mandag, august 24, 2009

Jeg bor i et smørhul

Lige udenfor min bagdør er der den smukkeste hede, med masser af lyng, højt til himlen og sidst men ikke mindst brombær!!!

  IMG_1649

Der gik turen til i går og der står nu brombær/æble marmelade på hylderne og er klar til at give lidt sommer på bordet når det bliver koldt.

Billedet er knipset med lånt kamera – ham-I-ved-nok glemmer aldrig sine ting – hø-hø!!

God dag til dig der kigger !

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hø, hø, her i huset er jeg som ham-der, men pokkerme om ikke at jeg glemte min lille taske i sidste uge på toilettet i Maribo bibliotek. Man har fjernet den inderste dør, hvorfor at besøgende låser den yderste og dermed har såvel lille forrum med håndvask som selve det lille toiletrum for sig selv. Jeg hængte som vanligt tasken på knagen til venstre for tidligere dør, men da jeg efterfølgende ikke skulle låse dør op, ja så vadede jeg ud af rummet, vaskede hænder og gik videre ud i "friheden".
Heldigvis havde Rimkogeren og jeg et ærinde i bymidten, så da jeg er ved at stige ud af bilen, bukker jeg med ned for at få fat i tasken... PANIK!!! Længe leve mobiltelefoner, hurtigt opkald, og så ellers retur. PYHHA, personalet nåede at finde den, og gladeligt donerede jeg 20 kroner til deres kage/frugtkasse. Penge jeg havde liggende i anoraklommen, hvor også kamera og mobiltelefon befandt sig. En af bukselommerne rummede nøglebundtet! I tasken befandt sig "kun" kørekort, sygesikringskort og få hundrede kroner plus ekstra elementer til kamera, men føj for pokker, hvor jeg svedte tran...

nb. Uden at have spurgt personalet, ja så ved vist jeg godt, hvorfor at døren er blevet fjernet. Problemet har været, at piger efter skoletid har fyldt det lille rum og med tusch skrevet forskelligt på inderdøren, hvilket rengøringsjernet så efterfølgende formiddag har skullet bruge ekstra tid samt kræfter på at fjerne. Nu er det ikke lige så interessant, og dermed kan desuden andre brugere hurtigere komme til ;-)

En dejlig uge ønskes du og ham-der :-D

kokken sagde ...

Puhha det var da lige til for højt blodtryk - men det gik jo. God uge også til dig og rimkogeren;o)