tirsdag, september 16, 2008

Vi har vel nok haft det godt!


Endelig kunne jeg vise billedet jeg har købt på auktion i sidste week-end. For nu er gaven afleveret og passer som fod i hose på de store hvide vægge.

Og som om det ikke kunne være nok, så havde Jesper købt et billede af Poul Pava, som de havde sukket lidt efter.

.... Og man kan vist roligt sige at det der sofa-stykke med en kronhjort ved en skovsø har ændret sig en smule ;-)

Men et barn på en gynge det kan man da forholde sig til uden alt for mange forbehold!

Og så var vi rigtig heldige med at vejret artede sig fantastisk, så vi endnu engang kunne spise frokost på Skovmøllen. Og sidde udenfor!
Der er så smukt! Og vi har haft det helt forrygende.

Nu er det hverdag igen og nedtællingen er startet.

Der er møder i kalenderen hvor jeg er nødt til at gøre opmærksom på "at jeg ikke deltager på grund af alder". Og så bliver der rullet med øjnene af mine kolleger.

De mener der er en lov der siger at man kan nægte folk at gå på efterløn! Jeg har ikke hørt om den så indtil videre holder min plan.

NOVEMBER kom bare - jeg er helt klar!

11 kommentarer:

Conny sagde ...

Det er rigtig godt billede du har fået det med kronhjorten ved jeg ikke "rigtig"Det er dejlig at høre du glæder til efterlønnen.

Lene sagde ...

Den lov må de længere ud på landet med :-)
har du købt centimetermålet, så du kan klippe :-)

kokken sagde ...

conny du kan tro jeg glæder mig! Tænk at få så meget tid til alt det jeg ikke når .....

kokken sagde ...

Lene den der lov tror jeg heller ikke de får held af ;-) Jeg overvejer kraftigt det centimetermål, men det kan vel også blive for provokerende ;-) Knus til dig!

Unknown sagde ...

Det krondyr må da lige være noget for et cetera - også - skønt billede. Tillykke med det nye sofastykke.

Marianne sagde ...

Sikke en livsglæde der strutter ud af dit indlæg og billeder - det smitter helt her over på ønskeøen....

kokken sagde ...

Sister det har du da ret i. Det burde hun da have ;-) Sofastykket var en gave til svigerdatteren og det faldt i rigtig god jord:-)

kokken sagde ...

Marianne jeg var også rigtig glad fordi det var en helt forrygende week-end. Og det er jo ikke det værste man kan blive smittet med ;-)

Unknown sagde ...

Glemte faktisk, at kommentere din beslutning, om endelig at blive hjemme og passe Henry. Det er stort og godt - tillykke med det.

Anonym sagde ...

Det er alletiders gode nyhed, Fr. Koch - det varmer ud i tæerne at vide at du/I har taget en beslutning som gælder livet her og nu - og ikke til næste år - eller næste år igen ... Der er da ingen tvivl om at du vil blive savnet - men dit liv er jo altså dit ... - og valget af billeder bifaldes helhjertet - også kronhjorten for jeg elsker Poul Pava - de par stykker jeg selv har af ham bliver jeg glad af at se på - hver dag :-)

kokken sagde ...

Sister tak skal du have - vi glæder os begge.

et cetera - man skal jo huske at leve mens man gør det - og det er så det beslutningen går ud på. Måske jeg ligefrem får tid til at blogge lidt mere jævnligt end tilfældet er lige for øjeblikket.Pavas billeder er indbegrebet af livsglæde. Specielt billederne med børnehovederne er jeg helt vilde med. Med øjne der er så klar til at indtage verden!

God week-end til begge de damer her fra!