... men så alligevel ikke.
I dag bliver der tænkt på min afdøde svigermor. Hun kunne nemlig lige præcis være blevet 100 år idag. Og hun er bestemt ikke glemt.
Hun var en meget lille kvinde, men det skal man ikke lade sig narre af. Hun var sejere end de fleste!
I al den tid min mand kan huske tilbage har hun været meget, meget syg. Hun var een af de første der fik en ny hjerteklap på rigshospitalet og på det tidspunkt var min mand omkring 10 år. Og meget af hans barndom var præget af eet langt sygdomsforløb. Rigtig mange gange har han siddet udenfor en sygestue på sygehuset for at bede til gud om at hans mor ikke skulle dø.
Og hver gang kom hun hjem igen - og overlevede.
Mest af alt fordi hun elskede sin familie og mest af alt sin mand for meget til at hun kunne dø fra dem...... Hun var en fighter!
Og da hendes elskede mand døde ved en arbejdsulykke - ja så gav hun op og døde af en banal lungebetændelse.
Idag kunne hun så være fyldt 100 år - og hun er bestemt ikke glemt.
fredag, april 11, 2008
Om hundrede år er alting glemt......
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Det var en dejlig historie, fru koch, og hvor har hun været sej, men hvor har det også været hårdt for din mand og famili hele tiden at skulle frygte, at hun døde.
Stort knus til dig og giv så også manden din et varmt kram, håber I får en dejlig dag.
Tak Lene og i lige måde. Solen skinner og vi er sunde og raske så hvorfor ikke;-)
Sikke en historie - og tænk hvormeget der er sket siden hun som den første fik en hjerteklap - i dag er det næsten en rutine operation. Utroligt at hun klarede det - hun må havde været en meget stærk kvinde med en stor vilje til at leve :-)
Det var hun marianne - en fighter!
Tak for din kommentar!
Sikke en varm historie! Og man kan læse en masse om livsvilje i den - og hvad der sker, når vi ikke orker mere. Det kan ikke have været nemt for en lile dreng.
Nej det var det heller ikke. Det præger een resten af livet. Heldigvis er han istand til at sætte pris på det når vi er sunde og raske i familien.
Send en kommentar