onsdag, januar 27, 2010

Man kan da godt undre sig ….

… hvis man altså gad!

Her i kulden, hvor man stort set næsten er ved at være frosset ned, for at blive gemt til tider med fest og ballade - ganske som et godt stykke kød – ja så er der sandelig nok at undres over.

Jeg undres f.eks. meget over en personlighed som den Jesper Langballe er i besiddelse af. Og ikke mindst undres jeg over at så mange stemmer på hans parti – for jeg har endnu ikke hørt nogen erklære med høj røst at de stemmer på Dansk Folkeparti.

Det undrer mig!

Så undrer jeg mig også meget over at der er finanskrise, samtidig med at mange jeg kender, går frygtelig meget op i om deres ting nu matcher deres hjem perfekt. Og ikke mindst at det bestemt skal være en eller anden designer-ting for at man i det hele taget vil eje det.

Det undrer mig!

Jeg undres også over, at nogle kan finde på at tage rene ting ud af skuffer og skabe, for at lægge dem ned det samme sted igen når alt er vasket af, og så være glad og godt tilpas over det ;o) Måske undres jeg også over hvad det er for et gen jeg savner – for måske ville det være brugbart i min til tider rodede hverdag!

Det undrer mig!

Sidst men ikke mindst undrer jeg mig over hvad i al verden det klima-topmøde skulle gøre godt for. Vorherre har nok tænkt, at så skal de sandelig få den temperatur-sænkning de efterlyser! Men nu har vi altså fattet budskabet – så hvorfor det ikke snart bliver tøvejr og plusgrader

det undrer mig!

Det undrer mig også hvis du gad at læse med helt her til, og hvis du gjorde det

så god dag til dig herfra!

9 kommentarer:

Tenna sagde ...

Jeg tilslutter mig alle undre-punkter - undtagen det sidste for det var fornøjelig læsning ;-)

Jette sagde ...

Ha ha, jeg undres sammen med dig :)

kokken sagde ...

Emmaline tak for det, så er jeg da ikke endt med at være alt for kedelig, og det undrer mig;o) Tak for din kommentar!

kokken sagde ...

Jette så er vi da (heldigvis) flere;o) Tak for din kommentar!

johanne sagde ...

Fornær sidste punkt... undrer jeg mig meget sammen med dig :-) Kan tilslutte mig alle andre punkter. I det hele taget går jeg og undrer mig over mange ting i denne tid. (men det ved du sikkert!)
Måske burde vi alle skrive en "undre-liste" som et blogindlæg.
Dejligt indlæg og godt at høre fra dig. Knus.

kokken sagde ...

Ja, Johanne det ville være en god ide - for der er såmænd nok at undre sig over (hvis man gad!) Ved godt der går lidt lang tid imellem indlæggene her på adressen, men der er så meget andet der fylder - og vejret giver jo heller ikke humøret en gang lak - om jeg så må sige!!!!
Knus til jer to på jeres dejlig ø:o)

Tina - omme i London sagde ...

Hi hi - man undres!

Lene sagde ...

Undren er første punkt på vej til indsigt, så undr du dig bare videre :-)

kokken sagde ...

Tina ;o))

Lene det er godt for jeg fortsætter bare som hidtil:o)