onsdag, november 14, 2007

Surt opstød eller?

Ja, det tror jeg sandelig da nok liiiige det kan betegnes som:

  • Forestil jer en kæmpe-koncern med næsten 800 ansatte, med regler for dit og dat med hensyn til ansatte og deres ve og vel!
  • Forestil jer en medarbejder der har arbejdet i døgndrift i 28 år for at alle skulle føle at de havde en helt speciel arbejdsplads.
  • Forestil jer at denne medarbejder bliver opsagt lige inden hans 60 års fødselsdag, men stadig er på lønningslisten i et helt år inden han officielt ikke er ansat længere.
  • Forestil jer hvordan det kan gå til at vedkommende ikke får en officiel hilsen på sin 60 års-dag fra den virksomhed hvor han i princippet stadig er ansat!
  • Forestil jer at han måske heller ikke bliver spurgt om hvad han har lyst til at vælge at få i julegave, ligesom alle de andre 800 kolleger!
  • Forestil jer at han skulle være ked af ikke at skulle knokle for en virksomhed der ikke har større format!

Ja, i mine øjne ville det også være rent utopi!

Og lige en sidste ting - kunne I forestille jer at han synes det er ok at jeg laver dette indlæg!

(Næh ,han mener det er spild af tid. Han er fuldstændig bedøvende ligeglad - han er bare glad for at han slipper for at tænke mere på de amatører!)

Jeg kan kun sige som så mange gange før: Hold kæft hvor er vi da heldige at det bal det er forbi!

12 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Hvor er det dog trist og fattigt, men godt det er slut for hans vedkommende. Jeg håber han nyder sit otium og jeg er sikker på, at han har format til at se fremad, for der venter gode tider, er jeg sikker på :-)

Lene sagde ...

Sådan,væk med dem,ikke grund til at spilde mere tid på dem. I to derimod er det værd at bruge tid på. Hvor er jeg glad for at jeg har mødt dig fru koch her i blogland og derigennem din mand også :-)

kokken pipper sagde ...

Kære Liselotte og kære Lene. Tak for jeres kommentarer. Ja, det var et lidt surt opstød. Tror at grunden var den at min dejlige mand idag var blevet bedt om at komme op på sit tidligere arbejde for at "rydde op" i sit skrivebord! Ja, må jeg så be om mine himmelblå. Men for ham var det ren underholdning - det morede ham ligefrem at lægge ører til alle de fortrædeligheder hans afløser havde at slås med! Men jeg er stadig lidt mavesur over den behandling han har fået - kan I sikkert godt mærke. Men tak for jeres søde ord og opbakning. Det var lige hvad jeg havde brug for - i morgen er det overstået og så griner jeg igen:-))

Sister Bonde sagde ...

Godt brølt fr. koch, det er s.. utroligt, hvad man skal finde sig i - og høre. Godt at I har hinanden og at Henry tager det, som han gør.

kokken pipper sagde ...

Ja Sister det har du så evig ret i. Men lige idag havde jeg det bare sådan at det syns jeg sgu da ærlig talt ikke at han har fortjent. Men som sagt i morgen er det fortid og det er som bekendt fremtiden der er interresant ;-) Kærlige knus til jer herfra .....

Jette H sagde ...

Jeg synes, det er flot, at din mand kan se det morsomme i hele situationen, så hurtigt efter sådan en behandling. Må fremtiden foreblive lys for jer :)

Madame sagde ...

Hvor er det dog flot og godt, at I tager det, som I gør, fru Koch! Nogle ville gå ned med flaget - men det er det slet ikke værd. Jeg kender et vist sted, hvor flere hundrede lige har fået en tilsvarende behandling ...
Tillykke med husbonds frihed!

et cetera sagde ...

Fr. Koch - jeg nød dit indlæg - naturligvis er jeg oprørt og rasende over baggrunden for at det blev skrevet - men du udtrykker ætsende hvordan intet tilsyneladende er for lavt, når man har handlet sådan som det er sket overfor din husbond! Eneste logiske forklaring i vores verden - og med vores verdensbillede - må være at man skammer så meget (hvad men også har AL mulig grund til!)-
at man ikke kan overskue almindelig anstændighed - men det er nok for kringlet - måske er man simpelthen bare - RINGE!
Varmeste tanker til dig og din søde mand - fra et cetera som i den grad har nydt godt af Jeres omsorg og varme, trods "jeres egen situation" - herpå kendes ægte og dejlige mennesker - og dét er I!

kokken pipper sagde ...

Kære Jette og Madame! Min mand er nok bedre til at ryste sig og så skære helt ind til benet og se det hele som det virkelig er. Jeg er langt mere godtroende og derfor også meget mere sårbar når jeg opdager at folk gør ting i en ond mening (i nogle tilfælde uden at de selv er klar over det)Men jeg har en god lejlighed til at øve mig i at se på hvordan andre kan komme afsted med at være ufølsomme.
Tak for jeres kommentarer!

kokken pipper sagde ...

Et cetera: Tusind tak for dine søde ord og din dejlige kommentar. Jeg ville ønske at jeg havde den evne at kunne se stort på når mennesker man måtte gå ud fra havde et vist format, i kraft af det job de nu bestrider, ja at jeg så havde den evne at jeg kunne trække på skuldrene og sige: Vorherre bevares hvordan har de dog fået sådan et job! Det kan da kun være fordi de har øvet sig i at slå store huller i luften med deres store armbevægelser. Men at der stadig er mennesker der kan få store jobs på den måde uden selv at kunne finde ud af at lave noget - ja det går over min forstand. Verden vil bedrages - og den bliver det! Nej lad mig komme afsted og lege med nogen børn! God dag og knus og kram til dig! (sikke en smøre igen,igen!)

Ella sagde ...

Det er ufatteligt, at en arbejdsplads kan slippe fra at behandle sine medarbejdere på den måde. Det er så usselt, at der ikke er ord for det.

Jeg bliver så glad for at læse, hvordan Henry tackler situationen. Han er sej!

kokken pipper sagde ...

ja, Ella han er sgu da for sej!