tirsdag, december 04, 2007

I denne søde juletid ....

Har lige haft mit barnebarn Mathilde i telefonen. Hun har fødselsdag i morgen, men vi skulle lige have en lille snak inden vi skal synge for hende i morgen tidlig i telefonen. Hun bliver 4 år - og det er rigtig stort!

Og tænk engang: De har en drillenisse i huset og den er så fræk.
Nøglen til gæstetoilet: Pist væk, skraldespandslåget udenfor står åben, selvom det bliver lukket hele tiden - ingen ved hvorfor.
Men værst af alt: Da hun skulle have sin morgenmad i morges var mælken GRØN!!!!

Ja, så kan det da ikke undre at man var nødt til at ringe til mormor!!

Mit forslag var om man da ikke kunne sætte et net op og få fanget sådan en bandit af en drillenisse. Men det mente hun nu altså helt bestemt var forbudt!!

Ja, hvad ved jeg om drillenisser ;-)

6 kommentarer:

Jette sagde ...

Det er simpelthen det bedste, børnenes undren og tro på/ikke på de underlige ting, der sker i julemåneden....

Unknown sagde ...

Ihhhh, hvor jeg glæder mig til at blive beriget med børnebørn (forhåbentlig). Har billeder af Malene, hvor hun er på samme alder som Mathilde, stå med telefonrøret og ringe til Mormor el. Farmor. Dejligt.

Lene sagde ...

Tillykke til Mathilde, og barneundren og glæde er noget af det bedste der findes, du er en rig kvinde, fru koch. Ha en god dag.

kokken sagde ...

Jette: Du har ret Børn i december (og resten af året) er fantastiske

Sister: Du har helt sikkert noget at glæde dig til :-)

Lene: Jeg ved det Lene! Jeg er så heldig med min dejlige familie:-) Men,men din tid kommer også og du har også noget at glæde dig til!

Nina sagde ...

Jamen, Fru Koch dog! Man må da ikke fange drillenisser - så er der jo ikke noget sjov mere, vel? :o)

kokken sagde ...

Nej Nina det må man sikkert ikke, og jeg tror at Mathilde er helt enig med dig! For sjovt det er det jo med sådan en nisse :-)