lørdag, januar 31, 2009

Hun er for sej ….

Min dejlige datter er altså ikke sådan at løbe om hjørner med….

Efter at hun på det groveste har fået en skideballe af sin læge over at komme “rendende med Mathilde, der ifølge lægen “bare” har en allergisk reaktion”, og nærmest ligner en rødspætte, ja så tager hun sagen i egen hånd.

Så på mindre end et døgn har hun skiftet læge – og så var det mormors tur til at komme til læge med en “rødspætte” der var lidt klattet.

Efter mindre end eet minut kunne han så konstatere: Jamen Mathilde du har da lussinge-syge. Og nu skal du bare se, jeg har et billede af en dreng der ligner dig.

Og vupti – var diagnogsen stillet og der kunne falde lidt ro over den lille familie.

Ja,ja det er ikke alle oplevelser der er værd at gemme på.

Men min datter skal man altså ikke regne med finder sig i hvad som helst ……

torsdag, januar 29, 2009

Langsom i optrækket – kald mig bare det

Stort set alle i hele (min) verden har talt om Stieg Larsson og hans trilogi.

Nå,nå jamen lad mig da så komme igang……..

Nu er de så læst alle tre – og hold da op! IMG_4901

Hvert et ord der er blevet sagt og skrevet om bøgerne er sandt!!!! De er fantastiske…..

Rigtig trist at det blev det sidste fra den pen – selvom der er rygter fremme om, at der efter hans død skulle være fundet endnu et manuskript……

Hvis der skulle være en enkelt der endnu ikke har læst dem – så kom igang!

onsdag, januar 28, 2009

Ekspert i hvem er hvem …..

det er mig. Hvis jeg ikke lige skulle se Askepot (der er favorit lige nu), ja så skulle der spilles hvem er hvem…..IMG_4896

Men “verdens-sødeste-Mathilde” er frisk til at tage afsted i børnehaven i dag.

Og mormor? Jamen hun samler krudt til at være konsulent i SFO’en i eftermiddag.

Og sådan går tiden så godt……..

mandag, januar 26, 2009

Spildplads….

Af og til tænker jeg at det er spild af plads at have et kæmpe-hus!!!

Specielt når man tænker på, at man kan bruge det meste af en week-end i et lille hjørne i køkkenet;o

IMG_4895

Lidt bordplads og to bærbare er sådan set nok ………

Men i dag må jeg vist hellere kigge lidt på resten af matriklen. Mathilde er hjemme hos sin mor idag – og hvis hun ikke har det bedre – ja så tager mormor over i morgen.

God dag til jer derude!

lørdag, januar 24, 2009

En naturdag i skoven

IMG_4883

 

Skov- og Naturstyrelsen inviterede til en naturdag i skoven, og vi sagde ja tak! Og det var da helt igennem en dejlig tur vi var kommet afsted på!

Tænk at være turist i sin “egen baghave” det er jo ganske fantastisk. Vi var med bus rundt i krondyrenes rige og selvom det var med et kraftigt zoom kan ingen vist være i tvivl om at dyrene var derude!

Et imponerende syn var det helt bestemt!IMG_4885

Og vejret var med os – så hvem klager ikke jeg!IMG_4888

Og nu er vi hjemme igen efter en masse frisk luft og en stor oplevelse rigere!

Det er ikke sidste gang jeg har været turist i min egen baghave! God dag til jer der kigger med ……..

fredag, januar 23, 2009

Kreativiteten er i højsædet lige for øjeblikket…..

Garn bliver vundet op til den store guldmedalje – og hvor jeg da ønsker mig et krydsnøgleapparat,  så mine hænder kan holde lidt fri.

Og til dem der ikke laver den slags kan jeg gøre opmærksom på at det ikke har noget med biler at gøre :D.

Det er simpelthen en smart lille ting med et håndtag på så man kan vinde garnet op uden alt for meget “hånd”arbejde.

Min smukke garnvinde har jeg fundet i genbrug til en 20’er og jeg synes den er så smuk, at jeg har svært ved at pakke den ned igen når den har gjort sit arbejde.

Sådan har jeg altid haft det med ting jeg synes er smukke redskaber – engang var det smukke høvle der fik lov at stå hist og her…. nu står de i en kasse på loftet – men jeg ved de er der …..IMG_4870

…. Og projektet lige nu er et tørklæde med “schweizer-ost-huller”… og inspirationen har jeg fået af min blogven, dejlige Mariannes blog hvor Polyanne viste en opskrift…….IMG_4872

… og sådan kan vi hjælpe og inspirere hinanden.

Tak for det piger …… og god dag til jer der kigger;-)

onsdag, januar 21, 2009

En skøn dag lurer lige om hjørnet …..

Freya-musen er frisk igen …….

IMG_4851

….. jeg har franske anemoner i kanden på bordet……IMG_4857

USA og resten af verden har set Obama aflægge ed som ny præsident!!!!

Der er absolut INTET at klage over ….. og idag skal jeg på job:-)

SFO’en skal opføre et stykke på de skrå brædder – og jeg er indkaldt som “konsulent”. Er jeg ikke bare heldig?

God dag til dig der kigger med……

søndag, januar 18, 2009

Flyvende farmor….

… det er mig. Lige om lidt flyver jeg lidt lavt for at komme op til lille Freya, der mangler en til at trøste og puste.

Hun er syg det lille pus og hvad har man en farmor til, hvis ikke det er til at være der når man er syg?blåvand november 003  

Så lige om lidt er jeg den der er smuttet, så de unge mennesker kan få en stille mandag morgen:-)

lørdag, januar 17, 2009

En hurtig københavner-tur blev det til

Når man står tidligt op kan man nå fra den ene ende af landet til den anden på en dag.

Og det var så den øvelse vi havde da vi tog til København forleden.

Jeg tog en tur op og ned ad gaden i vores smukke hovedstad …..IMG_4842

… og fik set en masse butikker – uden at købe den mindste ting. Ikke at der ingen fristelser var – men jeg gad ærlig talt ikke at skulle slæbe på ret meget;-)IMG_4845

I stedet kunne jeg så gå og glæde mig over en masse smukke bygninger og nyde atmosfæren af stor-by inden næsen blev vendt hjemad igen.

Ja, tidligt oppe – og hjemme igen til TV-avis tid – man kan nå meget på en dag. Og vi havde en dejlig dag i hovedstaden begge to.

Nu er det så week-end og spørg lige om der er nogen der tager en slapper!

fredag, januar 16, 2009

Gave indløses i dag

blåvand 60 år 004

Slyngveninden kommer til frokost og så skal vi ellers bare gøre byen usikker! Vi skal først til kosmetolog og have lidt klemmer i nakken, og hvor vi trænger:D

Og når det bliver aften skal vi sammen med vores mænd ud at spise sammen.

Sikke en gave at få! Og sikke vi skal have det sjovt! Og tusind tak!!!!

Du kan godt være misundelig – dig der kigger med;-)

onsdag, januar 14, 2009

Der er noget i luften …..

… og jeg tror på det: Foråret er på vej! Der er en skræppen og en trafik ved foderhuset idag, og selvom det er tåget vejr er luften helt forårs-agtig.

 

blaemajse

Og nu tænker I: Har konen ikke en kalender?

Jo det har hun da, og jeg har også hørt om den sne man regner med skal vælte ud af himlen på søndag.

Men indtil da stikker jeg blår i øjnene på mig selv: Foråret er på vej!

I dag skal der traves en lang tur og i morgen tager jeg med ham-I-ved-nok en tur til Staden. Han skal til bestyrelsesmøde – og jeg skal op og ned ad gaden – og jeg glææææder mig!

God dag til dig der kigger med!

mandag, januar 12, 2009

Vupti og det var den dag (næsten)

Først var det “bossen” fra mit arbejde der lige kom forbi inden jeg næsten var stået op.

Vi har åbenbart et fælles projekt med noget teater i SFO’en ;-) Og det kan jo ikke være ret meget bedre.

Det blev så klaret og ikke længe efter kom een af “mine” piger lige forbi til en kop te……….IMG_4716

Og det er da ikke så tosset hvis I spørger mig. Sikke der er blevet snakket hele dagen, og intet er der blevet lavet andet end te og snak, snak, snak og snak!

Dejligt at der er nogen der gider at komme forbi sådan en mandag der er grå og trist.

Nu skinner solen i min mave! Fantastisk!

søndag, januar 11, 2009

Nammenam……

 

Vi har vel nok været til fødselsdag! Og børnenes mormor er ekspert i lagkager og der var to af slagsen naturligvis. Een med 2 og een med 4 lys!IMG_4825

Og der blev savlet gjorde der……IMG_4826

Og der blev grinet…. Og der var fuldt hus … nærmere bestemt 8 børn og 14 voksne …. og så manglede der endda 5 børn;-) IMG_4816

Dejlige venner der også har børn er så fantastisk at have – og de hører med sammen med familien. Vi har haft det helt fantastisk!

lørdag, januar 10, 2009

I dag er der fest….

Sønnen har inviteret til fødselsdag for hans 2 børn, og det glæder vi os da rigtig meget til!

Og lige for øjeblikket har hans datter aldrig tøj nok til sin fine Baby Born dukke.

Så farmor har været igang!

Jeg har endda fået en dukke magen til i pleje, for at prøve om tøjet passer;o) Min søde nabo havde een på loftet der ventede på bedre tider!

…….der er hæklet krave til de fine af kjolerne

IMG_4799

…. og der er hæklet et sæt med nederdel og trøje – og strikket et par kjoler……..

IMG_4797

Og så er der også lidt købe-gaver undervejs nordpå lige om et øjeblik!

Glæder mig så meget – for jeg har jo ikke set dem i hele 14 dage – ha-ha. God dag til dig der kigger med!

onsdag, januar 07, 2009

Globetrotter in spe…….

Min avis fortæller om rigeligt med ulykker.

– Derfor nyder jeg når der bliver bragt historier , som kan få mig til at trække på smilebåndet.

Således også i går:

To børnekærester på 6 og 7 år ville nytårsdag flygte for at blive gift under Afrikas sol!!!!

Børnene er meget forelskede og drengen havde fejret nytår i Italien hvor det var dejlig varmt.

Så nytårsmorgen pakkede de det mest fornødne – det de nu regnede med at få brug for i afrika. Tror ikke vi taler om ting til at klare sådan en fyr som ham her.

  6

Med sig havde de taget pigens lillesøster på 5 år som vidne. Og de tog simpelthen sporvognen til byens banegård, hvor de regnede med at tage et tog til lufthavnen.

Her var der så (heldigvis) en vagt på banegården der blev mistænkelig og kontaktede politiet.

Børnene er nu i god behold i deres hjem. Hvad kan det ikke blive til når man allerede som 7 årig har så meget appetit på (rejse)livet!

Jeg bliver bare herhjemme idag – og ønsker en god dag til alle jer derude :-)

tirsdag, januar 06, 2009

Sød musik i mine ører .…….

Børn der hviner af fryd når de suser ned ad kælkebakken……

Man kan jo næsten gå rundt med et smøret smil om munden hele dagen af den baggrundsmusik!IMG_4795

Og der er gode nyheder til alle børn og barnlige sjæle: Indtil videre fortsætter det kolde vejr her hos os.

Så mon ikke jeg er nødt til at gå en tur over til kælkebakken i eftermiddag;-) Det er jo da underholdning på top-plan!

God dag til jer derude!

mandag, januar 05, 2009

Det er hvidt derude ….

Så kom sneen også til os! Og hvor skal jeg nyde at ……IMG_4788

… jeg overhovedet ikke behøver at begive mig ud i trafikken, men kan bruge mine gå-ben når/hvis jeg har et ærinde.

Hu-ha efterløn er ikke den værste opfindelse. Ham-I-ved-nok kørte hjemmefra ved 7-tiden, man skulle jo nødig komme for sent – og vejret indbød til langsom kørsel.

God (arbejds)dag til jer derude!

lørdag, januar 03, 2009

Der er også afleveret julegaver i stakkevis…..

der er lavet filtede hjemmesko til store og små. Det blev til ni ialt !

Det var en stak men de faldt i god jord. Der er lavet tørklæder af både den ene og den anden slags……..IMG_4651

Dette tørklæde blev også lavet til datter og svigerdatter. Noro strømpegarn – åh hvor jeg elsker det. Datterens kommentar var som altid lidt for kvik:

IMG_4786

“Får jeg ikke også en pind – et det ikke et net til at fange fisk med” Møg-unge men mon ikke hun finder ud af at smække det om halsen.

Jeg er ihvertfald glad for mit!

fredag, januar 02, 2009

Jeg har fået dejlige, dejlige julegaver ....

Men der er een jeg godt vil have byttet - eller måske pengene retur:

Dobbelthagen og den ekstra delle på maven - hvor går jeg hen?

torsdag, januar 01, 2009

En fantastisk livsbekræftende aften har det været!

Og nu tænker I nok hvad har det med kransekagen kl. 24.00 at gøre? Sådan er det vel alle steder!IMG_4772

Eller de smukkeste raketter på himlen ….IMG_4775

Og løfter om både dit og dat i det nye år?

Men så er det lige jeg spørger:IMG_4776

Hvor mange af jer har prøvet at holde nytårsaften med en fantastisk kvinde på…..92!!!!! Nu tænker I sikkert nej gudskelov!

Men det tror jeg nok I skal holde op med.

Denne kvinde (der er mor til værten i det hus vi fejrede nytår) skulle have vin til maden, champagne kl. 24.00 og så lige en cognac til kaffen da kl. nærmede sig 03.00 i den første morgen i det nye år! Sent for en kvinde i den alder? Næææh som hun sagde “jeg kan jo sove i morgen”;-)

Og der blev snakket bøger der var bedre end filmen, fordi naturligvis bliver der læst bøger – når der ikke lige skal strikkes – eller laves julefrokost til hendes 6 børn med familie!

Se det var min største oplevelse på en nytårsaften! Så da jeg vaklede hjem i en nat der var tæt på at være morgen – ja da var det med et dejligt smil på læberne!

En livsbekræftende nytårsaften blev det!