onsdag, december 05, 2007

Hip Hurra Mathilde fejrer fødselsdag!!!!!!



Dette smukke, fantastiske barn bliver 4 år idag! Stort tillykke til Mathilde.
Og der blev sunget fødselsdagssang klokken løgn her til morgen.

Og Mathildes mor syntes at mormor lød meget forkølet - men forklaringen kom så senere.
Vi var nemlig slet ikke stået op endnu.

Vi havde lige sat vækkeuret til at ringe så vi kunne synge for Mathilde inden hun skulle afsted i børnehaven - og det er tidligt!

Men sunget blev der og så kunne vi jo tage en halv time mere på den anden side, mens de unge travle mennesker skulle afsted på job, aflevere børn og så videre, og så videre, og jeg har jo prøvet det da hendes mor var på samme alder:

"Man sku' egentlig la' vær' men man gør det jo alligevel -
det er svært at vær' menneske jeg har prøvet det selv"


Se det var lige mine tanker på en grå 5. december hvor Mathilde hun skal fejre fødselsdag!

8 kommentarer:

Nina sagde ...

Stor til lykke til Mathilde! Og til jer to, der er så privilligerede, at I kan snuppe en halv time mere uden den mindste smule stress - jeg glæder mig til det engang bliver min tur! :o)

johanne sagde ...

Hjertelig til lykke til Mathilde, som nu er 4 år. Det var da godt, du kunne huske ordene til sangen, når du netop var vågnet :-)

"Man sku´ egentlig la´vær´men...". Elsker den sang, den siger så meget...alt det man først forstå alt for sent.
Vi har jo alle haft FOR travlt, og vi har også alle glædet os til den dag, hvor man fik mere tid. Det kaldes vist tidens gang....

Sødt billede af Mathilde :-)

et cetera sagde ...

Tillykke til Mathilde - og tillykke til Jer - hun er dejlig!

anjoe sagde ...

At være barnebarn hos dig og husbond er sgu' nok ikke så ringe endda?? Heller ej inden, at en af Jer blev "hjemmegående" uventet?

Herlig læsning - og tak så meget :o)

kokken sagde ...

Tak for alle jeres hilsner - de varmer bare så meget! Og børnebørn er jo livets salt - er der vist en klog mand/kone der har sagt! Vi er meget, meget heldige med alle vores børnebørn:-) Om de er heldige med os kan sikkert godt diskuteres!!!

Madame sagde ...

Tillykke med Mathilde, fru Koch. Sikke en dejlig lille pige! Hun er heldig, at hun fik en morgenfødselsdagssang af mormor ;-)

Lene sagde ...

Jeg elsker den sang fru koch, og Mathile er heldig at have en bedstemor som dig, og du er også heldig. Håber den lille dame nød fødselsdagen.

kokken sagde ...

Hun har nydt sin fødselsdag og hun kommer her på lørdag for at blive fejret endnu mere. Jeg er nok den der er mest heldig, jeg elsker alle mine børnebørn fordi jeg er heldig at lige præcis jeg, har fået de sødeste i hele verden. Er det ikke bare meget, meget heldigt ;-)