lørdag, april 05, 2008

Konflikt og konfliktstil........

Jah, det kan man vist godt kalde et par svære størrelser.

Jeg har været på kursus i begge dele - og jeg har da fået en hel del med mig hjem. Ingen tvivl om det.
Det skal måske lige nævnes at fredagen blev brugt på anerkendende kommunikation og det synes jeg til gengæld var lidt nemmere.
Konflikt-styring og konflikt-stil synes jeg til gengæld er rigtig, rigtig svært. Og man går af og til også tæt på. Vi havde flere øvelser, hvor man skulle arbejde i grupper og finde ud af hvor gode vi hver især var til at løse konflikter, når de opstod.
Det kunne være en konflikt barn/voksen, barn/barn eller endnu sværere voksen/voksen.

Jeg har selv på et tispunkt haft en konflikt med en kollega, der var rigtig, rigtig svær at håndtere.
Ja, så svær så jeg på et tidspunkt tænkte, at det sikkert havde være nemmere hvis den ene af os havde været et barn, for så var konflikten nok blevet stoppet af en anden "voksen"!

Det gjorde den så ikke i dette tilfælde og på et tidspunkt følte jeg mig faktisk trængt rimelig meget op i en krog.
Dette hændelsesforløb ligger langt tilbage, men det blev vendt i mit hovede på kurset og der var ting jeg først nu kunne forstå. Så man kan jo sige at jeg har fået noget med mig hjem.

Som et ekstra plus har jeg arbejdet sammen med kolleger, jeg ikke ser ret meget til i hverdagen og det har været rigtig hyggeligt.
På en skole går lærerne som bekendt hjem sådan lige over middag og det er jo dér vi i SFO'en kommer på banen.
Så det er jo ikke meget vi alle er på banen på samme tid. Det har vi været her i week-enden og det tror jeg lover godt for fremtiden. Og det lover godt for det vi alle brænder for: Børnene!

Nu er det så blevet tid til at få lidt vin i glasset og hygge mig sammen med ham I ved :-)

Ingen kommentarer: