fredag, maj 04, 2007

Bededag ...

Ja så blev det endelig bededag. Her i vores lille by er det store-konfirmationsdag. Alt skinner omkring os og alle haver er simpelthen støvsuget og alle er bare så klar.

Og her i huset glæder fruen sig over at alt er nået til punkt og prikke - ganske som en mor til en konfirmand. Forskellen er bare at det ikke handler om at menuen er på plads, borddækning og bordkort og hvad der ellers skal tages hensyn til er som det skal være.

Nej her i huset er det tid til at læne sig tilbage og tænke: Åh hvor vil jeg ønske at de bliver glade for sangen i alle i de små hjem, hvor jeg har bidraget med det lille festlige indslag som der nu hører sig til sådan en dag.

Og så vil jeg trille til det sønderjyske hvor min fantastiske storebror og hans viv har inviteret på middag på grund af noget så simpelt som en bryllupsdag. Meeeen nu er det altså ikke en hvilken som helst bryllupsdag. 50 år er mange år at være gift med den samme så jeg synes det er meget stort. Så dem vil vi fejre idag ......

3 kommentarer:

Liselotte sagde ...

God fornøjelse med fejringen. Det er da stort, at have været gift i 50 år, så jeg forstår de skal fejres :-)

Lene sagde ...

Det er ikke enhver beskåret at nå så langt. Til lykke med dem.
Jeg er sikker på at dine sange har vakt lykke.

kokken pipper sagde ...

Liselotte du har ret det er bare så stort og det har været en fantastisk fest, hvor vi har glædet os over at man stadig kan være forelsket efter 50 år.

Lene du har ret det er efterhånden en sjældenhed men jeg arbejder nu på at komme lige så vidt. Med hensyn til sangene er jeg glad for at du er optimist ;-))

Tak for jeres hilsner begge to.