Øv og bøv

Ja det gamle liv har måttet melde sig ud af fællesskabet for en kort bemærkning.

Det er ellers ikke hverdagskost at jeg er for syg til at gå på arbejde - men sådan arter det gamle skrog sig lige nu. Jeg ved godt det er ligegyldigt hvornår man melder sig syg så er det uheldigt.

Men lige præcis idag er det ekstra uheldigt fordi jeg sammen med en kollega skulle på kursus fra morgenstunden. Kurset foregår i Esbjerg ca. 40 kilometer herfra og min kollega har ikke bil så jeg skulle have kørt og nu sidder jeg med sort samvittighed over at hun var nødt til at stå op klokken løgn for at tage et tog så hun kunne være fremme til kursus-start klokken 8.00.

Ak ja, den dårlige samvittighed - hvornår holder det op!! Det starter jo allerede når man er ung fordi man måske ikke helt gør det der bliver forventet af een. Så får man børn og gør karriere og huj og hej afsted det går. Og inden man ser sig om er tiden gået og man kan pille lidt i navlen for at finde ud af om de tog skade ;-)

Det har de så heldigvis (hvis du spørger deres mor) ikke gjort men så finder man da bare på noget nyt at få dårlig samvittighed over ..... Gud fri os vel .....

Jeg havde sort sort sort samvittighed over at ryge (ret meget). Det var bestemt ikke særlig populært og da mit første barnebarn viste sig på arenaen stod jeg ude i haven i regn og slud for at få en smøg. Og jeg tænkte er du fra forstanden - vil du hellere stå her og ryge end tumle rundt på gulvet med dit dejlige barnebarn. Efter barnebarn nummer to lykkes det mig så endelig at kvitte smøgerne (og det var sgu mange) og hvad tror I nu ?! Dårlig samvittighed over alle dellerne og det ekstra gode glas rødvin og det ekstra lækre mad.

Hvornår holder det op og holder det i det hele taget op ........ ja jeg spørger bare (mest mig selv)