mandag, september 24, 2007

Man skal læse meget i avisen før .......

En kvinde der er fuldt integreret i Danmark, men oprindelig kommer fra Somalia er ude at handle med sin otte-årige datter i et lokalt supermarked.

I køen ved en anden kasse står et ægtepar hvor fruen beslutter sig for at gå ud af køen for at stille sig bagved den somaliske kvinde.

Og så skal jeg da lige love for at det går løs!

Med råb begynder fruen der er omkring de 70 at hive i den somaliske kvindes tørklæde mens hun råber skældsord.

"Du er i Danmark så tag lige det tørklæde af - det er vist på tide du rejser hjem"

Ret underholdende ikke. Hendes mand der stadig står ved den anden kasse morer sig i hvert fald rigtig meget.

Værst af alt - det er der også andre kunder der gør.
Til sidst er der dog een der siger til kvinden at hun skulle skamme sig.
Og det gør jeg også på mine landsmænds vegne.

Og hendes otte-årige datter undrer sig stadig!

For min skyld kan man mene om indvandrere og folk af anden etnisk herkomst hvad man vil - men det kunne være dejligt om man kunne beherske sig bare en lille smule når man færdes iblandt dem!

11 kommentarer:

Madame sagde ...

Sikke en rystende oplevelse, du har haft, fru Koch! Jeg har ikke været ude for den slags selv, men selvfølgelig læst om sådan noget. I Frederiksværk, som jeg bor tæt på, har der boet gæstearbejdere siden sidst i 60'erne, og de er alle fuldstændig integreret. Der er aldrig artikler i lokalavisen om problemer, og man kommer ikke ud for nedværdigende behandling nogen steder. Den eneste frygtelige oplevelse, jeg mindes, er, at en mor til flere børn blev udvist til det land i Afrika, hun var kommet fra - mens mand og børn fik lov til at blive i Danmark. Jeg kan ikke hukse enkelthederne, men det var helt uhyrligt.

kokken pipper sagde ...

Madame - jeg har heldigvis ikke selv oplevet det, men kunne læse det i vores lokale avis og at det er foregået i vores lokale supermarked! Men det er simpelthen uhyrligt også at en mor som du beskriver det bliver udvist - væk fra mand og børn!

et cetera sagde ...

Godt avisen skrev om det - medierne har stort medansvar for den såkaldt almindelige danskers billede af indvandrere. Jeg bor tæt på Aalborg som jo er pænt stor og indvandrere er en integreret og naturlig del af bybilledet - for mig personligt en berigelse - jeg nyder bl.a. godt af de dejlige etniske butikker og vores supermarkeder har også en masse varer for at tilgodese de ganer som ikke er traditionelt danske.

Nina sagde ...

Jamen, det er da utroligt hvad man skal høre om vores "frisindede" landsmænd. Jeg har en veninde i London, der siger, at efter hun er flyttet fra DK, kan hun i skræmmende grad konstatere, at danskere generelt er ved at udvikle sig til et folkefærd, der går med endog meget små sko. Gad vide hvorfor!!!!?

Sister Bonde sagde ...

Godt brølt fr. Koch.
Du er blevet tagget på min side, håber du har lyst til at være med på en lille leg. Hvis ikke - er det helt ok.

kokken pipper sagde ...

sjovt nok vi vil vi jo alle gerne handle eksotisk ind i deres butikker og vi synes jo også at det er spændende at smage deres mad - men så er det vist sagt!

Sister bonde: Ville gerne men kan simpelthen ikke tagge 7 pers aner ikke hvor jeg skal finde dem NÅR DU NU TAGER DEM JEG KENDER - nåh !

Nina sagde ...

Åhhh, jeg kom for sent. Jeg vile også tagge dig, men skulle du nu få lyst til bare at skrive nogel spændende sandheder om dig selv, så kan du jo bare vælge mellem sisteren og mig som din udfordrer.

Emmaline... sagde ...

Uforskammet! Skandaløst! Jeg skammer mig over at være dansker når jeg hører sådan noget! Jeg får også helt ondt i maven når jeg hører om velfungerende, velintegrerede personer, der bliver sendt hjem, mens mand/kone/børn gerne må blive. Selv børn og psykisk syge bliver sendt ud af landet til ofte meget usikre vilkår. Hvor er medmenneskeligheden og næstekærligheden blevet af?

Sister Bonde sagde ...

Undskyld - bare skæld ud, med store bogstaver - det virker og letter.

kokken pipper sagde ...

sister bonde: ;-) Du har da fuldstændig ret -hold op hvor det hjalp!

Sister Bonde sagde ...

Jeg har altid ret - det siger Jens ;o)