Vi har grint og vi har grædt.....

Vi har fået det mest fantastiske mad, og vi har hygget os med at være sammen.

Der har været godmodigt drilleri, og der har været alvorlige samtaler. Ganske som det var ventet.

Der er blevet læsset af overfor hinanden og det er så godt at være sammen, og at vide at her er det tilladt at lukke op for ting som man har brug for at få snakket om....


Og denne fantastiske kvinde er lavet af et helt specielt stof. Her bliver en spade kaldt for det den er: En spade. Det er hårdt at miste efter mere end 50! år, og det bliver der heller ikke lagt skjul på. Og sådan skal det være.....

Heldigvis bor hun det mest fantastiske sted.

Lige præcis på en kajkant med udsigt ud til lystbåde, og pensionerede fiskere der har deres gang lige omkring hende. Og bedst af alt - hun kan blive boende og det glæder os alle. Også hendes to brødre.....

Og så var jeg jo lige landet midt i Alladins Hule. For på loftet befandt sig uld så ikke et øje var tørt. Hjemme-spundet og hjemmefarvet! Fra får som vi alle på et tidspunkt har både klappet og spist! Dengang omgivelserne var bindingsværk og marker og skov og strand.

Det er det lækreste garn man kan forestille sig. Og den blå farve har sin egen historie:

Når der var brug for en bestemt blå nuance blev hendes mand og hans kammerat bedt om at få lidt rigeligt med øl og andre spirituelle ting under vesten. Når så naturen krævede sin ret skete det i en bøtte der blev gravet ned i et stykke tid! Derefter kunne farvningen af fruens garn gå igang. Er der noget at sige til at vi har moret os. Vores Cille er simpelthen fantastisk!

For god ordens skyld skal lige siges at garnet lugter slet, slet ikke. Det er blødt og dejligt!

Er jeg ikke bare heldig!