fredag, august 31, 2007

Fra vestjylland til Afghanistan

Præsten i vores lille by blev 50 år fornylig. Så vidt så godt.
Han er forresten også feltpræst i Afghanistan.

Nåh men så skulle der vel være stor fest i byen i anledning af 50-årsdagen?
Nej det skulle der nemlig ikke.

Der blev inviteret til gudstjeneste i vores smukke kirke og bagefter en form for højskole-dag.
Og nu kommer vi så til Afghanistan.

I stedet for vin og blomster havde vores præst ønsket penge sat ind på en konto til at købe skolebøger til Afghanske skolebørn.

Han havde nemlig lagt mærke til at alle elever måtte deles om een skolebog.
Nu kan jeg så læse i min morgenavis at der er samlet ind til nøjagtig 21.428 skolebøger.
Der er simpelthen kommet 37.500,00 kr. ind på kontoen og det morsomme er at der er kommet penge ind fra det meste af landet!

De første sække med bøger er nået frem og de danske soldater har været igang med at dele bøger ud.

Og det er vores præst ........ Se det er ganske vist...........

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Lyder som et eventyr .... god dag til dig. KH. Linda

Anonym sagde ...

Det er vel nok en fin idé - sikke en spændende præst, I har, der sætter sådan noget i værk.

kokken sagde ...

Ja, her i byen er intet umuligt ;-)

Lene sagde ...

gi ham et skulderklap fra mig :-)

kokken sagde ...

Gør jeg gerne :-)

Unknown sagde ...

Godt med disse ildsjæle - han burde ha' "skulder-klap-knappen".

kokken sagde ...

Ja, det burde han! Han er en fantastisk præst - det sker faktisk ikke så sjældent at der bliver grinet under gudstjenesten fordi han har en fantastisk humor!