mandag, februar 05, 2007

Andreas er kommet hjem ...........HURRA


Ja, Andreas er kommet hjem lørdag eftermiddag.
Og hvor var han glad for at komme væk fra sygehuset og hjem til sig selv. I mere end en uge har han ikke kunnet spise noget som helst, men knap nok er han hjemme før han spiser som en voksen.
Og der skal også noget bensin på motoren for det kræver kræfter at komme til at gå igen.


Kørestolen er et nødvendigt onde lidt endnu - det gør alt for ondt for ham at støtte på det dårlige ben og han får stadig smertestillende medicin samtidig med at han stadig får pencillin og det skal han have i endnu 10 dage.


Ugen står på kraftig genoptræning startende idag med fysioterapeuten i varmtvandsbassin og så ellers øvelser hver anden dag. Må så bare håbe at det ikke er for tidligt og at der begynder at ske fremskridt.


Morfar har været en sej gut her i week-enden ;-) Mormor har nemlig igen igen ligget brak med dårlig mave startende fredag aften og slut igår.
Men det er godt vi har morfar. Han har været i Kolding igen i går for at få værelset indrettet til en lille dreng der ikke kan gå. Sengen ned på gulvet i stedet for i loftet, sengehest af så han selv kan øve sig i at komme fra kørestol til seng og omvendt. Og morbror Jesper har også været en tur forbi da han var på vej videre til Sjælland.


Morfar har haft en bærbar med til Pernille så hun så vidt muligt kan passe sit nye arbejde derhjemmefra. Hun startede på nyt job for ca. 3 måneder siden og vil bare så gerne passe det hun skal og så er det svært at være alene om børnene.

Men som jeg tidligere har sagt: Vi rykker lidt tættere sammen omkring dem. Og vores datter er en sej nyser hvis vi selv skal sige det ........

4 kommentarer:

Ella sagde ...

Puha, sikken en omgang I har været igennem. Godt at høre at det lysner for jer :-)

kokken pipper sagde ...

Ja, Ella det har været slemt men nu går det igen... tak for du kiggede forbi her hos mig :-)

Lene sagde ...

godt at høre. Håber det hurtigt går fremad, og god bedring til dig også.

kokken pipper sagde ...

Ja, det er godt Lene. Helbredet er som det skal være igen. Jeg plejer ellers ikke at være syg så tit men det er nok alle de kram jeg får af børnene lige for tiden :-) Vi har rigtig mange syge børn i SFO'en for øjeblikket - men pyt det er småtingsafdelingen. God dag til dig og dine !!!!