man passe på ikke at gå amok ...


Men jeg kunne styre mig kunne jeg - eller .........

torsdag, juni 21, 2007

Er den ikke bare smuk

Denne står og lyser op i en krukke på terrassen og jeg kender mindst een der er stolt over at den er kommet så flot .....

Den er så smuk ...

En ny dag venter og jeg er klar .....

Et lille solstrejf ramte her til morgen min "skyggeplads" men jeg har også været tidligt oppe idag så inden længe er solen kommet lidt længere på sin rundtur.

Mit lille klokkespil er blevet væk i "tobakstågerne" og der er ikke meget spil tilbage i den - man kunne selvfølgelig lige gå en tur med saksen som så mange gange før.

Men i dag er der andre ting på programmet.

Har et revy-møde om lidt tekstarbejde her kl. 9.00 og så er der jo et arbejde der skal passes.

Idag betyder det en cykeltur med nogle 2. og 3. klasses elever og vorherre har tænkt på godt vejr til det arrangement. Solen skinner fra en himmel uden skyer.

Så I kan bare komme an - jeg er klar til nye udfordringer ........

tirsdag, juni 19, 2007

Det summer overalt om ørerne på os ....

En klatreplante byder os velkommen op ad vores garagevæg med bittesmå blade og endnu mindre blomster og så er den fyldt med disse små dyr der laver et inferno af ballade.....
Mere blid og lækker er mine små jordbær selvom der også bor smådyr her er de dog ikke nær så larmende og der kommer snart et spiseligt produkt ud af strabadserne

Lidt længere henne har vi et fingerbøl hvis der skulle være nogen der føler trang til at sy :-)


Så hænger min gamle frønnede japanske lygte stadig på sin plads og den får gladeligt et nyt lys når det gamle er brændt ud .....


Turen slutter ved pergolaen hvor roserne inden længe er kommet helt til tops.

Tak for at du tog med på min lille morgentur i haven ....

søndag, juni 17, 2007

Ja, så er det ved at være tid igen ...

Vores lille by er jo hvis I spørger mig verdens navle hvad angår kunsten - og der er nu igen ved at være klar til kunsnernes sommerudstilling også kaldet KS. Nedenfor er der et link hvis I har fået lyst til at læse mere om vores dejlige kunstbygning. http//www.janusbygningen.dk/index.php?id=9

lørdag, juni 16, 2007

Dryp,dryp,dryp

Hvor har vi ventet på at haven skulle blive vandet helt af sig selv ... og så skal jeg da lige love for at der er kommet vand!!!

Smukke dråber kan ikke nægtes men kunne det ikke lige have ventet bare 1 dag ?

Roserne er da smukke også med dråber på .....


... og de holdt til strabadserne - og hvem kan ikke lide at få et bad :-)

Vi har grillet ude og inde ....

Gode venner inviteret til grill-aften dengang vejret var perfekt til det.

Med kulde og blæst blev grillen stillet tæt ved stuedøren og vi passede den indefra.

Det havde vi meget sjov af og der blev spist lækkert mad og der blev ikke kun drukket Faxe Kondi.

Vi drikker også Cola her i huset og masser af rødvin hvis sandheden skal frem .....
Idag nøjes det så ikke med at blæse nu regner det rigtig rigtig meget og vi skal have fest her på vores gade i et telt - så gad nok vide hvor sjovt det bliver - men vejret kan jo nå at ændre sig til det bedre.

fredag, juni 15, 2007

Glæd jer ... revyen er på vej ....

Ja lidt at rende til har vi vel alle .... og lige nu er det så det her:

Årets revy er på vej ...... og lidt æwelkaag kan der altid blive plads til. Mums..

Der arbejdes på højtryk for at få alt på plads inden vi alle tager på sommerferie og hold da op hvor har vi da skreget af grin i går, så der er noget at se frem til i uge 32 ....




onsdag, juni 13, 2007

Regnen kommer - regnen kommer

Trommerne har lydt nu i næsten en uge. Onsdag kommer der ikke bare regn men masser af regn.

Og når man så går en tur i haven og ser på de smukke pæoner der står så flotte så nænner man ikke at de skal ødelægges - så ind med dem.


Nu må vi så bare lige konstatere at i dag skinner solen smukt og flot her hos os .....

Hvem vil klage - ikke jeg ..... God dag til jer der måske har regnvejr

tirsdag, juni 12, 2007

Og der bliver smidt ud og der bliver smidt ud ...

Dagen idag har ikke budt på ret meget nyt andet end at jeg straks fra morgenen gik igang med oprydning i mit klædeskab.

Tænk jer lige engang - klokken 7.oo om morgenen at stå på hovedet i en sort sæk for at smide alt det tøj ud som man bare ikke kan passe længere.

Skulle det nu være noget man kunne blive i godt humør af?

Længe har jeg tænkt: Om føje tid kan jeg passe det igen. Sådan skulle det ikke gå. Og nu må det ud hvis ikke mit humør skal gå i nul.

Indtil videre et det blevet til 2 sorte sække godt fyldte men hun er kun halvvejs kære venner.

mandag, juni 11, 2007

Du danske sommer jeg elsker dig ......

Ja, der er da ikke noget bedre end at slappe af efter en god tørn med enten børn, have eller bare lidt dagligdags gøremål...

Sidde lige så stille og nyde et godt glas vin og snakke om dagen der gik.

Sådan sluttede vores week-end igår med lidt godt brød, lidt salat og en god laks og middelhavstemperatur .....



Det svære er at komme indenfor og få lavet noget strøm til en ny uge.
Uh ha hvor kan jeg sidde ude den halve nat i den slags vejr.


søndag, juni 10, 2007

Min seje datter ....

Ja min seje datter har åbenbart holdt en helt fantastisk tale til sin venindes bryllup i går.

Efter hvad vores svigersøn fortæller var det rigtig flot gjort og pigerne tog en lille tudetår bagefter ... og det er vel egentlig helt i orden.

Og brylluppet sluttede så faktisk ikke før her til morgen hvor Pernille og John sluttede med at spise morgenmad sammen med det nygifte brudepar på Hotel Hjertings terrasse.

Alt i alt havde det været et fantastisk bryllup ..... og jeg kan kun sige herfra det er et par ualmindelig smukke mennesker der har fundet hinanden.

På tirsdag tager de på bryllups-rejse til Thailand og hvis I spørger mig kan det jo kun blive rigtig dejligt.

Der er ikke et smukkere sted når man er forelsket. Og det ligegyldigt om man er nygift eller har været gift i 38 år .......

Vagtlægen har haft besøg

Ja, så var de endnu engang en tur hos vagtlægen og infektionstallene er på retur.

Gode nyheder men ting tager tid og det bliver nok en "barnets 1. sygedag" i morgen.

Men han har en meget ansvarlig mor så vi er helt rolige.

Så blev det tid til farvel og tak for denne gang

Ja så er de kørt hjem igen vores dejlige børnebørn.

Andreas har det stadig ikke for godt og hans mormor synes at et besøg hos vagtlægen måske ville være en god ide.

Feberen er lidt on and off og indimellem er han da også frisk nok men han er meget tyk i hals og svælg og hans kirtler er kæmpe .... Men som sagt har han været frisk indimellem.



Lørdag efter en god middagssøvn endda frisk nok til at tage med på skovtur/fisketur.



Vi kender et helt fantastisk sted hvor man har lov til at fiske samtidig med at man føler at man er på skovtur. Så der kunne vi lige nyde et par timer med kaffekurv og stille og roligt nyde den dejlige natur.




Børnene nød det helt bestemt og efter et par timer var deres krudt også ved at være brugt op, så vi kunne tage hjem uden fisk ........




Det var bestemt ikke fordi det ikke blev forsøgt ... men måske skulle vi have sagt knæk og bræk inden de gik igang. Ligemeget - hyggeligt var det og Andreas klarede ærterne og var feberfri hele dagen.


fredag, juni 08, 2007

En tur i haven med børn der ikke er alt for friske

Ja vi har week-end børnebørn i denne week-end fordi deres mor skal til stort og flot bryllup på Hotel Hjerting hos hjerte-veninden.

Desværre er Andreas på pinicillin for et halsonde og er langt fra frisk.

Har bestemt feber her til aften men er nu faldet til ro. Mathilde mangler til gengæld sin mor så det går jo rigtig godt. Men vi har da været en tur rundt i haven og har taget dejlige billeder.

Blandt andet af denne "duftbusk" som Mathilde kalder den - man kan lugte den i hele haven.

Og tobakspibeplanten har sandelig også givet anledning til mange sjove kommentarer.

Og en rose der står på spring giver også løfter om dejlige nye oplevelser.

Og hvis vi er heldige at have friske børn i morgen, pakker vi fiskestængerne og tager ungerne med på fisketur og hele balladen med madkurv.
God week-end derude - det bliver nok lidt sparsomt med indlæg i de næste par dage!!


torsdag, juni 07, 2007

Engelske roser - ja tak

Dette indlæg er skrevet specielt til min dejlige svigerinde Ulla.

Hun kom for ca. et år siden på besøg hos mig med den mest fantastiske buket engelske roser der fik hele mit hus til at dufte helt vidunderligt.

Nu har jeg så efter kyndig vejledning med hende investeret i engelske roser og har lige netop fortalt hende i telefonen at mine ikke er sprunget ud endnu.

Det må jeg så sige er en direkte usandhed - i nattens mulm og mørke må dette være sket.

Og samtidig kunne jeg så lige øve mig lidt i at fotografere skygger.

Det bliver man vel ingen "skyggetante" af. Ha' en god dag!




onsdag, juni 06, 2007

Så kom solen og varmen

Ja så kom ihvertfald varmen - og solen er af og på som om der er overgang i systemet lige nu.

Håber det bliver fikset senere på dagen så solen er her lidt mere konstant.




Og med den vejrudsigt så er det jo rigtig fedt at man er kørt hjem fra Vesterhavet :-(

Enden er nær .....


Ja nu mangler der heldigvis ikke ret mange lapper før mit tæppe er færdigt.

Smukke farver hvis I spørger mig! Jeg tror jeg bliver rigtig glad for det.



tirsdag, juni 05, 2007

Det er trods alt tørvejr .....

En lille tur i haven kan det altid blive til. Vi har det gråt men tørt.

Det flotte solskinsvejr som vi var mange der havde glædet os til lader bestemt vente på sig.

Men haven er jo dejlig i al slags vejr.

Og blå blomster har altid fascineret mig - jeg synes de er så dejlige efter alt det gule lige når tulipaner og påskeliljer har sagt farvel for i år - så er det dejligt med lidt blåt.


Og naturen er jo fantastisk når man ser ordentlig efter .....