torsdag, september 13, 2007

Jeg er med i et "Juletræs-laug"

Ja for efterhånden nogle år siden flyttede der et par pensionerede landmænd ind i et hus her på gaden. Deres søn havde overtaget deres gård.

Der hørte en del skov til gården og på det tidspunkt var der næsten hele tiden kobber- eller sølvbryllup på gaden og vi hentede gran til den store guldmedalje, for der skulle jo bindes æresporte hver gang!

Så var vi alligevel nogle der syntes det vist var ved at være for meget, og vi ville da gerne betale for det. Men nu er der jo altid brug for en ekstra hånd i landbruget/skovbruget så der blev foreslået, at gaden overtog et stykke skov der trængte til at blive ryddet op i, plantet nyt i og simpelthen bare blev taget hånd om.

Det gjorde vi så - os der bor her på vores lille gade. Vi har væltet læhegn (der senere er blevet brændt i brændeovne) vi har plantet nyt og vi har ikke mindst været i skoven med fælles madkurv og kaffekurv. Nu er det som om det hele passer sig selv eller også er det os der ikke passer det. For et ganske lille beløb vi betaler i kontingent har vi fået masser af frisk luft, motion og ikke mindst gran til jul. Og når der har været nogen af naboerne indlagt eller syge i længere tid har der været besøg med en blomst el. lign. som er betalt af juletræs-lauget :-)

At vi hygger os er der ingen tvivl om. Og hvordan kom jeg så lige i tanker om det. Jo, for i aften skal juletræs-lauget mødes i byens bålhus og grille og hygge med hinanden. Det bliver nok lidt køligt - men så tager vi vores Færø-trøjer på og gode støvler så går det nok. At det bliver hyggeligt er der ingen tvivl om!!!

Hyggelig dag også til jer derude!

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er sjovt fundet på, at man kan have et fællesskab via et juletræslaug. I hygger jer - det er tydeligt.

Unknown sagde ...

Dejligt at læse om, god dag i lige måde, og hvis I skulle få brug for nogle juletræsfødder, så har Jens opfundet den her: http://www.1-2-tree.dk/index.html

kokken sagde ...

Ja, vi hygger os - sister jeg har kigget og det ser da helt kanon godt ud - godt fundet på. Får han solgt nogen af dem?

Unknown sagde ...

Jeps - rigtig mange, men vi har fortsat rigtig, rigtig mange. Jeg får bare ikke taget mig sammen og laver den hjemmeside, så den funger rigtigt, men det kommer, det kommer.

Lene sagde ...

I er nok i fuld sving med at hygge jer med stortrøjer og bål, ha en rigtig god aften

kokken sagde ...

Vi har hygget og grint og snakket, men nu blev det for koldt at sidde ude så nu er vi alle gået hver til sit og det er også fint:-)