fredag, april 06, 2007

Hvis vi slapper mere af garanterer vi ikke for noget ....

Ja så er vi klar til ryk-ind her i det vestjyske. Ikke så meget hvad angår fysikken som mentalt.

Vi er taget i sommerhus og har lavet intet andet end det vi har lyst til. Det har været tid til eftertanke og til afslapning.

En ældre dame som vi holdt meget af er gået bort skærtorsdag og det har naturligvis fyldt meget og sat tanker igang.

Men nu er vi mentalt klar til at sige velkommen til børn og nogle af børnebørnene i morgen til frokost og til de efterfølgende påskedage.

Så er der dømt snak, spil og grin og naturligvis lidt lam og rødvin og ikke at forglemme sønderjyske sol-æg.

Ja, og lur mig om ikke påskeharen har lagt nogle æg udenfor påskemorgen det plejer den da, så jeg tror jeg må ud og kigge efter dem sammen med Asger, bare for en sikkerheds skyld.

Så resten af påskeferien kan godt komme an jeg er så klar så klar!!

2 kommentarer:

Lene sagde ...

Det lyder til at blive en rigtig påskeferie, hyg jer :-)

kokken pipper sagde ...

Tak skal du have det er bestemt planen - og god påske til dig og dine