tirsdag, maj 15, 2007

Åh nu må der ikke dø flere danske drenge i Basra

August kom snart så vi kan få drengene hjem i god behold. Hvor er det frygteligt at det nu igen har krævet en ung mand i Irak.

Det er så forfærdeligt at være forældre til en FN-soldat. Jeg har prøvet det på egen krop. Min Jesper har været i eks-jugoslavien som hold nr. 2 og blev skudt på hver eneste dag når han skulle køre forsyninger fra Kiseljak til Sarajevo.

Vi gik i en evig angst i 6 måneder og hver aften når vi kom i seng bad vi om at vores dreng havde det godt. På det tidspunkt havde soldaterne ingen mulighed for at kontakte os derhjemme, men Hærens Operative Kommando havde en nyhedstelefon som vi aflyttede flittigt og når der var forhøjet beredskab var vi løver i et bur.

Og det var en festdag da han landede med en stor Hercules i Skrydstrup og var uskadt hjemme igen.

Sådan skulle det ikke gå for den unge mand der mistede livet igår. Jeg tænker så meget på hans familie.

2 kommentarer:

Lene sagde ...

Ja det er hårdt, jeg tænker også på dem, og jeg blev rasende, da jeg hørte radioavis kl. 16 på vej hjem i går. De fortæller om ulykken og siger til sidst, ministerierne vil ikke bekræfte det, da de først vil underrette pårørende. Jeg synes det er forkasteligt, at man nævner det i nyhederne før pårørende er underrettet, måske er jeg naiv, måske er det umuligt at holde det tilbage. Men tænk hvor mange pårørenden der unødigt skulle igennem helvede

kokken sagde ...

Ja, du har fuldstændig ret. Indimellem tænker man om der er nogen der går med hovedet under armen. Af og til kunne man tro at journalisterne har glemt at der er mennesker bagved. Det er trist når nyheder kommer foran almindelig god opførsel. Puhha for et surt opstød ...