torsdag, november 13, 2008

Det har været intet mindre end

FANTASTISK

Hvor er der bare mange der har været med til at gøre min fødselsdag helt fantastisk!

Jeg har fået smukke og dejlige gaver.

blåvand 60 år 011

Jeg skal i Operaen for at se/høre den glade enke.

Jeg skal på glaskunst kursus med mine to “børn”, hvor de har lovet grin og ballade.

Jeg skal på cykeltur i Horsens Fjord med børn og børnebørn, og så skal jeg en tur til Åbenrå med hele familien når anemonerne dækker bunden i bøgeskoven.

Og jeg elsker sønderjylland allermest lige præcis på den årstid – og det ved de!

Så skal jeg til kosmetolog med min slyngveninde og bagefter ud at spise et meget finurligt sted som hun har lyst til at vise os.

Den flotteste julekurv fra ham George Jensen, der kun kan lave smukke ting.

Et smukt silketørklæde til at tage om halsen når jeg skal på valsen har jeg også fået. En fantastisk ring der bare er lidt for lille men som kan fåes større faldt også ned i min turban.

Og så har jeg fået de mest fantastiske opringninger. Nogle for sjov andre for alvor.Startende kl 6.38 fra en kollega der har en”syg form for humor:-)”, med en påstand om at morgenvagten i fritteren ikke var mødt op, sluttende med en anden kollega der har taget kontakt til kirkeministeriet for at ændre min dåbsattest osv. osv.

Og sidst men absolut ikke mindst

blåvand 60 år 012

En helt igennem smuk hilsen der vil vare evigt fra Sister Bonde. Sister du er intet mindre end fantastisk!!! Tusind tusind tak.

Og tusind tak til alle jeres dejlige kommentarer her på bloggen.

Jeg har haft en fantastisk fødselsdag og jeg bliver lige her i sommerlandet endnu et par dage – for nu trænger jeg da virkelig til at slappe af!

7 kommentarer:

Conny sagde ...

Det var dejlig ,at læse om den dejlige dag du har haft.Men den er ikke forbi indnu,for nu skal du jo til bruge alle de oplevelser du har fået som gaverJeg må rose din familie og dine venner de har været gode til at finde på.
Håber du nyder de sidste dage ved havet.
Knus fra Conny

Liselotte sagde ...

Hjertelig forsinket tillykke med fødselsdagen til dig, Fru Koch. Det lyder som en skøn og sjov dag - og sikke gode oplevelser, der venter forude. Jeg er helt sikker på, at du fortjener hver eneste af dem :-)

kokken sagde ...

Conny tak for din hilsen. jeg har jo skuffer og skabe fyldt op med alskens ting og sager, så derfor ville jeg ønske mig oplevelser. Og ja de er alle rigtig gode til at finde på!

kokken sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
kokken sagde ...

Tak Liselotte jeg ved ikke om det er fotjent, men jeg glæder mig til hver og een!

Unknown sagde ...

Nååååå - hvor er det dejligt for dig. Vidunderlige oplevelsesgaver - bedre findes ikke.
Tak for stort billede - du HAR bestået kurset til fulde :D

kokken sagde ...

Oplevelser er det der gør sure hverdage glade.det er vigtigt at have gode ting at tænke tilbage på eller at glæde sig til. JUBIIII dejligt at have været til eksamen og have bestået. Er meget glad for at kan lave billederne store, nogle gange lidt for store ;-)