onsdag, april 09, 2008

Pablo du er fantastisk......

Lige efter arbejde tog vi afsted. To dejlige kolleger kørte med mig i min lille bil til Århus, sådan ca. 2 timer herfra, og det var lige den tid vi havde brug for, til at få snakket og få vendt hvad der skulle vendes......

Vi skulle møde Pablo i Turbinehallen i Århus og vi var fremme i god tid og turen gik fint.

Turbinehallen er et meget fascinerende sted, som bestemt er et besøg værd. Rå vægge og meget højt til loftet. Fyrfadslys i alle åbninger i de rå mustensvægge og næsten mørkt var det, da vi trådte ind i rummet.

Joh, scenen var sat!

Ind kommer en meget undselig "sortfodsindianer". Sætter sig på en stol og begynder at tale. Meget afdæmpet engelsk og på en lidt hypnotiserende måde, og jeg tænker: Tak spids det bliver en lang aften hvis jeg skal sidde her fra kl. 19.00 til kl. 22.00.

Men inden længe har han mig i sin hule hånd.

Hvem kan stå for at blive mindet om:

Gå selv forrest i vanskelige tider, og vis andre vejen.
Hjælp de svageste.
Lyt mere.
Tal fra hjertet og sig altid sandheden
Søg respekt gennem dine handlinger og ikke gennem titler og positioner.

Han fortalte om, hvordan man skal forsøge at blive afklaret med sin fortid og sin fremtid, hvordan et menneskes "hjul" fungerer fra fødsel til død.
Og så sad jeg bare og tænkte: Selvfølgelig!

Afslutningsvis dansede han en indianer-dans og han sluttede af med en guidet meditation - og jeg skal da lige love for, det gav os tre noget at køre hjem på.

Klokken var omkring midnat inden jeg var hjemme igen - fyldt så meget op med Pablo - at da jeg skulle referere aftenen her til morgen blev det med tårer løbende ned af kinderne.

Så noget må jeg da have fået med mig hjem. Pablo du er fantastisk!!!!

9 kommentarer:

Jette sagde ...

Det lyder spændende, og ganske rigtigt, man kan aldrig blive mindet for ofte om de fem sætninger :)

Marianne sagde ...

Det er godt lige at blive mindet om hvad man godt vidste :-)

kokken sagde ...

Ja, man vidste jo faktisk det hele på forhånd, men godt at blive mindet om det! God dag til jer to herfra....

Anonym sagde ...

Gosh, det lyder fantastisk! Det vil jeg gerne opleve. Jeg hørte en mand fortælle om Pablo Russel i radioen for få dage siden - han var lige så begejstret som dig.

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
kokken sagde ...

Tag chancen når han viser sig i nærheden af dig madame! Du vil ikke fortryde det :-)

Conny sagde ...

Det har hvist været en oplevelse af de store,sådan en oplevelse kan man leve på lenge på.

johanne sagde ...

Sikke en vidunderlig oplevelse. Der gad jeg godt at have været med, men du beskriver det så dejligt.

Anonym sagde ...

Johanne næste gang følges vi ad.
Og conny du kan tro det var en stor oplevelse!