tirsdag, september 02, 2008

Som så mange andre festivalgæster..

....skulle vi lige have lidt vin med os hjem.

Nu er det sådan i Tyskland at ingen butikker har åbent i kirketiden om søndagen. Derfor åbnes der først klokken 11.00. Vi tog derfor en lille køretur og kom tilbage til grænsebutikken lidt før 11.00.

Nu havde jeg som altid kameraet med.
Og lige overfor butikken lå den fineste lille kirkegård. Jeg kan faktisk godt lide at gå tur på en kirkegård. Der er ro og masser af historie, der i den grad appelerer til min fantasi ;-) Denne var ingen undtagelse.

I et hjørne af kirkegården var der lavet en mindeplads for faldne i 2. verdenskrig. Der var forstemmende mange gravsten, for unge mænd der var faldet overalt.

Mange i Rusland og Frankrig, de fleste ikke en dag over 25 år. Hvilket spild.

Og så må man sige at det af og til kan sætte tingene i perspektiv.

Her gik vi - sådan et ældre ægtepar og lod os underholde af andres ulykke, for at få tiden til at gå inden vi kunne slæbe den obligatoriske vin hjem til vores hverdag i vores fine parcel-hus.

Men jeg har ikke helt glemt det endnu - det er dernede. I maven!

8 kommentarer:

Kom så igang sagde ...

Jeg har det lidt lige som dig, kan godt lide at gå en stille tur sammen med min mand på kirkegårdre det giver en indre ro.Vi har lige besøg Viborg kirkegård, det der gjorte mest intryg på mig, var en græsplæne hvor der kun var begravet børn, der var der var død fødselsen eller kun var blevet få dage gammel,det syn var noget ikke jeg glæmte lige med det samme

anjoe sagde ...

Ydmyghed kombineret med at nyde livet, mens tid og mulighederne er, det er helt OK. I har jo tidligere på året mistet et nært familiemedlem, og det gav Jer nok nogle ekstra tanker!

kokken sagde ...

Ja en kirkegård kan indgyde een både ro og dystre tanker. Men også tanken om at man er heldig og at man skal huske at skønne på hvad man har. Tak for jeres kommentarer:-)

johanne sagde ...

Som anjoe siger...ydmyghed er nok det rigtige ord i sådan en situation. Forstår helt hvad du mener, når du skriver om vinen og parcelhuset. Smukt tænkt.
Knus fra sydhavsøen.

kokken sagde ...

Jeg ved at du helt nøjagtig er klar over hvad jeg tænker Johanne. Knus tilbage:-)

Lene sagde ...

Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad,
jorderigs guld
er prægtigt muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

Ja jeg kom til at tænke på Kingos salme, og vi skal rumme bege dele, men indimellem bliver kontrasten stor, som du så fint beskriver.

Madame sagde ...

Uha, det er trist at tænke på alle de forspildte liv under bl.a. 2. verdenskrig. Og så ung han døde, ham her, bare 23 år ...

kokken sagde ...

Ja vi skal ganske rigtigt rumme begge dele, men af og til er det vist godt nok at blive mindet om hvor forkælede vi er ....